Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke, saaledes som hos Blæretangen, udstødes
i Vandet, af hvis Strømninger de passivt drives
om. Saa snart blot eet eneste Sædlegeme er
smeltet sammen med Ægget, kaldes dette
»befrugtet«; dets hidtil nøgne Cellekrop beklædes
med en Cellehinde og er nu en »Kim«, der ved
yderligere Celledeling efterhaanden vokser ud
til en ny Plante. Cellekernens Forhold under
B. er hos disse Former for en stor Del endnu
ikke kendt. Det er muligt, at Sædlegemets
Masse saa godt som udelukkende udgøres af
Kernesubstans.
Ligesom vi hos Algerne kan paavise en lang
og, naturhistorisk set, meget smuk Række af
Befrugtningsfænomener, kan vi ogsaa finde en
Række af gradvis mere fuldkomne Former inden
for Svampene lige fra Kopulation (hos mange
Skimmelsvampe) til B. af »Æg« inden i
Oogonier ved Hjælp af Kerner i Anteridier,
saaledes som vi ser det hos Peronosporaceae og
Saprolegniaceae. De førstnævnte er Snyltere i
forskellige Blomsterplanters Stængler og Blade,
mellem hvis Celler Svampens Mykelium trænger
sig frem. Visse Hyfe-Ender svulmer
kugleformet op, og deres Cellekrop udformer sig til et
Æg. Andre Hyfer lægger sig op til disse
Æggemmer, svulmer op til et Sædgemme og sender
hver en smal Forlængelse ind gennem Væggen
til Ægget. Den nævnte Forlængelse aabner sig
i Spidsen (i det mindste er dette iagttaget
hos een af Slægterne), og Sædgemmets Kerner
blander sig med Æggets. Dette beklædes
som første Tegn paa, at B. har fundet Sted,
med en Cellulosehinde og uddannes under
dennes senere Vækst i Tykkelse til Spore, der
efter nogen Tids Hvile og efter at være frigjort
fra Værtplanten formaar at spire. Hos
Saprolegniaceerne, en Klasse Svampe, som vokser
paa døde Grene, Insekter, Fisk, Orme o. a. i
Vand, findes lgn. Fænomener. Men mange af de
herhen hørende Arter vinder i teoretisk
Interesse derved, at det er iagttaget, at
Sædlegemernes Forlængelser ind til Æggene ikke aabner
sig i Spidsen, ja, at de endog hos visse Arter
slet ikke findes, og endelig, at selve
Sædgemmet hos atter andre Arter aldeles ikke
dannes. Om en B. kan her saaledes ikke være
Tale; men til Trods derfor udvikles Æggene
alligevel til Sporer, altsaa
partenogenetisk.
Hos fl. af de højest udviklede Svampe,
Sæksvampe og Basidiomyceter, synes Udviklingen gennem
B. at være gaaet tabt; men i øvrigt kan
Diskussionen om Tydningen af de her iagttagne
Organer ell. Fænomener, især hos Sæksvampene,
vel endnu ikke anses for definitivt sluttet. Hos
de højere Lønboplanter, Mosser, Bregner,
Vandbregner, Ulvefodsvækster og Padderokker, er
Udviklingen knyttet til et saakaldt Ætskifte, der
altid er meget udpræget, og som for øvrigt ogsaa
forekommer hos fl. af de lavere Lønboplanter.
Det bestaar i en regelmæssig Skiften af en
kønnet Æt, der i Reglen frembringes direkte af
Sporen, og en kønsløs, der atter selv
frembringer ny Sporer. Denne anden Æt udvikles ved
en B. af en Ægcelle, som er opstaaet i
særegne Æggemmer paa første Æt, de saakaldte
Arkegonier (se Fig. 2), og B. iværksættes
af Sædlegemer, selvbevægelige, nøgne, med
Svingtraade udstyrede Celler, der dannes i
Sædgemmerne (Fig. 3). De er altid yderst smaa,
langt mindre end
Æggene, og det
følger af deres
Bygning, at de saavel
som Æggene, for
at B. overhovedet
skal kunne foregaa,
maa befinde sig i
Vand. Dette sker i
Reglen derved, at
de svømmer om i
den Fugtighed,
hvormed Regn og
Dug overtrækker
Planterne, ell. disse
lever ligefrem i
Vandet. (Se i
øvrigt Forkim,
Sædlegeme og
Æg).
Hos
Blomsterplanterne (Fig. 4) findes
saadanne
bevægelige, isolerede
Sædlegemer kun hos
Koglepalmer og
Ginkgo-Træet; et
saa tydeligt
Ætskifte, som vi finder hos de højere,
blomsterløse Planter forekommer heller ikke, idet
den kønnede Æt her er særdeles
reduceret og bl. a. aldrig saaledes som hos Bregner,
Padderokker o. a., optræder som selvstændig
vegeterende Plante. Den Celle, som skal
 |
| Fig. 2. Tværsnit gennem en Bregneforkim, hvorved et Arkegonium er truffet i Længdesnit; igennem dets saakaldte »Hals« trænger der noget Slim ud før Befrugtningen, hvorved der banes Vej for Sædlegemerne (Fig. 3) ind til Ægget. |
|
| Fig. 3. Et Sædgemme af en Bregne, set i Længdesnit. Det har aabnet sig, og de skrueformede, med talrige Svingtraade besatte Sædlegemer træde ud. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
