Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befragtning vil sige Indgaaelse af Kontrakt om Forsendelse af Handelsvarer til Søs med Andenmands Skib - Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar Varerne er komne frem til
Bestemmelsesstedet. For de Varer, der p. Gr. a. et Skibet
tilstødende Havari kun naar frem et Stykke
af Vejen, men som i øvrigt er i Behold, skal
gerne betales Distancefragt (s. d.). For
Varer, der gaar til Grunde undervejs, uden at
dette skyldes Varernes egen Natur, daarlig
Indpakning e. l. Forhold, der kan føres tilbage til
Befragteren selv, erlægges ingen Fragt.
Undertiden kan Befragteren slippe for at betale Fragt
mod at afstaa Ladningen (se Abandon). Til
Sikkerhed for Fragt, Overliggedagspenge etc.
har Skipperen (ɔ: som Rederiets Repræsentant)
Søpanteret (s. d.) i Ladningen.
I det foreg. er tænkt paa den alm.
gammelkendte Form af B., ved hvilken Bortfragteren
paatager sig at føre en vis Varemængde fra et
Sted til et andet. Om den i nyere Tid, særlig
m. H. t. Dampskibe, opstaaede saakaldte
Tids- ell. Maanedsbefragtning se
Tidsbefragtning.
E. T.
Befrugtning. 1) Hos Dyrene, bl. hvilke
den kønnede Formering er langt den
almindeligste og som Regel den eneste
Forplantningsmaade, er Dannelsen af Afkom gerne afhængig
af en B.; denne bestaar i, at en, i den hanlige
Kønskirtel dannet, meget lille og livligt
bevægelig Sædcelle — et Sædfim — trænger ind i
den, i Hunnens Æggestok dannede, ofte meget
store, ubevægelige Ægcelle — Ægget. Først
naar dette er sket, er Æggets videre Udvikling
muliggjort; udebliver en B., dør Ægcellen efter
kort Tids Forløb. Den Maade, hvorpaa Æg og
Sæd kommer i Berøring med hinanden, er
meget forsk.; hos mange, særlig i Havet levende
lavere Dyr (fra Urdyrene, Protozoerne, ses her
dog bort) udstødes saaledes »Kønsstofferne«
(Sæd og Æg), naar de er fuldt udviklede
(»modne«) uden videre i Vandet; Muligheden
for en B. er dog ret nærliggende, da de fleste
Havdyr findes sammen i ret stort Tal, og
Mængden af Kønsstoffer er meget anselig.
Gunstigere stiller dog Forholdene sig hos Benfiskene,
hvor de to Køn i Legetiden ligefrem søger
hinandens Selskab, ell. hos Springpadderne, hvor
hver Han i Æglægningstiden klamrer sig fast
til en Hun. Mest sikret er Indtrædelsen af en
B. dog i de Tilfælde, hvor Sæden, som hos de
højere Hvirveldyr og hos største Delen af
Leddyrene og Bløddyrene, af Hannen under en
Parring føres ind i de hunlige Kønsveje, hvor
den mødes med Æggene. I den hunlige
Organisme kan Sædcellerne, som ofte indtil
Brugen finder Plads i en særlig Udposning paa
Æggelederen, et Sædgemme (Receptaculum
seminis), holde sig levende
(»befrugtningsdygtige«) i længere Tid; Bidronningen er saaledes
i Stand til, uden gentaget Parring, i over et
Aar at aflægge befrugtede Æg. Skal
Befrugtningen iagttages i sine Enkeltheder, bør man
vælge en Dyreform (f. Eks. en Søstjerne
eller et Søpindsvin), hvor den foregaar frit i
Naturen; her kan man, naar man skaffer sig
Dyrene i Forplantningstiden, let foretage en
»kunstig B.«, idet man udtager de modne
Kønsstoffer af Dyrene og blander dem sammen i
frisk Vand. Under Mikroskopet ser man da,
hvorledes Æggene omsværmes af Sædfimene,
som bliver hængende i den tynde Æghinde
(Fig. 1, gh) og søger at trænge ind gennem
denne (Fig. 2). Er nu et Sædfim naaet ind til
Ægprotoplasmaet, der ofte udstrækker en lav,
saakaldet »Befrugtningshøj« mod Sædfimet,
iagttager man paa Æggets Overflade lidt efter
lidt Dannelsen af en tyk, geléagtig Hinde,
»Befrugtningsmembranen«, der ligesom udgaar
fra det Punkt, hvor Sædfimet trængte ind (Fig.
3, dh). Betydningen heraf er sikkert at spærre
af for fl. Sædfim; til B. er nemlig et enkelt
Sædfim ikke blot tilstrækkeligt, men fl.
saadanne vil endog i de fleste Tilfælde ganske
udelukke en normal Udvikling. Er Sædcellen
nu kommet ind, hvad der, i Fald Ægget, som
mange Insekters, er omgivet af en haard Skal,
kun kan ske gennem en ell. fl. fine Kanaler
»Mikropyler« i denne, vandrer den hen imod
Ægkernen ell. »den hunlige Forkerne« (Fig. 4).
Samtidig omdannes Sædfimet stærkt; dets tætte,
lysbrydende »Hoved« svulmer op til en normal
Cellekerne »Sædkernen« ell. »den hanlige
 |
| Fig. 1—3. Befrugtning hos Søstjerne; tidlige Stadier. (Fol.) Dannelsen af Befrugtningsmembranen er i Fig. 3 lige begyndt. |
|
| Fig. 4—5. Befrugtning hos Søpindsvin; senere Stadier. (Wilson.) Æghinderne er her udeladte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
