Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baudissin, Wolf Heinrich von, tysk General (1579-1646) - Baudissin, Wolf Wilhelm Friedrich, Greve, tysk gammeltestamentlig Teolog, (1847- ) - Bauditz, se Baudissin (Slægt). - Bauditz, Christian Ferdinand, dansk Officer, (1815-1909) - Bauditz, Gustav Adolf (1629-95), dansk General - Bauditz, Sophus Gustav, dansk Forf., (1850- ) - Baudrillart, Henri, fr. økonomisk Historiker (1821-92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en virksom og dygtig Fører. Det lykkedes
ham at undkomme, da Hæren fuldstændig blev
sprængt, og han fik da Befaling til at samle de
i Jylland spredte Tropper og føre dem til Prins
Christian, som stod N. f. Limfjorden. Dette
Hverv rygtede han saa slet, at de Soldater,
han skulde samle til Landets Forsvar, huserede
værre end Fjenden og opløstes uden at gøre
Spor af Gavn. Prins Christian befalede ham
da at nedlægge Kommandoen og gaa til Fyn;
men i St f. rejste han til Korsør, hvor han blev
fængslet paa nogle Rigsraaders Befaling og ført
til Kbhvn. Han blev senere frigivet mod Løfte
om at indfinde sig ved Rigsraadsmødet i
Slagelse, hvor Kongen vilde forhøre ham; men
desuagtet drog han uden Forlov ud af Riget
og tog Tjeneste hos Svenskerne. Han
udmærkede sig meget i Trediveaarskrigen og tjente
sig op til Generalløjtnant, men forlod senere
den sv. Hær og tog Tjeneste hos Kurfyrsten af
Sachsen. Ved Belejringen af Magdeburg (1636)
blev han haardt saaret, og dermed var hans
Krigerliv forbi.
A. L.
Baudissin, Wolf Wilhelm Friedrich,
Greve, tysk gammeltestamentlig Teolog, f. paa
Sophienruhe ved Kiel 26. Septbr 1847, blev
Privatdocent i Leipzig 1874, Prof. i Strassburg 1876,
i Marburg 1881 og i Berlin 1900. Han har bl. a.
skrevet »Studien zur semitischen
Religionsgeschichte« (1876—78) og »Einleitung in die
Bücher des Alten Testaments« (1901).
A. Th. J.
Bauditz, se Baudissin (Slægt).
Bauditz, Christian Ferdinand, dansk
Officer, f. 31. Jan. 1815, d. 5. Jan. 1909 i Kbhvn,
deltog med Hæder i Krigen 1848—50, blev 1861
Major og var 1863 først Kommandør for 19.
Bataillon, senere for 8. Regiment. 1865 blev han
Oberstløjtnant og Kommandør for Livgarden,
1866 Kammerherre og 1867 Oberst. Han
ledsagede 1869 Kong Christian IX til Sthlm i
Anledning af Kronprinsens Bryllup og bivaanede
officielt (1872) Karl XV’s Bisættelse. 1874
udnævntes han til General og Chef for fynske
Brigade og blev 1882 Generalløjtnant og
kommanderende General i 2. Generalkommandodistrikt,
hvorfra han 1885 afgik p. Gr. a. Alder.
P. Nw.
Bauditz, Gustav Adolf (1629—95), dansk
General, Søn af W. H. Baudissin. Han traadte
1644 i dansk Tjeneste og kæmpede under
Christian IV’s egen Befaling mod Svenskerne i Skaane.
Efter Krigen forblev han i Danmark og deltog
som Rytterofficer i Krigen mod Karl Gustaf.
Det var dog først under Christian V, at B.
kom til at spille en større Rolle. Griffenfeld
yndede ham meget og benyttede ofte hans
Tjeneste; han steg til Generalmajor og blev hvid
Ridder. Under de første Aar af den skaanske
Krig udmærkede han sig under Felttoget i
Nordtyskland. Da Hæren senere gik til Skaane,
fulgte B. med som Medlem af Generalitetet og
Krigskollegiet. Han deltog i Malmö’s Belejring
og i Slagene ved Lund og Landskrona; men efter
Griffenfeld’s Fald dalede hans Lykkestjerne.
