Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bar-Hebræus, d. e. Hebræersønnen: Biskop Gregorius Abulfaradsh (1226-1286) - Bari, Negerstamme i anglo-ægyptisk Sudan - Bari, se B. delle Puglie. - Baria, en Træsort - Baribal, se Bjørne. - Baric, Jules Jean Antoine, fr. Tegner, (1830-1905) - Bari delle Puglie, Terra di Bari, Prov. i det sydlige Italien - Baril (fr.) (Barela, Barila, Barile, Ba-rilla, Barril, -Barrila, Barrilé), Maal for flydende og enkelte tørre Varer - Barile (ital.), se Baril. - Barile, l) Antonio da Neridi, ital. Træskærer og Intarsiator (1453-1516). 2) Giovanni, (-c. 1529)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kritisk Sans. Hans Hovedværk er en syrisk
Verdenshistorie i tre Dele. Første Del er en
profan Verdenshistorie fra Skabelsen til hans egen
Tid (udg. 1789 i Leipzig af Bruns og Kirsch
med lat. Oversættelse: Bar Hebræi chronicon
Syriacon), 2. Del en Kirkehistorie fra Aaron til
1285; særligt dvæler han ved Antiocheias
Patriarkers Historie. 3. Del behandler de østlige
Kirkers Historie, særlig Monofysitternes, til Dels
ogsaa Nestorianernes Historie til 1286.
Ubekendte Hænder har fortsat begge Værker til
1496. Begge Dele er udg. paa Syrisk med lat.
Oversættelse i 3 Bd af Abbeloos og Lamy
(1872—77), ny Udg. af Bedjan (Paris 1890). Allerede
Asseman havde udg. lange Uddrag. I sin sidste
Levetid oversatte B. sin Verdenshistorie paa
Arabisk, med mange Henvisninger til arab. Litt.:
Mukhtasar fi’-dswal, udgivet 1663 af Pococke;
først en Maaned før sin Død blev han færdig
dermed.
V. S.
Bari, Negerstamme i anglo-ægyptisk Sudan,
hvor de dér lever paa begge Sider af Nilen
mellem 3° 30′ og 6° 15′ n. Br. og 41° 30′ og 47° 55′
ø. L. og grænser mod N. til Dinka-Stammen,
mod V. til Niam-Niam, mod S. til Madi og mod
Ø. til Schilluk; i sproglig Henseende staar B.
Dinkaerne nærmest. Deres Land er en Savanne
med vekslende Græsland og Skov. B. driver en
Del Fiskeri og Jagt, men Planteavl og Kvægavl
er dog de vigtigste Næringsveje. B.’erne
forstaar at udsmelte Jernmalm, og de er dygtige
Smede. De bor i mindre, lerklinede Hytter, der
er samlede i smaa Landsbyer under Skyggen
af et ell. andet stort Træ. Samfundsordningen
er nærmest patriarkalsk. Der findes fl.
Smaahøvdinger, men ingen egl. samlet
Stammeorganisation. B. og deres Land blev først opdaget
ved den ægyptiske Nil-Ekspedition 1842.
1871—1887 hørte B. til Ægypten og stod under
Emin Pasha i Lado, indtil de efter hans
Bortdragen kom under Mahdisterne. (Litt.:
Friedrich Müller, »Die Sprache der B.« [Wien
1864]).
H. P. S.
Bari, se B. delle Puglie.
Baria, en Træsort, der faas af Cordia
gerascanthus fra Kuba og giver godt Gavntømmer;
kaldes ogsaa Rosentræ og sp. Elm.
Baribal, [eng. ↱bäribə£], se Bjørne.
Baric [ba↱rik], Jules Jean Antoine,
fr. Tegner, f. 1830 i Ste. Catherine de
Fierbois, d. 1905 i Monnaie. B., opr. Postfunktionær,
viste tidlig et frodigt Talent som
Karikaturtegner og gjorde megen Lykke ved sine mange
Illustrationer og muntre Tegninger, hvori han, fra
Beg. af 1850’erne og 1860’erne, karikerede
Datidens Moder i Dragt, Kunst og Litt., Politik etc.
til Vittighedsblade og Tidsskr. Mange af dem
udgaves i særlige Samlinger: »Hvordan man
bliver rig« (1858), »Østerrigerne i Italien« (1859),
Parodi paa Hugo’s »Misérables« (1862), »Troja’s
Erobring« (1863) m. v.
