Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank - Banka, se Bangka - Bankakt, eng. Lov, hvorved Bankvæsenet ordnes - Bankanvisning - Bánkbán, se Banus Bank - Bankdiskonto - Bankdækning, se bankmæssig Dækning - Banke - Bankeaander, se Spiritisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med det moderne Gennembrud i Erhvervslivet
skabt et privat Bankvæsen Verden over,
som i direkte Indflydelse, i Størrelse og i
Magtfuldkommenhed langt overgaar Seddelbankerne.
Det har udformet sig forsk. i de enkelte Lande,
efter nationale Ejendommeligheder, Retsgrundlaget
og Næringslivets Art. I Storbritannien
findes et Flertal af Systemer, de fra det
19. Aarh. stammende Citybanker i London, som
er rene Depositobanker, Forstadsbankerne, de
fremmede Banker, Kolonibankerne og
Provinsbankerne, hver af disse har sit eget Præg.
Hertil kommer de fra gl. Tid bestaaende skotske
Banker og de irske Banker. Det eng. Banksystem
omspænder hele Verden og har naaet en teknisk
Udvikling og en Rigdom, som stiller dem foran
alle andre Landes Systemer. De største er
Lloyds Bank (tegnet Aktiekapital 26,3 Mill. £),
Union of London & Smith Bank samt London
City and Midland Bank med Aktiekapital paa
22,9 Mill. £. De hjemlige engelske B.’s
samlede Indlaan udgør 840 Mill. £; deres Balance
1039 Mill. £. I Frankrig har B. navnlig
financieret de enorme udenlandske Laan og
anlagt Befolkningens opsparede Midler deri; det
fr. Erhvervslivs Stagnation staar formentlig i
Forbindelse hermed. B. i Paris dominerer
Landet gennem deres talrige Filialer, de største er
Crédit Lyonnais og Société générale.
I Tyskland har B. stillet sig helt i Industriens
og Handelens Tjeneste og har bidraget mægtigt til
Rigets storslagne Udvikling. De har samlet alle
Slags Penge- og Kreditforretninger i sig og i ikke
ringe Grad arbejdet sig frem ved Emissionsforretninger.
De største er »Diskontogesellschaft«
(300 Mill. Rm. Aktiekapital), »Deutsche Bank«
(250) og »Dresdner Bank« (200).
Efter disse 3 Landes Forbilleder har
Bankvæsenet i de øvrige europ. Stater udformet sig.
Af mere betydende Seddelbanker kan
nævnes den østerrig-ungarske Bank, oprettet 1817,
omformet 1878, Aktiekapital 210 Mill. østerrigske
Kr. Seddelemission 2,2 Milliarder Kr., Metaldækning
1,6 Milliarder Kr. Banca d’Italia,
Aktiekapital 240 Mill. Lire, Seddelemission 1,5 Milliarder
Lire, Metaldækning 1,2 Milliarder Lire. Den russ.
Statsbank, Grundfond 50 Mill. Rubler,
Seddelemission 1633 Mill. Rubler, Metaldækning 1776
Mill. Rubler. Endvidere den Nederlandske Bank,
den belgiske Nationalbank, den schweiziske
Nationalbank, Finlands Bank og Banco d’España
i Madrid. I de nordamerikanske Fristater har
Seddeludstedelsen hidtil været overladt
Nationalbankerne under Tilsyn af the comptroller
of the currency, men ved den 1913 vedtagne
Glassbill indføres en ny Ordning. Der oprettes en
Federal Reserve Board paa 7 Medlemmer, som
har Overopsyn med de 12 (senere fl.) Federal
Reserve Banks, hvis Medlemmer atter er de
7—8000 Nationalbanker. De ny Banker maa
udstede Sedler til Beløb 500 Mill. $ (Federal
Treasury notes) samt efterhaanden, som
Nationalbankernes nuv. Seddelmængde, 720 Mill. $,
gaar ind, senest om 20 Aar, yderligere dette Beløb.
