Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peter Georg, dansk Politiker og Jurist (1797-1861) - Bang, Sophus, dansk Læge (1866- ) - Bang, Thomas, dansk Teolog og Filolog (1600-1661) - Bang, Thomas Cathinco, norsk Embedsmand og Politiker (1827-1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattende Landboreformer gennem den store
Landbokommission. B. erklærede sig her i Princippet
for en Tvangsafløsning af Fæsteforholdet og
blev derfor i de nærmest flg. Aar af Bondevennerne
betragtet med særlige Forhaabninger, medens
han til Gengæld fra Godsejer-Aristokratiets
Side blev Genstand for en Mistro, der
aldrig ganske fortog sig, skønt han senere i ikke
ringe Grad fornægtede sin Fortid, hvad dette
Spørgsmaal angik. Hans Navn kom ogsaa til at
staa under Juni-Grundloven, skønt han paa
meget væsentlige Punkter — navnlig for den alm.
Valgrets Vedk. — var Modstander af dens Indhold.
Septbr 1849 indgav han sin Dimission og overtog
Domænedirektoratet, »det mig saa kære
Domænedirektorat«, som han engang udtrykte
sig, thi Godsadministration, og hvad dertil hørte,
var og blev hans egl. Speciale.
I Slutn. af Novemberministeriets omskiftelsesrige
Tilværelse indtraadte B. paa ny deri som
midlertidig Leder af Finans- og Kultusministeriet,
og han gik Jan. 1852 over i det Bluhme’ske
Ministerium som Indenrigsminister og i de
første Maaneder tillige som Kultusminister. Det
var en af B.’s Ejendommeligheder, at han i
meget ringe Grad var »Storpolitiker« og derfor
vel i Stand til at tjene de mest forsk. Systemer.
Hovedsagen var for ham det rent saglige
Arbejde. Dog hørte han utvivlsomt til Ministeriets
liberalere Fløj. Det viste sig baade ved Ministrenes
indbyrdes Forhandlinger om Fællesforfatningens
Indhold, hvor B. i Modsætning til Sponneck
og K. Moltke holdt paa, at Forfatningen,
trods alle Indskrænkninger, skulde have
en virkelig konstitutionel Karakter. Ligeledes
var han i de indre Reformspørgsmaal et godt
Stykke videre end sine Kolleger, og havde han
end for længst opgivet Tanken om at gennemføre
nogen Fæsteafløsningslov, var det dog
ham, som var det væsentlige Bindeled mellem
Ministeriet og Bondevennerne. Hans og Simony’s
Udtræden og Ørsted’s Indtræden Apr. 1853
betegner derfor en foreløbig Sejr for den
ultrareaktionære Fløj af Ministeriet. Det var
saaledes en ret naturlig Ting, at B. efter Ørsted’s
Fald blev Premier- og Indenrigsminister i det
Kabinet, som Scheele, Hall og Andræ dannede.
B. spillede i øvrigt ikke nogen meget betydende
Rolle i Ministeriet, hvis ledende Kræfter i
Virkeligheden var de tre ovenn. Ministre. Oktbr 1856
indgav han sin Dimission, dels p. Gr. a. sit
svage Helbred og de lidet hyggelige personlige
Forhold inden for Regeringen, dels fordi han
frygtede de Vanskeligheder, som Fæstesagen,
der nu atter rykkede frem i første Række, vilde
volde ham. Efter sin Udtræden af Ministeriet
blev han Justitiarius i Højesteret og døde i
denne Stilling.
B. var langt fra at være nogen aandelig
Stormand; der var endog i udpræget Grad noget
jævnt og dagligdags ved hans Personlighed. Men
sikkert er det, at om end det egl. Statsmandsblik
manglede ham, saa besad han dog en
administrativ Dygtighed som kun faa, og en
Arbejdskraft som maaske ingen af hans Samtidige.
Saa godt som alt kunde man læsse paa ham,
og han førte det dog godt og forsvarligt igennem.
