Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beaufort's Vindskala (met.) af den eng. Admiral Beaufort 1806 foreslaaet Skala for Vindens Styrke - Beaufort-West, By i Kaplandet - Beaugency, By i det midterste Frankkrig, Dept Loiret - Beauharnais, Alexandre, Vicomte de, fr. General (1760-94) - Beauharnais, Eugéne, se Leuchtenberg. - Beauharnais, François, Marquis de (1756-1846) - Beauharnais, Hortense, se Hortense. - Beauharnais, Josephine, se Josephine. - Beaujeu, By i det fr. Dept Rhône - Beaujolais, fr. Landskab i det tidligere Guv. Lyonnais - Beaujon, Anthony, holl. Statistiker og Socialøkonom (1853-90) - Beaulieu, Navn paa fl. smaa Byer, Flækker og Slotte i Frankrig - Beaulieu, Claude François, fr. Skribent (1754-1827) - Beaulieu, Jean Pierre, Baron de, østerrigsk General (1725-1819)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de enkelte Grader svarende omtrentlige
Vindhastighed i m pr Sekund. En saadan Omsætning
af Styrkegraderne i B. V. til Vindhastighed i m
pr Sekund kan selvfølgelig kun være omtrentlig,
bl. a. fordi Vindhastigheden som Regel er forsk.
i forsk. Højde over Jordoverfladen.
Den »12-delte« Skala, som B. S. ofte kaldes,
har stor international Udbredelse, men den
fortrænges i den senere Tid paa mange Omraader
af en Angivelse af Vindhastigheden i m pr Sek.
D. la C.
Beaufort-West [↱boufət-↱west], By i
Kaplandet, ligger paa Karroo-Højsletten ved
Sydsiden af Nieuweveld, har c. 3000 Indb. og er en
vigtig Station paa Banelinien fra Kapstaden til
Kimberley. Den er Hovedstad i en Division af
s. N. — B.-East ell. Fort B. ligger i den
sydøstlige Del af Kaplandet ved Cat River. Her
besejrede Englænderne 1851 Kafferne og
Hottentotterne.
C. A.
Beaugency [boзã↱si], By i det midterste
Frankrig, Dept Loiret, 24 km SV. f. Orléans, ved
Orléans-Banen, ligger smukt ved højre Bred af
Loire, over hvilken der fører en gl Stenbro i
39 Buer; den har (1911) 3532 Indb., Industri i
Lærred og Eddike, samt Kornhandel. B. har en
romansk Kirke fra 12. Aarh., et smukt Raadhus
fra 15. Aarh. og en Statue af Jeanne d’Arc, der
her vandt en Sejr over Englænderne 1429. B.
eksisterede allerede i Romertiden
(Balgentiacus), stod under egne Herrer i Beg. af
Middelalderen, men blev 1291 solgt til Kronen, gik
siden over til Huset Orléans og kom 1543 atter
under den fr. Krone. 1567 blev B. brændt af
Hugenotterne. I Slaget ved B. 8., 9. og 10. Decbr
1870 slog en tysk Armé under Storhertugen af
Mecklenburg den fr. Loire-Hær under General
Chanzy.
G. Ht.
Beauharnais [boar↱næ], Alexandre,
Vicomte de, fr. General (1760—94), kæmpede i
den nordamerikanske Frihedskrig og sluttede
sig senere ivrig til Revolutionen. Som Præsident
for Nationalforsamlingen afholdt han denne fra
yderliggaaende Forholdsregler ved
Efterretningen om Ludvig XVI’s Flugt. 1792 blev han
Generaladjutant ved Nordarmeen, derefter
Divisionsgeneral under Custine og 1793 hans
Efterfølger som Rhin-Armeens Overgeneral. Efter
at være beskyldt af sine Fjender for at have
bevirket Tabet af Mainz, blev han fængslet,
dømt til Døden af Revolutionstribunalet og
guillotineret. I sit Ægteskab med Josephine (den
senere Kejserinde) havde han Børnene Eugène
og Hortense B.
P. L. M.
Beauharnais [boar↱næ], Eugène, se
Leuchtenberg.