(Litt. [foruden alm. nationaløkonomiske og
statistiske Værker]: Th. J. Heftye, »De
skandinaviske Banker og deres Pengesedler« [Bd 1—2,
Kria 1877—78]; Ebbe Hertzberg,
»Seddelbankers indretning og virksomhed« [Kria 1877];
A. N. Kiær, »Om Seddelbanker« [Kria 1877];
B. Morgenstierne, »Om vore
Sparebankforhold« [Kria 1879]; Samme, »Lidt norsk
Sparebankstatistik« [Kria 1881]; C. D.
Skogmann, »Anteckninger om Rikets Ständers
Bank« [Sthlm 1845—46]; C. M. Rosenberg,
»Handbok i bankväsendet« [Sthlm 1878]; >W.
Scharling, »Bankpolitik« [Kbhvn 1900];
Ivar Hultman, »Europas Centralbanker«
[Sthlm 1909]; I. W. GiIbart, Principles and
practice of banking [ny Udg., London 1873]; H.
D. Macleod, Theory and practice of banking
[4. Udg., London 1883]; W. Bagehot,
Lombard Street [London 1873]; W. St. Jevons,
Money and the mechanism of exchange [London
1875]; Tooke & Newmarch, History of
prices [London 1838—57]; Courcelle-Seneuil,
Traité théorique et pratique des
opérations des banques [6. Udg., Paris 1876]; G. F.
Knapp, »Die Währungsfrage vom Staate aus
betrachtet« [1907]; E. Jaffé, »Das englische
Bankwesen« [Leipzig 1910]; Dr. Riesser, »Die
deutschen Grossbanken und ihre Konzentration«
[Jena 1910]; Eugen Kaufmann, »Das
französische Bankwesen« [Tübingen 1911]; Ad.
Wagner, »System der Zettelbankpolitik«
[Freiburg 1873]; Artiklerne om Bankvæsen i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« [2. Bd,
Jena 1891] og Dictionnaire des Finances [1. Bd,
Paris 1889]).
(E. M.). C. Th.
Banka, se Bangka.
Bankakt, eng. Lov, hvorved Bankvæsenet
ordnes. Naar Ordet bruges uden Tilføjelse,
tænkes særlig paa Peel’s B. af 1844, hvorved Bank
of England fik sin nuv. Organisation.
C. Th.
Bankanvisning, en Anvisning, som den, der
har Konto i en Bank, udsteder paa sit
Tilgodehavende (se Check). B. kan ogsaa betegne
Anvisninger, som Banker udsteder paa hinanden,
ell. som en Afdeling af en Bank udsteder paa
en anden Afdeling.
C. Th.
Bánkbán [↱ba.ŋkba.n], se Banus Bank.
Bankdiskonto, den Diskonto, som en Bank
fradrager ved Diskontering af Veksler. Ang. de
Momenter, der bestemmer B.’s Højde, henvises
til Bank. Ofte bruges B. særlig om den
Diskonto, der officielt noteres af et Lands centrale
Seddelbank. I Modsætning hertil bruges da
Markedsdiskonto om den Diskonto, der
noteres i det aabne Marked.
(E. M.). C. Th.
Bankdækning, se bankmæssig
Dækning.
Banke bruges tit i samme Bet. som Ordet
Bakke om en mindre Forhøjning i Terrainet
med afrundede Former og jævne Skraaninger.
— Desuden bruges Ordet om de
undersøiske B. ell. mere udstrakte og jævne
Forhøjninger paa Havbunden. Nogle af disse B. kan være
dannede ved Paalejring af Materiale; men de
fleste og største hidrører dog fra den faste
Jordoverflades eget Relief. Dette gælder saaledes
Doggerbanken i Nordsøen,
Newfoundlands-Banken, Agulhas-Banken S. f. Kaplandet, o. fl. B.,
der naar saa langt op til Overfladen, at de
bliver farlige for Skibsfarten, kaldes Grunde.
H. P. S.
Bankeaander, se Spiritisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
