Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 699 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barth, Heinrich, tysk Afrikarejsende, (1821-1865) - Barth, Jacob Bøckmann, norsk Forstmand, Jæger og Naturforsker, (1822-1892) - Barth, Theodor, tysk Jurist, frisindet Politiker og Publicist, (1849-1909) - Barth, Wilhelm Hermann, dansk Musiker, (1813-1896)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Jahren 1845, 1846 og 1847«. Efter en kort
Virksomhed som Privatdocent ved Univ. i
Berlin sluttede han sig tillige med den tyske Dr
Overweg til en Ekspedition, som den
britiske Regering
afsendte til
Sudan under
James
Richardson. B. kom i
Slutn. af 1849
til Philippeville
i Algier, rejste
herfra til
Tripolis, hvor
Ekspeditionen
organiseredes, og
i Marts 1850 til
Mursuk.
Gennem Sahara
fortsattes
Rejsen til Aïr, og
fra Tintellust,
hvor
Ekspeditionen gjorde
et længere Ophold, foretog B. en Udflugt
til Agades og afsluttede en Handelstraktat
med Landets Regent. 11. Januar 1851
skiltes de tre Rejsende i Damerghu paa Grænsen
af Sahara og Sudan. B. naaede tre Uger senere
Kano, Hovedstaden i Sokoto, og fortsatte herfra
Rejsen til Bornus Hovedstad, Kuka, det af den
britiske Regering fastsatte Maal, hvortil han
ankom i Apr. I Maj stødte han her sammen
med Overweg. Richardson døde allerede 4.
Marts 1851 nogle Dagsrejser fra Kuka, men B.
reddede hans Dagbøger, der sendtes til London.
Fra Kuka drog B. videre S. efter til Adamaua,
og 18. Juni 1851 opdagede han Benuës øvre Løb.
Efter et Ophold i Kuka besøgte han Kanem og
Musgo sammen med Overweg, og alene, med Kuka
som Udgangspunkt, paa en længere Udflugt
1852 Bagirmi. Overweg døde 27. Septbr 1852
ikke langt fra Kuka, som B. forlod i Novbr, og
7. Septbr 1853 naaede han Timbuktu over
Sinder, Sokoto og Say ved Niger til Dels gennem
ganske ukendte Egne S. f. Nigers store Bue.
Efter otte Maaneders farefuldt Ophold i
Timbuktu rejste B. Maj 1854 tilbage til Say ad
Niger og naaede Kuka i Decbr efter kort
forinden mellem Kano og Kuka at have truffet
Vogel, der var udsendt af den britiske
Regering for at slutte sig til ham og Overweg.
Maj 1855 tiltraadte B. endelig Hjemrejsen,
ankom i Aug. til Tripolis og naaede efter omtr.
seks Aars Fraværelse Europa.
Hovedresultaterne af denne minderige Rejse, paa hvilken
B. tilbagelagde c. 20000 km, var: Nøjere
Kendskab til Sahara, omfattende Undersøgelser i
Landene omkr. Tsad-Søen og sydligere Egne
af Sudan samt Opdagelsen af Benuës øvre Løb.
B. beskrev sin store Rejse i »Reisen und
Entdeckungen in Nord- og Centralafrika in den
Jahren 1849 bis 1855« (5 Bd, 1857—58). B.
tiltraadte 1858 en Rejse til Lilleasien; 1861 besøgte
han Spanien, 1862 Tyrkiet, 1864 Italien, 1865
Dalmatien og Montenegro. B. oprettede
»Carl-Ritter-Stiftung« i Berlin til Geografiens Fremme
og udnævntes 1865 til Prof. ved det derværende
Univ. Han har foruden de ovenn. Værker
forfattet en Række større og mindre geogr.,
arkæologiske og kulturhistoriske Arbejder vedrørende
Afrika og Middelhavslandene.
C. A.

H. Barth.

Barth, Jacob Bøckmann, norsk
Forstmand, Jæger og Naturforsker, f. 11. Marts 1822
i Kristianssand, d. 27. Marts 1892 i
Lillehammer. Han blev 1846 cand. jur., var 1849—52
Sorenskriverfuldmægtig i Lofoten og fik her
Anledning til at dyrke naturvidenskabelige
Interesser. Herved henledte han
Opmærksomheden paa sig og opnaaede at blive en af de
Jurister, som fik Statsunderstøttelse for at
uddanne sig i Udlandet til den første Stok af
norske Forstmænd. Efter et længere Ophold i
Sverige, Danmark og Tyskland blev han efter
Hjemkomsten ansat i Forstvæsenets Tjeneste
(1855) og udnævntes 1857 til Forstmester i
Gudbrandsdalens og Valders’ Forstdistrikt. —
B. udfoldede en rig Forfattervirksomhed paa
Forstvæsenets, Jagtens og Naturskildringens
Omraade. Hans Sagkundskab i Forbindelse
med hans skarpe Pen bidrog ikke lidet til, at
Norges Skove kom under sagkyndig,
forstmæssig Ledelse. De betydeligste af hans forstlige
Arbejder er: »Om Almindingsskovene« (1857),
»Skovene i deres Forhold til
Nationaløkonomien« (1857), »Skovforholdene i Finmarken«
(1858), »Skovforholdene i Gudbrandsdalen«
(1859), »Vejledning i det vigtigste af den
norske Skovhusholdning« (1864) og »Skovsagen,
dens Udvikling, nærværende Stilling og
Fremtid« (1871). Det skyldes for en væsentlig Del
B.’s vækkende Propaganda, at man begyndte
at hindre Landets omsiggribende Afskovning,
bl. a. ved Statens Indkøb af Skovarealer. B.
var en ivrig Jæger og varm Naturven. Af hans
fortrinlige Natur- og Jagtskildringer nævnes:
»Den norske Natur skildret i Billeder fra
Jagtlivet« (1856, 2. Opl. 1879), »Optegnelser fra mit
Jægerliv« (1865), »Erfaringer fra Jagten paa det
mindre Vildt i Norge« (1874), »Naturskildringer
og Optegnelser fra mit Jæger- og Rejseliv«
(1877) og »Norges Fuglevildt og Jagten paa
samme« (1881).
K. V. H.

Barth, Theodor, tysk Jurist, frisindet
Politiker og Publicist, f. 16. Juli 1849, d. 3. Juni
1909, blev Advokat i Bremen, ved hvis
Handelskammer han 1876—83 var Syndikus, 1883
flyttede han til Berlin, hvor han grundlagde
Tidsskriftet »Die Nation«, som han redigerede
indtil 1907. 1881—98 og 1901—06 var han Medlem
af Rigsdagen, hvor han indtog en ledende
Stilling, først inden for det tysk-frisindede Parti og
fra 1893 inden for den frisindede Gruppe;
1898—1903 sad han desuden i den preussiske
Landdag. Af hans Skr er de mere
bemærkelsesværdige »Gegen den Staatssozialismus« (1884),
»Amerikanisches Wirtschaftsleben« (1887) samt
talrige økonomiske og politiske Essays.
K. V. H.

Barth, Wilhelm Hermann, dansk
Musiker, f. 27. Apr. 1813 i Kbhvn, d. smst. 1. Aug.
1896. Organist ved reformert Kirke (1852), Skt
Petri Kirke (1869), 1878 Klokker ved Skt
Jakobskirken. Han har navnlig gjort sig bekendt som
musikteoretisk Forf.: »Læren om enkelt
Kontrapunkt« (1868), »Harmonilære« (1869),
»Hundrede Eksempler til Udarbejdelse« (1870) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>