Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 854 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bekkasiner (Gallinago) kaldes en Slægt af Sneppefugle (Scolopacidæ) med 24 Arter - Bekkasinjagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opdyrkning og Afvanding har nu indskrænket
dens Antal meget bet. Her til Landet kommer
Tredækkeren hen i Apr. I Parringstiden samles
Hannerne hver Aften paa bestemte Steder og
opfører ejendommelige Parringslege, idet de i
Kor udstøder forsk. Lyd, dels som en Storks
Knebren, dels som en svag, kvidrende Sang;
herunder kæmper de som Brushøns og gaar løs
paa hinanden, med Hale og Vinger udbredte;
under disse Parringslege bryder de sig aldeles
ikke om Menneskers Nærhed og vedbliver med
deres Leg, selv om der skydes paa dem. I
øvrigt lever Tredækkeren et skjult Liv i
Moserne, flyver ikke godvilligt op om Dagen,
men først naar man er i dens umiddelbare
Nærhed; uden for Yngletiden er den meget
tavs. Allerede i Aug. begynder Trækket
nordfra; tidligere fandtes Fuglen paa denne Tid
i Mængde i Jylland, enkeltvis paa Øerne, men
ogsaa de trækkendes Tal er stærkt aftaget. I
Slutn. af Septbr er de fleste Tredækkere borte
igen. Dens Flugt er ganske lav og jævn, den
holder godt for Hunden og er let at skyde;
Kødet af de, særlig om Efteraaret, overordentlig
fede Fugle regnes som særdeles velsmagende.

Enkelt B. (Buk, norsk: Halvenkelt
B., Smaa-B.) (Limnocryptes gallinula L.) er
betydelig mindre end de foreg., idet Kroppen
næppe er større end en Lærkes. I Farverne
ligner den meget B., men har langs ned ad
Ryggen 2 Striber af grønt ell. violet skinnende Fjer.
Næbbet er forh. betydelig kortere, højst 40 mm
langt. Enkelt B. har sine Ynglepladser
nordligere end de andre Arter, er alm. i Europas og
Asiens nordligste Egne, yngler dog ogsaa
enkeltvis i Tyskland. I Norge yngler den ret alm.
paa Sumpstrækninger paa Højfjeldene, helt op i
Finmarken. I Danmark forekommer den kun
paa Træk. I Levevis og Yngleforhold ligner den
meget B., har som denne en Parringsleg,
hvorved den flyvende rundt i Luften udstøder
en ejendommelig Lyd. Uden for Parringstiden
høres dens Lyd sjældent. Den er meget lidt sky,
flyver om Dagen nødigt op, og kun korte
Strækninger. Flugten er ret hurtig, men
uregelmæssig, flagermuseagtig. I Septbr-Oktbr drager den
fra sine Ynglepladser sydpaa til
Middelhavslandene og det sydlige Asien. En Del findes paa
denne Tid i Danmark, som de først forlader ved
Frostens Indtræden, medens enkelte
overvintrer. Dens ringe Størrelse og dens spredte
Forekomst gør, at den i de nordlige Lande ingen
videre Rolle spiller som Jagtfugl.

Nær beslægtet med B. er den nordamerikanske
Art Bekkasinkliren (Macroramphus
griseus Gm.), den eneste af sin Slægt, af Størrelse
som B., i Sommerdragt med rustfarvet
Underside, sortbrun Overside med lyse Pletter. Det
er en af de amer. Arter, der hyppigst træffes i
Europa; i England er den truffet henimod en
Snes Gange og een Gang i Danmark.

Noget fjernere Slægtninge af B., i Ydre og
Levevis mere mindende om Rikserne, er
Snepperikserne (Rostratula), en Slægt,
af hvilken kun findes 3 Arter, den ene i
Sydamerika, den anden i Afrika, den tredie i
Australien; det er broget farvede Fugle, der lever
skjult paa sumpede Steder, kun flyver daarligt
og nødigt.
O. H.

Enkelt Bekkasin (Limnocryptes gallinula).

Bekkasinjagt. Den 1. Aug., naar de første
vissentgule Straa skinner frem af Vegetationen
i Kær-, Mose- og Engstrækningerne, hvor
Bekkasinerne har deres Opholdssted, begynder B. I
Førstningen gælder den kun den her i Landet
faatallige Yngel; senere, i Septbr-Oktbr,
kommer saa Trækbekkasinerne fra Norge og Sverige
til — og det er da fornemmelig disse, der giver
B. nogen Bet. B. ophører lidt efter lidt i Novbr
og afsluttes ganske, saasnart Frosten indtræder.
Alle tre Arter: Tredækkeren, den
dobbelte og den enkelte Bekkasin er
Genstand for Jagt; men fortrinsvis er det dog
Dobbelt-Bekkasinen, den almindeligste og mest
karakteristiske af de tre Arter, Jagten gælder.
Tredækkeren, der tidligere forekom hyppigt i
Jylland, optræder nu ogsaa dér sparsommere og
sparsommere. I Modsætning til
Dobbeltbekkasinen findes den paa mere tørre Steder, ja, mod
Slutn. af dens Ophold (i sidste Halvdel af Septbr
drager den allerede bort), endog paa bar Mark,
paa Havrestub, i Roe- og Kartoffelagre. Den
enkelte Bekkasin træffes kun nu og da og skydes
mere tilfældigt.

B. drives som Regel — og da navnlig i Beg.,
hvor Jagten gælder de unge Fugle — med
Hund. Hunden finder Fuglen, faar den til at
trykke, indtil Jægeren kommer den paa
Skudhold. Senere paa Aaret, naar Trækkene gaar
over Landet, er Bekkasinen ofte »vild«; man
bør da, saavidt Forholdene tillader det, først
gaa Terrainet igennem med Vinden og med
Hunden hinter. Jagten foregaar bedst i stille
Vejr og i den varme Middagsstund, hvor den tit
flygtige og lunefulde Bekkasin er mest tilbøjelig
til at trykke; i stærk Blæst klumper Fuglene sig
sammen og ligger saa løst, at de flyver op, inden
man er dem paa Hold. B. stiller ikke ringe
Fordringer til sin Udøver. Han maa saaledes kunne
færdes i en blød og dyndet Mose, kunne springe
og soppe fra Tue til Tue og være i Stand til af
Vegetationen og Tørvedannelserne at læse sig
til, hvor han trøstig tør sætte Foden. Jægeren
maa dernæst have erhvervet sig god Færdighed
i at skyde; det er især Kasteskuddet, der
benyttes under B., Sigtning og Aftræk foretages i
samme Nu, Bøssen føres til Kinden. Bekkasinen
har nemlig fuld Fart paa, straks den staar op,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>