Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Rasmus, dansk Naturvidenskabsmand, (1625-1698) - 5) Thomas, den Y., dansk Oldforsker, (1659-1690) - Barthollnske Kirtler - Bartholomé, Albert, fransk Billedhugger og Maler, (1848- ) - Bartholomitter (Bartholomæer) armeniske Kristne, der 1307 kom som Flygtninge til Genua - Bartholomä, Christian, tysk Orientalist, (1855- ) - Bartholomæer, se Bartholomitter. - Bartholomæibrand - Bartholomæus, en af Apostlene - Bartholomæus de Martyribus, portug. Biskop, (1514-1590) - Bartholomæusnatten ell. Pariserblod-brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Jordemodervæsenets Forbedring og i
Medicinalforordningen af 4. Decbr 1672, der for en
stor Del gælder endnu. (Af den store Litt.
over B. maa særlig fremhæves: J. Horb, »Th.
B.« i Øst’s Arkiv [1828]; Sommer,
»Universitetsprogram 1858«; Panum,
»Universitetsprogram 1880«; A. D. Jørgensen, »Nils
Stensen« [1884]).
G. N.
5) Thomas, den Y., dansk Oldforsker, f.
1659, d. 1690. Søn af ovenn. Th. B.; blev 18 Aar
gl udnævnt (designeret) til hist. Prof., 1684 til
kgl. Antikvarius. Hans udførlige Skr.
Antiqvitatum Danicarum de causis contemptae a Danis
adhuc gentilibus mortis libri tres (»Om de gl.
Danskes Dødsforagt«, 1689) er et for sin Tid
enestaaende Værk af nordisk Oldforskning;
desuden samlede han i sit korte Liv en stor Mængde
Haandskrifter til Danmarks Historie.
A. O.
Bartholinske Kirtler er opkaldte efter Caspar
Bartholin, der først fandt dem hos Kvinden,
medens de tilsvarende Kirtler hos Dyr opdagedes
af Duverney. De svarer til de Cowper’ske Kirtler
hos Manden. Det er to bønnestore, rundagtige
Kirtler, der ligger paa hver sin Side af
Indgangen til Skeden, lige under Slimhinden, og som
udmunder med en fin Udførselsgang tæt inden
for de indre Skamlæber. De afsondrer en
æggehvideagtig, slimet Vædske. — Den
Bartholinske Gang er den ligeledes af C.
Bartholin beskrevne Udførselsgang for Tungespytkirtlen
(Glandula sublingualis).
S. B.
Bartholomé [bartålå↱me], Albert, fransk
Billedhugger og Maler, f. 29. Aug. 1848 i
Thiverval, uddannede sig som Maler — under Menn i
Genève og Gérôme i Paris — og malede
Portrætter og Genrebilleder, der gjorde Lykke.
Først op til Aars blev han Billedhugger — der
siges, at Anledningen var hans Hustrus Død
1886 og den aandelige Krise, han da
gennemlevede. Hans første Værk blev et Gravmæle for
hans Hustru paa Kirkegaarden i
Crépy-en-Valois. Saa kom hans Monument aux Morts, der
omsider stod færdigt i Gips 1895 og ved sin
Fremkomst blev en afgørende Sejr for B.
Monumentet viser i Midten det aabne Dødskammer,
fra begge Sider nærmer den døende
Menneskehed sig Graven i Angst, i Spænding, i Haab, i
Sorg, et ungt Par er allerede resigneret traadt
hen til Dødstærsklen. Det blev udført 1895—99
til Kirkegaarden Père Lachaise og opstillet der
ved Indgangen (til Ære for de navnløse Døde)
som en Art gribende Dødsouverture i Sten. B.
har endvidere skabt »Grædende lille Pige«
(Bronzestatue i Luxembourg-Gal. i Paris,
Eksemplar i Ny Carlsbergs Glyptotek),
»Hemmeligheden«, »Pige sætter sit Haar op« (Dresdens
Albertinum), Gravmæle for Meilhac paa
Montmartre-Kirkegaarden i Paris, Statuen »Ved
Søens Bred« (1910, Ny Carlsbergs Glyptotek)
m. v.