Det uheldige Udfald af et Forsøg, det danske
Rytteri under hans Ledelse gjorde paa at
undsætte Kristiansstad og drage Fjenden bort fra
Landskrona, kostede ham hans Stilling ved
Hæren. Vel slap han for at blive tiltalt ad retslig
Vej for sit Forhold, da de andre Generaler en
stemmig udtalte, at han var uden Skyld; men
Kongen havde tabt Tilliden til ham. Han forlod
dansk Tjeneste og drog til Østfriesland, hvor
han døde.
A. L.
Bauditz, Sophus Gustav, dansk Forf.,
f. 23. Oktbr 1850 i Aarhus, blev cand. jur.
1875, øvede forsk. Lærervirksomhed (ved det
kgl. Teaters Elevskole, Søofficersskolen m. m.)
og blev 1896 Skoledirektør i Kbhvn. Han
oversatte et og andet fra Italiensk, udgav nogle
Bind Smaaskildringer og skrev for Teatret:
»Mands Mod« (1879), »I Mester Sebald’s Have«
(1880, Musik af Lange-Müller), »I Møllen« (1885,
Musik af Grandjean). Men først fra Midten af
1880’erne (»Klokkestøberen o. a. Noveller«, 1886)
gav han sig for Alvor ind paa den
Fortællingsproduktion, som i Aarenes Løb har skaffet ham
et meget stort og voksende Publikum og ogsaa
gennem Oversættelse har vundet adskillig
Paaskønnelse i Sverige og Tyskland. Det er dels
større og mindre Fortællinger, dels
Novellecycler, og det har oftest været Provinslivet,
Herregaarden, Skovridergaarden,
Garnisonsbyen, de har samlet sig om. Ved sit lyse,
forsonlige Livssyn og sin gemytfulde Humor stod B.’s
Produktion saa mærkelig uberørt af den bitre
Samfundskritik, den mørke Livskritik i Tidens
litterære Atmosfære udenom, ved sin
gammeldags, lidt omtrentlige Stil, sin mindre
indtrængende Sjæleskildring og lidet omstændelige
Beskrivekunst stod den ogsaa saa helt uden
Forhold til den moderne Litt.’s
Kunstbestræbelser. Adskillig begrundet Kritik og ogsaa
adskillig Fordom mødte derfor B.’s Forfatterskab
fra toneangivende litterær Side, men der var en
Friluftsfriskhed og en kraftig Menneskelighed
i Bøgerne, som trods alle »Tidsretninger«
skaffede disse Billeder fra Skov og Mark, disse
Ritmester- og Overlærer-Typer Læseverdenens
Gunst, og der var i B. den elementære, naive
Fortællerevne, som er det første fornødne og
nutildags næsten det sjældneste i fortællende Kunst.
Til »Historier fra Skovridergaarden« (1889) har
senere sluttet sig »Jul i Skovridergaarden o. a.
Fortællinger« (1899) og »En Aften i
Skovridergaarden o. a. Fortællinger« (1912). Af de øvrige
Fortællinger er »Krøniker fra Garnisonsbyen«
(1892), »Hjortholm« (1896), »Absalon’s Brønd«
(1901), »Den gamle Kro« (1912) nogle af de
betydeligste ell. mest udbredte. I Folkeudgave
udkom »Samlede Romaner og Noveller«
(1911—1912).
V. V.
Baudrillart [bodri↱ja.r], Henri, fr.
økonomisk Historiker (1821—92). Han efterfulgte
1852 Michel Chevalier som Prof. i
Statsvidenskab ved Collège de France, men 1866 blev der
her oprettet en personlig Lærestol for ham i
økonomisk Historie. 1855 blev han
Hovedredaktør for Journal des Économistes og var senere
i nogen Tid tillige Hovedredaktør først for
Journal des Débats, senere for Le Constitutionel.
B. behandlede med Forkærlighed Forholdet
mellem Etik og Samfundslære, nærmest ud fra
konservativ Opfattelse. Megen Opmærksomhed vakte
hans: Jean Bodin et son temps (1853), belønnet
med Monthyon-Prisen, det af det fr. Akademi
prisbelønnede, interessante Værk: Histoire du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
