Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Kontinentet, hvorimod de, der skal omtales
i det flg., væsentlig drives af særlige Institutter.
Dog finder en Forening af de forskelligartede
Bankforretninger ofte Sted.
Flere af disse særlige Institutter har den
Opgave at virke for Kredittens Udbredelse bl.
specielle Klasser af Erhvervsdrivende. Agrarbanker
er B., der særlig virker for Landbostanden.
Hertil kan henregnes de eng. og navnlig de
skotske Landbanker, der dog ogsaa udstrækker
deres Virksomhed til andre Samfundsklasser.
Statsinstitutioner med agrariske Formaal er
de tyske »Rentenbanken« og »Landes-Kultur-Rentenbanken«.
Den første Art oprettedes 1850 i Preussen
med det Formaal at lette Afløsningen
af Realbyrder. De traadte ind som Mellemled
mellem den til Realbyrderne Berettigede og den
Forpligtede, idet de til den førstnævnte udstedte
4 % rentebærende Obligationer (Rentenbriefe)
lydende paa det 20-dobbelte Beløb af den Byrde,
der skulde afløses. Til Gengæld modtog de af
den Forpligtede aarlig Grundbyrdens Beløb
tillige med en Amortisationskvote, ved Hjælp af
hvilken han i Løbet af et vist Antal Aar blev
fuldstændig befriet for Byrden. I nyere Tid har
de endvidere faaet den Opgave at medvirke ved
Oprettelsen af smaa Landejendomme (Rentengüter).
Landes-Kultur-Rentenbankerne,
der først oprettedes i Sachsen (1861)
og senere i Preussen, Hessen og Bayern, har det
Formaal at yde Laan til Grundforbedringer
(Dræning, Engvanding, Vejanlæg, Skovkultur,
Dæmningsanlæg o. s. v.). Laanene ydes enten
kontant ell. i rentebærende Obligationer.
Folkebanker, Arbejderbanker o. l.
Navne bruges om Pengeinstitutter, der virker
for Kredittens Udbredelse bl. mindre Bemidlede,
saasom mindre Haandværket, Handlende og
Landejendomsbesiddere og delvis den egl.
Arbejderklasse. De modtager dels Penge til
Forrentning fra disse Samfundsklasser, dels yder
de dem Laan, ved hvilke man p. Gr. a. de
særegne Forhold maa se bort fra de strengt
bankmæssige Laaneformer. I Tyskland har
Folkebanker fundet stor Udbredelse, navnlig ved
Schultze-Delitzsch’s Virksomhed. Han
stiftede 1850 den første Forskudsforening af
Haandværkere, og denne fik efterhaanden mange
Efterfølgere, der i Alm. gaar under Navnet
»Volksbanken«, og som ikke alene virker for
Haandværkere, men ogsaa for Smaakøbmænd og
Bønder. For denne sidste Klasse virker
endvidere de af Raiffeisen stiftede
Laanekasser, af hvilke den første oprettedes 1849,
og som yder mindre Driftslaan til Bønderne.
Baade den ene og den anden Art af Kasser
forfølger desuden Formaal, der ligger uden for
det bankmæssige, idet der i Forbindelse med
Folkebankerne staar Forbrugsforeninger,
Foreninger til Fællesindkøb af Raastoffer o. s. v.,
ligesom de Raiffeisenske Kasser har indrettet
Fællesindkøb af Gødning o. l. De tyske
Institutter har fundet Efterligninger navnlig i
Østerrig og Italien. I Frankrig er der gjort
fl. Forsøg paa Organisation af Folkebanker; men
fl. af disse (Société du crédit au travail, société
du Prince impérial) har af forsk. Grunde meget
hurtigt maattet standse deres Virksomhed. Af
danske Institutioner kan for Kbhvn’s Vedk.
nævnes den 1872 stiftede Dansk Arbejderbank
og endvidere Haandværkerbanken.
Hypotekbanker er B., hvis Formaal er
at give Laan mod Underpant i fast Ejendom til
Grundejere saavel paa Landet som i Byen. I
deres Organisation har de adskillig Lighed med
Kreditforeninger og Kreditkasser (s. d.), fra
hvilke de adskiller sig derved, at de ikke er
Foreninger af Laantagere og Laangivere, men B.,
der driver Udlaansvirksomheden som
Forretning. I øvrigt foregaar Forretningen ligesom
ved Kreditforeningerne paa den Maade, at
Midlerne til Udlaanene skaffes til Veje ved
Udstedelsen af rentebærende og amortisable
Obligationer (Hypotekobligationer), der er Genstand
for Køb og Salg og offentlig Notering paa
Børserne. Udlaanene amortiseres i Løbet af et vist
Antal Aar derved, at Debitor foruden Renten
i hver Termin betaler en Amortisationskvote
(se Amortisation). Af Kapitalister
efterspørges Kreditforeningers og Hypotekbankers
Obligationer fremfor direkte Laan mod
Underpant for det første p. Gr. a. den større
Sikkerhed, de yder. Denne Sikkerhed fremkommer
ved Kreditforeningerne gennem Laantagernes
solidariske Ansvarlighed, ved Hypotekbankerne
derigennem, at disses egen Kapital hæfter for
Gælden. Hypotekbankerne udbringer deres
Obligationer enten ved Salg i det aabne Marked,
ell. ved Subskription, ell. endelig derved, at de
i St. f. kontante Penge giver Laantagerne
Obligationer, som de saa selv maa se at faa solgte.
Nogle Institutter søger at give deres Obligationer
en særlig Tillokkelse derved, at de udtrækker
dem med Præmie, d. v. s. saaledes, at
Besidderen foruden den paalydende Værdi yderligere
faar en vis Procentdel af den udbetalt. B. maa
da indrette Laantagernes Terminindbetalinger
saaledes, at de foruden Rente og Amortisation
tillige dækker Præmien. En særegen Art
Hypotekbanker er de i nogle Lande eksisterende, af
Staten oprettede ell. subventionerede, offentlige
Institutter, der skal tjene som
Centralinstitutter for Grundejerkreditten. Saadanne
Institutter eksisterer f. Eks. i Sverige, Norge og
Frankrig (se ndf. under de enkelte Lande).
Hypotekforsikringsbanker er Anstalter,
som — i Reglen ved Siden af Hypotekbankvirksomhed
— særlig virker for at sikre sekundære
Prioritetshavere mod Risiko, idet de mod
Erlæggelsen af en Forsikringspræmie overtager
Garanti for Prioriteternes Rente og Kapital. I
Sverige er saadanne Anstalter udbredte under
Navnet »Intecknings-Garanti-Aktiebolag«.
Crédit-mobiliers er B., hvis Hovedformaal er
at stifte og understøtte industrielle Foretagender.
De har deres Navn efter det 1852 af
Brødrene Péreire i Paris oprettede Institut, der
hurtig fik Efterligninger baade i og uden for
Frankrig, men som selv, efter i kort Tid
tilsyneladende at have arbejdet med udmærket
Resultat, senere led meget store Tab. Saadanne
Anstalters Hovedvirksomhed er Køb og Salg af
Statspapirer og Aktier, Laan mod Pant i disse,
Negotiering af Laan for Stater og industrielle
Selskaber, Anlæg af Jernbaner, Havne, Kanaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
