Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belle Isle-Strædet, det 100 km lange og 18 km brede Stræde, der skiller Newfoundland fra Labrador - Belle-Isle, Charles Louis Auguste Fouquet, Hertug af, fr. Marskal (1684-1761) - Bellême (Bellesme), By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Orne - Belleplaine, By i U. S. A., Stat Iowa - Bellermann, Ferdinand, tysk Landskabsmaler, (1814-1889) - Bellermann, Gottfried Heinrich, tysk Musikteoretiker og Komponist (1832-1903) - Bellerofon, d. s. s. Bellerofontes. - Bellerofonkalk - Bellerofontes, korinthisk Sagnheros, Søn af Glaukos, Sønnesøn af Sisyfos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belle-Isle [bæ↱l-i.l], Charles Louis
Auguste Fouquet, Hertug af, fr. Marskal
(1684—1761), udmærkede sig som ung Officer i
de ital. Krige. 1732 blev han Generalløjtnant,
1733 Guvernør i Metz, udmærkede sig i den
polske Arvefølgekrig og bidrog meget til den
gunstige Wien-Fred 1735, hvorefter han blev
Marskal af Frankrig. B. var en af de faa
dygtige Feltherrer under Ludvig XV og tillige en
ærgerrig og foretagsom Diplomat. 1741 havde
han indtaget Prag og vendte tilbage hertil, da
Krigslykken vendte sig for de fr. Tropper. Med
22000 Mand holdt B. sig i Prag under
Østerrigernes Belejring, og først i Decbr 1742 forlod
han Byen og slog sig igennem til Bayern. 1746
sendtes B. mod Østerrigerne og Sardinierne,
kastede dem tilbage, rykkede ind i Piemont,
tvang Kongen af Sardinien til Fred og undsatte
det haardt trængte Genua. 1748 blev B. Hertug
og Pair, 1749 Medlem af Akademiet, 1750
Krigsminister. Trods alle Anstrengelser kunde han
dog ikke hindre Brudet mellem Frankrig og
Preussen og blev 1756 afløst som Minister af
d’Argenson. Skønt han misbilligede Frankrigs
Krig med Østerrig 1758, overtog han dog s. A.
atter Krigsministeriet, som han beholdt til sin
Død, og arbejdede nu med stor Energi paa
Hærens Krigsberedskab, ligesom han
gennemførte fl. for det fr. Hærvæsens Udvikling
vigtige Reformer. B. stiftede Videnskabernes
Akademi i Metz. (Litt.: Memoires de Duc de
Belle-Isle [London 1760]; Pajol, Les Guerres
sous Louis XV [3. Bd, Paris 1884]).
Chr. Bl.
Bellême [bæ↱læ.m] (Bellesme), By i det
nordvestlige Frankrig, Dept. Orne,
Arrondissement Mortagne, ved Vestbanen og ved
»Bellêmeskoven«, i hvilken der findes keltiske og
rom. Oldtidslevninger, saaledes en Stendysse
(Dolmen) og en Mineralkilde, Fontaine de la
Herse, med rom. Indskrifter. B. har c. 2600
Indb. og Fabrikation af filerede Varer (Net,
Skærf etc.) og Træsko. B. kom i 12. Aarh. under
Greverne af Mortagne, som siden kaldte sig
Grever af Perche. Englænderne holdt B. besat
1417—1449. 22. Novbr 1870 blev B. erobret og
plyndret af Preusserne.
G. Ht.
Belleplaine [be£↱p£ein], By i U. S. A., Stat
Iowa, ligger 118 km ØNØ. f. Desmoines i
Iowa-Dalen og ved Banen fra Marshall til Cedar
Rapids. (1910) 3121 Indb. B. har Mølleindustri
og Tilvirkning af Maskiner og Handsker.
H. P. S.
Bellermann, Ferdinand, tysk
Landskabsmaler, f. i Erfurt 14. Marts 1814, d.
i Berlin 11. Aug. 1889, var Elev af W.
Schirmer (Berlin). I sin Ungdom gjorde han
Studierejser bl. a. til Norge; hans Rejse i 1840’erne
til Venezuela gav Anledning til hans
betydeligste Arbejder: de af Humboldt for deres
Paalidelighed roste, farveprægtige sydamerikanske
Landskaber, af hvilke »Aften i Caracas’ Dal«
findes paa Charlottenburg Slot,
»Guacharo-Hulen« i Berlins Nationalgaleri, som ogsaa ejer
fl. Hundrede Studier fra hans Rejser i
Troperne.
A. Hk.
Bellermann, Gottfried Heinrich,
tysk Musikteoretiker og Komponist (1832—1903),
tilhørte en Familie af Lærde og Musikere; hans
Fader, Johann Friedrich B. var Rektor
ved et berlinsk Gymnasium og har gjort sig
fortjent ved Studier over og Skr om den gr.
Musik, og B., der opr. var Sanglærer ved
Faderens Gymnasium, blev allerede 1866 Prof. i
Musik ved Berlins Univ., i hvilken Stilling han
virkede til sin Død. B.’s Kompositioner (mest
Vokalværker) har ikke synderlig Bet.; derimod
har han indlagt sig stor Fortjeneste som
Musikforfatter, navnlig ved sit lærde Skr.: »Die
Mensuralnoten etc.«. Et andet Hovedværk af
B.: »Der Kontrapunkt«, i hvilket han væsentlig
gaar ud fra Fux’s Gradus ad parnassum
(1725), er derimod mere omstridt, men har dog
oplevet 4 Opl. Desuden udgav B. mange
værdifulde mindre Afh.
W. B.
Bellerofon [gr. -↱fo´n], d. s. s.
Bellerofontes.
Bellerofonkalk, en i Alperne forekommende,
til Permformationen hørende, forsteningsrig
Kalksten.
J. P. R.
Bellerofontes, korinthisk Sagnheros, Søn af
Glaukos, Sønnesøn af Sisyfos. I Iliaden er der
indflettet flg. Fortælling om B. Medens han
opholdt sig i Tiryns hos Kong Proitos
(hvorledes han kom derhen, siges ikke), blev
Dronningen, Anteia, forelsket i ham og søgte
forgæves at forføre ham. Efter en falsk Anklage
af hende, sendte Proitos B. til sin Svigerfader,
Lykiens Konge (Iobates kaldes han hos senere
Forf.), med hemmelige Tegn, som skulde volde
B.’s Død. Lykiernes Konge modtog B. gæstfrit
og forlangte først efter 9 Dage den Tavle, han
 |
| Bellerofontes med Pegasos (Relief). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
