Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 899 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jo længere Lampen er borte fra den Flade,
der skal belyses, desto svagere bliver
Belysningen, og denne aftager med Kvadratet paa
Afstanden. Kaldes Afstanden r, Belysningsgraden
E og den udsendte Lysstyrke I, da er E = I/r²
den saakaldte »første Lambertske Lov«.

Det var forudsat, at Fladen stod vinkelret
paa Straaleretningen. Hvis Fladen danner en
Vinkel med Straaleretningen, vil Fladen faa
mindre B. I Punktet p₀ (Fig. 2) faar Fladen
den ovf. beregnede Belysningsgrad E, men i
Punktet p_a aftager denne p. Gr. a., at
Straalerne fra Lampen gaar skraat mod Fladen,
til E_a, hvor E_a = E. cosinus α (den »anden
Lambertske Lov«) og idet cos. α udtrykkes ved
Lampens Ophængningshøjde h og Afstanden a
fra Opstanderens Fodpunkt til det Sted af
Fladen, hvis Belysningsgrad skal undersøges, faas,
efter forskellige Reduktioner, E_a=I*h/(√(a²+h²))³

For forskellige Lampestørrelser og forskellige
Ophængningshøjder har man nu udregnede
Tabeller over Størrelsen h/(√(a²+h²))³ (f. Eks. i
Bertelsmann: »Rechnentafeln für
Beleuchtungstechnicher«). I Tab. 1 er anført en saadan Tabel
for en Lampe med Lysstyrke 100, ophængt i 6 m
Højde.

Under k er anført Størrelsen af h/(√(a²+h²))³.

α er den Vinkel, Straalerne fra Lampen danner
med den vinkelrette paa Fladen.

Lampens Lysstyrke er 100 L.,
Ophængningshøjde 6m. a er ogsaa i Meter.

Ved Hjælp af Tab. 1 vil vi nu undersøge
Virkningen af den i Fig. 1 omtalte 1200 L
Presgaslampe, naar denne ophænges i 6 m Højde. Fra
Lampens Polarkurve i Fig. 1 kan vi maale os
til Størrelsen af I under de forsk. Værdier af
Vinklen α, og ved Multiplikation med Tallene
i Tab. 1 faas da Belysningsgraden i 1, 2, 3 m
o. s. v. Afstand fra Lampens Fodpunkt. For 2 m
Afstand faas f. Eks., at a=2 m svarer i Tab. 1
til α = 18° 26′ og k = 2,37. Af Fig. 1 ses, at
for α = c. 18 1/2° er E = c. 1000, og da k i Tab. 1
er beregnet pr 100 L, faas Belysningsgraden
i 2 m Afstand fra Opstanderens Fodpunkt at
være 2,37 · 1000/100 = 23,7 Lux. Indtegnes disse
Værdier af Belysningsgraden som Ordinater over
en vandret Linie med Afstanden fra
Opstanderens Fodpunkt som Abcisser, saa faar man
Lampens saakaldte Belysningskurve, svarende
til denne bestemte Ophængningshøjde. Man har
Afbildninger af saadanne Belysningskurver
beregnet for de fleste alm. Lyskilder i forskellige
brugelige Ophængningshøjder, f. Eks. hos
Bertelsmann (»Verwendung d. Leuchtgases«, Bd II).
I Fig. 3 ses Kurven for den Belysning, den i
Fig. 1 omtalte Lampe vil give, ophængt 6 m over
en Flade.

Ved Projektering af et Belysningsanlæg maa
man nu tage Hensyn til den Belysningsgrad,
det vil være passende at fremskaffe. Denne er
(til Dels efter Bertelsmann) angivet i Tabel 2.

Tabel 2.
Mindste tilladelige B. i Lux.
Sidegader med svag Færdsel	0,3—0,5	Lux
— — stærkere -	0,5—1,0	—
Almindelige Hovedgader	1,5—2,0	—
Stærkt befærdede Hovedgader og Færdselscentrer	3,0—5,0	—
Belysningsgrad i Lux, som almindeligst bør anvendes i
almindelige Beboelsesværelser	15—20	Lux
Maskinfabrikker, Væverier o. l.	20—30	—
Festsale, Koncertsale	50	—

Drejer det sig nu f. Eks. om B. af en Gade,
maa man erindre, at de forsk. Punkter af Gaden
som Regel vil faa Lys fra to ell. fl. Lamper.
Man gaar ud fra en foreløbig valgt Lampetype
og Afstand og finder paa Planen de Punkter, der
er længst fjernede fra to Nabolamper, og for
disse Punkter beregnes, ved Hjælp af
Belysningskurven, hvilken B. de vil faa med den
valgte Lampetype og Ophængningshøjde. Man
maa da sørge for, at Projektet er saadant, at
disse svagest belyste Punkter ikke faar under
den ovf. anførte mindste tilladelige B. Man
maa imidlertid ogsaa tage Hensyn til, at der
ikke indtræder altfor stærk
Uregelmæssighed i Belysningsgraden. Inde i Nærheden
af selve Lamperne vil der være stærkest belyst;
ude i de svagest belyste Punkter bør der ikke
være under 10 Gange saa svagt belyst, hvis
Uligheden i Belysningsgrad ikke skal mærkes for
grelt. I Alléer ell. paa Pladser med Træer er
man ofte, for at undgaa for stærk Ulighed i
Belysningsgraden, tvunget til at vælge Lamper
af mindre Lysstyrke og til Gengæld stille dem
nærmere sammen.

Naar man gaar ud fra, at en valgt
Lampetype giver saa og saa mange Lys, maa man
erindre, at det Antal Lys, Lampen fra Fabrikken

Tabel 1.
a	0	1	2	3	4	5	6	7	8
k	2.78	2.67	2.37	2.00	1.60	1.26	0.98	0.77	0.60
α	0°	9° 28′	18° 26′	26° 34′	33° 41′	39° 48′	45°	49° 24′	53° 8′
a	9	10	12	14	16	18	20	25	30
k	0.47	0.38	0.25	0.17	0.12	0.09	0.07	0.035	0.02
α	56° 18′	59° 2′	63° 26′	66° 48′	69° 26′	71° 34′	73° 18′	76° 29′	78° 41′

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>