Skønt han steg til Rangens højeste Tinder, var
og blev han en yderst borgerlig, jævn og
fordringsløs Mand, fri for ethvert Stænk af forloren
Fornemhed. Hans bedste Fornøjelse var at faa
sig et solidt Maaltid Mad og et Slag Kort sammen
med de roskildske Borgermænd, som han
var kendt med fra sin Barndom og første Ungdom.
Det er jo ogsaa bekendt nok, hvordan han
endnu som Minister førte Kongens Bryghus’
Bøger og endog undertiden havde en og anden
af dem med i Statsraadet. Som Taler kunde han
undertiden opnaa en ikke ubetydelig Virkning
ved sin Argumentations sunde Styrke og ved
den Ærlighed og Ligefremhed, hvormed han
fremførte sine Tanker.
N. N.
Bang, Sophus, dansk Læge, f. 26. Juli 1866
paa Fyn, blev Student 1884, cand. med. 1891 og
var derefter et Aar Prosector anatomiae. Af
Helbredshensyn opholdt han sig i 3 Aar forsk.
Steder i Syden. Hjemkommen gjorde han
Tjeneste ved Kbhvn’s Hospitaler som Kandidat og
senere som Reservelæge, arbejdede fra 1896 ved
Finsen’s Lysinstitut og var Laboratorieforstander
der 1898—1902 samt ledede et privat
Brystsygesanatorium i Hellerup 1898—1903.
Dr. med. 1901, Overlæge ved Nationalforeningens
Sanatorium i Silkeborg 1903. Overlæge ved
Bispebjerg Hospital i Kbhvn 1913. Under sin
Virksomhed paa Lysinstituttet foretog B. de første
i kvantitativ Henseende nøjagtigt udførte
Bestemmelser af de Lysmængder, der kræves for
at dræbe Tuberkelbaciller og forsk. andre Bakterier,
samt de første kvantitative Sammenligninger
mellem Lysets bakteriedræbende Virkninger
inden for de forsk. Dele af det ultraviolette
Spektrum. Endvidere konstruerede han
en Lampe, baseret paa et helt nyt Princip,
nemlig Anvendelsen af afkølede Metalelektroder,
hvorved det lykkedes at fremstille større
Mængder af ultraviolette Straaler uden
forstyrrende Tilblanding af andre Straaler. B.’s Lampe
blev dog hurtig overflødiggjort ved
Fremkomsten af den nu saa alm. anvendte
Kviksølv-Kvartslampe, der fremstiller de samme Straaler
paa en nemmere Maade.
J. S. J.
Bang, Thomas, dansk Teolog og Filolog,
f. 1600, d. 1661 som Prof. i Teologi ved Kbhvn’s
Univ. B. opholdt sig fra 1627 længere Tid i
Tyskland og studerede der de østerlandske
Sprog; 1630 blev han ansat ved Univ. i Kbhvn
som Prof. i Hebraisk, 1652 blev han Prof. i
Teologi. Under denne Side af hans Virksomhed
falder nærmest hans Værk: Coelum orientis et
prisci mundi, der hovedsagelig handler om
Bogstavskriftens Oprindelse, men i teol. Aand og
med teol. Ekskurser. Paa den lat. Filologis
Omraade er hans Hovedværk Observationum
philologicarum libri duo (1640), en Kommentar til
hans større lat. Grammatik; endvidere Aurora
Latinitatis, et Vokabularium til Skolebrug.
B. arbejder i disse Bøger for en renere lat.
Sprogform; ved Siden deraf var han en ivrig
Forfægter af Latinens herskende Stilling i Skolerne
og hindrede Indførelsen af det danske Sprog i
de lat. Skolegrammatikker.
A. B. D.
Bang, Thomas Cathinco, norsk
Embedsmand og Politiker, f. i Drammen 25. Jan.
1827, d. smst. 13. Apr. 1902, blev cand. jur. 1849
og gik ind i Indredepartementet, hvor han 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