A. Hk.
Bartholomitter (Bartholomæer) kaldes
de armeniske Kristne, der 1307 kom som
Flygtninge til Genua, hvor de fik Kirken St
Bartholomæus med Tilladelse til at holde Gudstjeneste
efter deres egen Ritus. De dannede en
Munkeorden, som fik pavelig Stadfæstelse, men som
atter ophævedes af Innocens X 1650. — B. kaldes
ogsaa Medlemmerne af det Præstesamfund, som
Bartholomæus Holzhauser, Kannik i Salzburg,
dannede 1640, og som fik pavelig Stadfæstelse
1680, med det Formaal at uddanne dygtige
Præster og Sjælesørgere og at yde hinanden
gensidig Støtte. Dette Selskab fik straks en stor
Udbredelse, ogsaa ud over Tysklands Grænser,
men det forsvandt atter i 18. Aarh.
L. M.
Bartholomä [-↱mæ.], Christian, tysk
Orientalist, f. 1855. Paa den gammeliranske
Filologis og den ariske sammenlign. Sprogvidenskabs
Omraade har han udfoldet en stor
Forfattervirksomhed, ligesom han gennem sin
Virksomhed som Universitetsprofessor efterhaanden i
Halle, Münster, Giessen, Strassburg og (siden
1909) Heidelberg har øvet stor personlig
Indflydelse paa sit Fags Dyrkere og i betydelig
Grad præget den tyske Iranistik. Bl. hans
Arbejder er Behandlingen af de gammeliranske
Sprog i »Grundriss der iranischen Philologie«,
»Altiranisches Wörterbuch« (1904) og en
Oversættelse af de zoroastriske Hymner, de
saakaldte Gathaer (»Zarathushtra’s Verspredigten«,
1905).
A. C.
Bartholomæer, se Bartholomitter.
Bartholomæibrand kaldes i Holland og
Tyskland de fra 24. Aug. til 24. Septbr fangede Sild.
Bartholomæus, en af Apostlene. Navnet, B. ɔ:
Søn af Tholmaj, bærer han i
Apostelfortegnelserne i ny Test. (se Apostel). Som identisk
med ham betragtes hyppigt den i Joh. Evang.
(1, 46; 21, 2) omtalte Nathanael. Om hans senere
Skæbne kun usikre Sagn. Han skal have
prædiket i »Indien«, men hvad der menes dermed,
er omstridt; efter et andet Sagn er han blevet
Martyr i Armenien. Som hans Mindedag gælder
alm. 24. Aug.
J. C. J.
Bartholomæus de Martyribus, portug.
Biskop, f. 1514 i Lissabon, døbt i Kirken de
Martyribus, hvorfra Tilnavnet, d. 1590. Gik 14
Aar gl ind i Dominikanerordenen og blev 1558,
mod sin Villie, Ærkebiskop i Braga. Han deltog
ivrig i Trient-Konciliets Forhandlinger til Gunst
for reformatoriske Forslag, stiftede det første
Præsteseminarium i Portugal, grundede
Hospitaler og Fattiggaarde og ofrede sig helt for at
hjælpe andre. 1582 nedlagde han sit
Bispeembede og levede fra nu af som Munk i Klostret
Viana, optaget af at give Almuen Undervisning
og af Sjælepleje. Han har skrevet Fortolkninger
til Biblen, en portugisisk Katekisme samt
Opbyggelsesbøger. Hans Skr er udgivne i Rom
(1727) i to Foliobind af Malachias d’Inguimbert.
L. M.
Bartholomæusnatten ell.
Pariserblodbrylluppet, Blodbadet paa Hugenotterne i
Paris 24. Aug. 1572. Samtiden troede, at en
blodig Udryddelse af Protestanterne i Frankrig fl.
Aar igennem havde været den hemmelige Tanke,
der laa bag ved Katharina af Medici’s Politik,
og endnu i vore Dage har man søgt at bevise,
at Planen hertil allerede blev aftalt paa Mødet
med Alba i Bayonne 1565 (Combes, L’entrevue
de Bayonne et la question de la
Saint-Barthélemy, Paris 1882); dette er dog sikkert ikke
saa, og Tanken om Blodbadet er kun et Døgn
ældre end selve Begivenheden. Katharina havde
ene villet rydde Coligny af Vejen, da dennes
Indflydelse paa Kong Karl IX truede med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
