Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barker, Thomas Jones, eng. Maler, (1815-1882) - Barkerole, lille Fartøj uden Mast - Barkeviktt, se Amfibolgruppen. - Barkholter - Barkholtsrang - Barking, By i det eng. Grevskab Essex - barkkantet - Barklus, se Bladlus. - Barkly, se Albert (Flod). - Barkly East, By i Kaplandet - Barklyit, en Slags mørkfarvet Rubin - Bar-Kokba, Anfører i Jødernes Opstand mod Hadrian - Bar-Konføderationen - Barkporer (bot.), ogsaa kaldet Lenticeller - Barkslag ell. Barkbrand, Sygdom hos Træer - Barksvampe (Thelephoraceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1870—71 fik han Stof til Billeder som »Preussisk
Kyrasserangreb ved Vionville«, »Napoleon efter
Slaget ved Sedan«, »Herreløse Heste efter
Slaget ved Sedan« samt »Barmhjertige Søstre paa
Slagmarken«.
A. Hk.
Barkerole (ital. barcaróla), lille Fartøj uden
Mast, som benyttes i Middelhavets Havne.
Barkevikit, se Amfibolgruppen.
Barkholter, svære Planker i Alm. af Eg, der
danner den Del af Yderklædningen (Skibssiden)
i et Træskib, som ligger lige under Dækket og er
gjort særlig stærk for at give Skibet langskibs
Styrke.
H. P. C.
Barkholtsrang, den Række Plader i
Yderklædningen paa et moderne Jern- ell. Staalskib,
der ligger lige under Hoveddækket (i Alm.
øverste Dæk).
H. P. C.
Barking [↱ba.əkiŋ], By i det eng. Grevskab
Essex, nordøstlig Forstad til London, ved den i
Themsen udmundende Roding, har (1911) 31294
Indb., en gl Kirke, der grundlagdes 670 som
Benediktinerkloster, 870 ødelagdes af de Danske
og atter blev genopbygget i 10. Aarh.;
Handelsgartneri og Jutefabrikation. S. f. B. ved
Mundingen af Roding ligger de store
Damppumpeværker, der pumper Renovationen fra en Del af
London ud i Themsen.
G. Ht.
barkkantet kaldes Bræder og tildannet
Tømmer, naar Kanterne ikke er skarpe, men
dannes af Stammens Overflade.
E. Su.
Barklus, se Bladlus.
Barkly [↱ba.ək£i], se Albert (Flod).
Barkly East [↱ba.ək£i-↱i.st], By i Kaplandet
SØ. f. Aliwal North, ligger ved Oranjes Biflod
Kraai og er Hovedstad i et Distrikt af s. N. 8500
Indb., hvoraf Halvdelen Hvide. Distriktets
Hovednæringsvej er Faareavl, da det har
fortrinlige Græsgange. — Barkly West. By i
Kaplandet, Vestgriqualand, ved Vaal. Dens
Anlæggelse skyldes Fund af Diamanter 1867. Begge
Byer og Distrikter er opkaldt efter Sir Henry
Barkly, Guvernør i Kapkolonien 1870—77.
C. A.
Barklyit [-kli-], en Slags mørkfarvet Rubin
fra Victoria i Australien.
Bar-Kokba, Anfører i Jødernes Opstand mod
Hadrian, der havde forbudt Omskærelsen og
vilde bygge et Tempel for Juppiter Capitolinus
paa Sion (132—35 e. Kr.). Hans Navn var Simon,
men han førte Tilnavnene Bar-Koziba ell. B.-K.
Det sidste bet. Stjernesønnen og betegner ham
som Messias (4. Mos. 24, 17: »der opgaar en
Stjerne fra Jakob«). Bl. hans Tilhængere var R.
Akiba, ifølge Mønterne ogsaa »Præsten Eleazar«.
Hovedparten af Folket fulgte ham i Haab om,
at den messianske Tid skulde bryde frem.
Jerusalem indtoges, og B.-K. optraadte som
Fyrste, hvilket ses af de efterladte Mønter. Om
Krigens Gang vides meget lidt; der tilkaldtes
fl. rom. Feltherrer, bl. dem Julius Severus fra
Britannien. Da Fæstningen Better faldt 135,
omkom B.-K. og R. Akiba, og Opstanden kuedes
fuldstændig. Jøderne udelukkedes fra Jerusalem,
der omdannedes til en rom. By, Ælia Capitolina,
og Forbudet mod Omskærelsen gennemførtes.