Beauharnais [boar↱næ], François,
Marquis de (1756—1846), Broder til Alex. B., deltog
1789—91 i Nationalforsamlingen som
Repræsentant for Adelen og var en urokkelig Forsvarer af
Kongedømmets Sag og de gamle Forrettigheder,
samt underskrev Septbr 1791 Indsigelsen imod
Nationalforsamlingens Beslutninger. 1792 havde
han en Plan om at hjælpe Kongen paa Flugt,
maatte derefter selv udvandre og tjente som
Stabschef ved Prinsen af Condé’s Hær. 1800
skrev han til Førstekonsulen, der var gift med
hans Broders Enke, og opfordrede ham i »Navn
af den eneste Ære, der stod tilbage for ham at
vinde«, til at gengive Bourbon’erne Magten.
Alligevel fik han 1804 Lov at vende hjem, blev
næste Aar Sendemand i Firenze hos Kongen af
Etrurien og 1807 i Madrid, men tilbagekaldtes,
fordi han mod Kejserens Villie knyttede
Forbindelse med Kronprinsen (Ferdinand VII) imod
Førsteminister Godoy. 1814 ophøjede Ludvig
XVIII ham til Pair. Hans Datter, Emilie Louise
B., var gift med Grev Lavalette.
E. E.
Beauharnais [boar↱næ], Hortense, se
Hortense.
Beauharnais [boar↱næ], Josephine, se
Josephine.
Beaujeu [bo↱зø], By i det fr. Dept Rhône,
Arrondissement Villefranche, ligger smukt i
den snævre Ardière-Dal, ved Lyon-Banen, har
en Kirke fra 12. Aarh. og c. 2500 Indb., der
driver Industri i Papir og Læder samt Vinavl og
Handel. B. var i gamle Dage Hovedstaden i
Landskabet Beaujolais (s. d.).
G. Ht.
Beaujolais [boзå↱læ], fr. Landskab i det
tidligere Guv. Lyonnais, mellem Loire og Saône,
med Byerne Beaujeu, Villefranche og
Belleville, nu hørende til Dept. Loire og Rhône. Den
her dyrkede Vin (Beaujolais-Vin) er
særdeles fortrinlig. Grevskabet B., der 1525 blev
forenet med Kronen, blev 1560 af Frants II
givet til Slægten Montpensier og gik fra denne
over til Huset Orléans.
G. Ht.
Beaujon [bo↱зǡ], Anthony, holl. Statistiker
og Socialøkonom (1853—90), fra 1885 Direktør
for Hollands statistiske Centralbureau. Hans
Hovedværker er en fortrinlig History of the
Dutch Seafisheries (1884) og »Handel en
Handelspolitiek« (1888).
K. V. H.
Beaulieu [bo↱liø], Navn paa fl. smaa Byer,
Flækker og Slotte i Frankrig; af disse kan
anføres Byen B. (B.-sur-Dordogne) i Dept
Correze, Arrondissement Brive, ved Dordogne, over
hvilken der fører en 200 m lang Hængebro. Den
har en stor Kirke fra 12. Aarh. med en kostbar
Sølvstatue af den hellige Jomfru, (1906) 1460
Indb., betydelig Knivfabrikation og et
Blybjergværk. I det derværende Kloster blev under
Hugenot-Krigen Pacifikationsediktet af 6. Maj
1576 udstedt.
G. Ht.
Beaulieu [bo↱liø], Claude François, fr.
Skribent (1754—1827). Ved Revolutionens
Udbrud var han i Paris, udgav der sine i
moderat-monarkisk Aand redigerede Nouvelles de
Versailles og var en af Feuillantklubbens Stiftere.
Senere bekæmpede han i sin Postillon de la guerre
med Kraft det omsiggribende Anarki; men
Gironden drog ham med i sit Fald, og han sad
fængslet til efter Robespierre’s Død. 1797 skrev
han i Miroir og i Gazette universelle mod de
daværende Magthavere, blev dømt til
Deportation, men slap fri og blev senere ansat i
Præfekturet for Oise-Dept. Hans Hovedværk
Essays historiques sur les causes et les effets
de la Révolution française (1801—3, 6 Bd), har
tidligere haft ikke ringe Bet. for Kendskabet til
den store Revolutions Historie.
(F. J. M.). P. L. M.
Beaulieu [bo↱liø], Jean Pierre, Baron de,
østerrigsk General (1725—1819), var under
Syvaarskrigen Generaladjutant hos Daun, havde
ved Udbrudet af den brabantske Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