A. Hk.
Bari delle Puglie [-del.e-↱pulje], Terra di
Bari, Prov. i det sydlige Italien, Landskabet
Apulien, grænser mod N. til Prov. Foggia, mod
V. til Potenza, mod S. til Lecce og mod Ø. til
det Adriatiske Hav. Arealet er 5350 km2 med
(1911) 891624 Indb. ell. 167 pr km2. Prov.
optager den nordlige Del af Apuliens
Kalkstensplateau; den vestlige Del er Le Murgie, hvis
c. 680 m høje, vandløse og støvede Terrain
østerpaa sænker sig i fl. Terrasser ned mod det
Adriatiske Hav. Disse Terrasser og Kystegnene
har en frugtbar Jordbund og er Sæde for en
tæt Befolkning, der driver Kornavl og Avl af
Vin, Olie og Sydfrugter, hvorimod paa Plateauet
Kornavlen spiller en ringe Rolle, og Faareavl
er det vigtigste Erhverv. Af Mineralprodukter
nævnes Bygningssten samt Salpeter fra
Molfetta og Havsalt fra Lagunerne ved Barletta.
Kystbeboerne er dygtige Søfolk, og Prov. har
en hel Række Havnebyer, der tillige driver en
Del Industri og Handel. De vigtigste Jernbaner
er den østitalienske Længdebane til Brindisi
samt Linien fra Byen B. til Taranto. B. deles
i 3 Kredse, B., Altamura og Barletta.
Prov.’s Hovedstad B. ligger 110 km NV. f.
Brindisi ved det Adriatiske Hav. (1911) 103670
Indb. B. er en By i Opkomst, efter at dens Havn
er blevet forbedret og gjort tilgængelig for store
Skibe. Byen bestaar nu af et ældre og et nyere
Parti. Af Bygninger fremhæves Domkirken fra
1034 og Kirken San Nicola, der ligeledes er fra
11. Aarh. Det gl. Citadel bruges nu som
Fængsel. — B. hed i Romertiden Barium. I
Middelalderen stod B. skiftevis under Østromerne,
Saracenerne, Longobarderne o. fl. 1071 maatte
Østromerne afstaa denne deres sidste
Besiddelse i Italien til Robert Guiscard. 1155 blev
B. ødelagt af Vilhelm I den Onde, fordi Byen
havde sluttet sig til Grækerne; men 10 Aar
senere opbyggedes den igen. 1558 indlemmedes
B. i Kongeriget Neapel. Bl. de Jordskælv, der
har hjemsøgt B., fremhæves det i 1730.
H. P. S.
Baril (fr.) [ba↱ri(l)] (Barela, Barila, Barile,
Barilla, Barril, Barrila, Barrile), et i mangfoldige
forsk. Byer og Lande anvendt Maal for flydende
og enkelte tørre Varer, af meget forsk. Størrelse
paa de forsk. Steder. I Belgien kaldes den fr.
hl (= 100 l) for B., paa Korsika er en B. Vin
= 630,600 l, i Nizza er en B. = 47,175 l, og 1 B.
Vin regnes = 46,750 kg. I Venedig er 1
Barile, = 64,386 l, Maal for Vin og Brændevin,
og i Grækenland benyttes denne venetianske B.
ligeledes som Maal for Vin, Brændevin og Olie.
Paa de ioniske Øer er 1 Barila = 16 eng.
Imperialgallons = 72,697 l, men 1 B. Olie regnes
= en Vægt af 63,750 kg. I Barcelona er 1 B. Vin
= 160,768 l, i Malaga vejer 1 B. Figner 25,880 kg,
1 B. Rosiner 21,394 kg, 1 B. Vindruer 23,925 kg.
I Lissabon er 1 B. Vin = 301,331 l, i Porto =
456,563 l. Den gamle fr. Barrique (s. d.)
kaldes i mange Egne for B. — Under Navn af B.
ell. Barril forekommer der ligeledes i fr.
Vestindien, i Meksiko og i mange
sydamerikanske Stater Maal for flydende og tørre Varer
af meget forsk. Størrelse.
(C. V. S.). Th. O.
Barile (ital.), se Baril.
Barile, 1) Antonio da Neridi, ital.
Træskærer og Intarsiator (1453—1516). B.’s Værker, især
Intarsierne, hører med deres fine Teknik og
fantasifulde Kompositioner til Renaissancens
allerbedste Ydelser. Af hans Hovedværk, Korstolene
i Siena-Domens Daabskapel (1483—1502), er der
nu kun enkelte Rester, men hans Orgelpulpitur
og Boghylder (i Libreria) m. m. i samme Kirke
er delvis bevarede. Ogsaa B.’s udskaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