J. P.
Bar-Konføderationen kaldes det Forbund,
som en Del polske Adelsmænd 1768 dannede i
Byen Bar i Podolien. Det var en national-religiøs
Forbindelse, der havde til Hensigt at modarbejde
den russ. Indflydelse ved Kong Stanislaus’ Hof
og sikre Katolicismens Overvægt i Polen. 1772
blev den opløst uden at have naaet sit Maal.
Barkporer (bot.), ogsaa kaldet
Lenticeller (egl. »smaa Linser« p. Gr. a. deres Form og
Hvælving), er en for træagtige Stængler
ejendommelig Korkdannelse, der som smaa, brune,
aflange, hvælvede Pletter sidder i Overhuden og
f. Eks. er meget tydelige hos Hyld, hvor de
viser sig hen ad Sommeren. De dannes i Reglen
under Spalteaabningerne ved Delinger i
Barkvævet. Der frembringes herved smaa, lokale
Korkpuder, idet de dannede Celler forkorke;
dette Korkvæv afviger imidlertid fra Stænglens
egl. Kork, der opstaar senere og slutter sig til
Lenticelkorken derved, at der findes
Cellemellemrum deri; herved bliver Lenticellens ell. B.’s
fysiologiske Bet. os klar; det er en allerede
tidlig tilvejebragt Luftvej genem Korken, der som
bekendt ellers er uigennemtrængelig for Luft og
Vanddamp.
V. A. P.
Barkslag ell. Barkbrand kaldes den
Sygdom hos Træerne, at Barken i uregelmæssige,
større ell. mindre Pletter dør, flosser op og af
sig selv løsnes fra Veddet; dette faar i Reglen
mange smaa Revner og bliver i nogen Dybde
mørkt, idet Cellerne ophører at fungere. Da
Sygdommen kun viser sig, hvor Træerne pludselig
bliver stillede lyst, saaledes at Solen kommer til
at skinne paa Stammerne, antager man, at den
er fremkaldt ved en for hurtig og stærk
Udtørring af Barkens og Kambiallagets levende
Celler; i Alm. er Saaret for stort til at kunne lukkes
ved Overvoksning fra Siderne; men
undtagelsesvis kan det ske, især naar den skadelige
Paavirkning ikke har været meget stærk; den døde
Plet Bark løsner sig da ikke, men overvokses af
Ved og kan senere ses midt inde i Stammen.
Mest udsatte er de tynd- og glatbarkede Træer,
Løvtræer maaske noget mere end Naaletræer,
og hyppigst optræder Sygdommen paa Sydsiden.
Sygdommen gør Skade ved at formindske
Veddets Værdi; faar Træet Lov til at staa længe,
baner Raadsvampe, vedborende Insekter og
Spætter sig ofte Vej fra Saaret ind i Stammen.
I Reglen bør derfor Træer med B. fældes
snarest muligt, naar man da ikke derved aabner
Solen Adgang til andre, hidtil uskadte Træer.
C. V. P.
Barksvampe (Thelephoraceæ), en af de
lavest staaende og simplest byggede Familier bl.
Hymenomyceterne; de vokser især paa døde
Plantedele (Bark, raaddent Ved etc.), sjældnere
paa Jorden; Frugtlegemet er ofte uden nogen
bestemt Form og Sporelejet (Hymeniet)
beklæder hele den fri Overflade ell. visse Dele af
denne. Af de herhen hørende Former har
Corticium et tyndt, hudagtigt, kødet Frugtlegeme, der
er helt fastvokset til Underlaget, og hvis fri
Overflade er beklædt med Sporelejet. Hos Slægterne
Stereum, Thelephora, Cyphella og Craterellus
hæver Frugtlegemet sig i Reglen mere ell.
mindre frit op fra Underlaget, er tykkere og fastere
og har ofte en mere bestemt Form, f. Eks. enten
halvkredsformet (visse Stereum-Arter), bæger-
ell. skaalformet (Cyphella), kredsrundt med
midtstillet Stok (visse Thelephora-Arter) ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
