Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benbow, John, eng. Viceadmiral (1651-1702) - Benbreccie, en af Knoglefragmenter dannet Stenart - Benbrud (lat. Fractura) opstaar i Alm. ved ydre Vold, Stød, Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sørøveriet, hvormed han dog kun til Dels havde
Held. Ved den atter udbrydende Krig med
Frankrig fik han det Hverv at ødelægge den
fr. Eskadre under du Casse; han opsøgte denne,
kæmpede 4 Dage ihærdig med ham, mistede et
Ben, lod sig kun foreløbig forbinde og genoptog
derefter Kommandoen, men havde den
Ærgrelse, at du Casse, mest ved B.’s
underordnede Officerers Malkonduite, undslap. 4. Apr.
1702 døde B. som en Følge af sine Saar. Han
var en temmelig raa, men uforfærdet Sømand,
der vel ikke har vundet store Sejre, men hvis
Minde dog er meget populært i England.
C. W.-S.
Benbreccie [-↱bret.∫e], en af
Knoglefragmenter dannet Stenart, der forekommer i fl.
Formationer.
J. P. R.
Benbrud (lat. Fractura) opstaar i Alm. ved
ydre Vold, Stød, Fald. Man kalder B. direkte,
naar Benet brækker netop paa det Sted, hvor
en ydre Vold har virket, f. Eks. Hestespark,
Overkørsel; indirekte, naar Brudet opstaar
ved, at Knoglen bøjes sammen ell. vrides; i
disse Tilfælde brækker den i Alm. paa ganske
bestemte Steder (typiske B.). Efter Retningen af
Brudlinien taler man om Tværbrud
(transversel Fraktur), Skraabrud (Fractura
obliqva). Navne som splintret Brud,
komplet og inkomplet B. betegner henh., om
Brudet har medført et større Antal
Brudstykker, om Brudlinien gaar helt igennem Knoglen,
ell. den kun gaar igennem den ene Side af en
Knogle. Det inkomplette B. findes navnlig hos
Børn p. Gr. a. disses bløde Knogler.
Kompliceret Fraktur kaldes et B., hvor der
tillige er aabent Saar ind til Brudstedet. Dette
medførte tidligere stor Fare p. Gr. a.
Infektionen, men Antiseptikken har medført store
Forbedringer m. H. t. de komplicerede Bruds
Helbredelse. Spontanfraktur, som kun
forekommer ved Lemmernes lange Knogler, er
et B., hvor Knoglen er brudt ved Lemmets
egen Vægt, ved en ringe Bevægelse e. l.; dette
B. opstaar næsten kun, naar Knoglen af en ell.
anden Grund er skør p. Gr. a. Sygdom, som f.
Eks. Kræft, ell. p. Gr. a. Alderdomssvækkelse.
— B. erkendes ved, at der opstaar Smerte, at
Knoglen faar en forkert Form og Stilling samt
bliver bevægelig paa et Sted, hvor den ellers er
fast. Ofte medfører B. Forkortning af den
angrebne Knogle. Undertiden kan man føle de
brækkede Benender skure mod hinanden
(Strepitus ell. Crepitatio). En mægtig Hjælp til at
erkende B., hvor man forhen kun kunde have
Mistanke derom, har man nu i
Røntgenundersøgelsen, der ogsaa er Lægen til Nytte til nøje
Erkendelse af B.’s Form og Stilling og til
Kontrol med den anvendte Behandling. Kort Tid
efter Brudet opstaar der Svulst og
Blodudtrædning i Omfanget. B. af nogle Knogler er
lette at erkende, af andre kan det være
temmelig vanskeligt. — Helingen af B. sker som
Regel hos raske Mennesker let i Løbet af nogle
Uger; kortere Tid tager de mindre Knogler,
længere Tid de store. Helingen sker paa den
Maade, at der omkr. Brudenderne udsveder et
Stof fra Blodkarrene; dette Stof, der efter nogen
Tids Forløb begynder at blive fast, kaldes
Callus, og denne forbenes efterhaanden, hvorefter
Helingen er i Stand. Til Udviklingen af denne
Callus kan man kun gøre lidet ved
Kunsthjælpen; men dersom, der er Tendens til forkert
Stilling ell. Forkortning af den brækkede Knogle,
kan man, ved at rette den forkerte Stilling
(Reposition) og bandagere den brækkede Knogle
paa rette Maade, sørge for, at Helingen foregaar
i relat. god Stilling (Retention). Disse Bandager
anlægges enten med Papskinner, udstoppede med
Vat og fæstede ved Bind, ell. med Gips ell.
Klister, der er indgnedet i Bind af Lærred ell.
Bomuldsstof. Ved saadanne Bandager maa man
dog passe paa, at de ikke ligger for stramt ell.
for længe, da derved Muskelstivhed, Ledstivhed,
Svækkelse befordres. Derfor maa man ved Brud,
der ikke viser Tilbøjelighed til skæv Stilling,
helst helt holde sig fra faste Bandager, ligeledes
maa man, saa snart et Brud ikke længer vil
stille sig skævt, løsne Bandagerne saa vidt, at i
det mindste de nærliggende Led bliver
bevægelige. Og tillige maa man, saa snart man ikke
kan frygte at forskyde Brudenderne,
paabegynde Gnidninger (Massage) af Ledene og hele
Ekstremiteten, hvis det er paa en saadan, at
Brudet sidder. Ved nogle Brud maa man ved
Bandager sørge for et passende Træk paa
Brudenderne (saaledes ved Laarbrud), for
at forhindre en alt for stor Forkortning. Nogle
Brud, som Ribbensbrud, kræver som Regel kun
roligt Leje i nogen Tid. I øvrigt maa man ikke
tro, at et Bruds Følger er afsluttede med det
Antal Uger, der gaar med til selve
Brudhelingen. Mange Mennesker gaar Maaneder, halve og
hele Aar med Smerter ell. delvis Stivhed i
Muskler og Led paa den Ekstremitet, hvor et
B. har været. Ældre Mennesker kommer
langsommere over B. end yngre; Børn allerhurtigst.
Brud i ell. lige op ad Ledene er ofte længe om
at helbredes helt. — Hvis et Brud er
kompliceret med ydre Saar, kræver dette den
strengeste Behandling efter Antiseptikkens Regler.
I de senere Aar har Fordringen til gode
Helinger ført Kirurgerne ind paa tidlig
Operation med Sammenskruning af den brudte
Knogle, og den Kontrol, som
Røntgenundersøgelsen giver, har haft den Betydning, at
man paa et langt tidligere Tidspunkt end i
ældre Tid har grebet til saadanne indgribende
Forholdsregler, der tidligere kun ansaas for
berettigede, naar en skæv Heling ell.
ufuldstændig Sammenvoksning (se Pseudarthrose)
voldte Patienten alvorligere Forstyrrelse i
Henseende til Førlighed. — I Tilfælde af Mangel
paa Lægehjælp bør man altid ved Lejligheder,
hvor der kan være Tale om B., behandle
Patienten med yderste Varsomhed, for at der ikke
ved urigtig Tumlen med ham skal opstaa større
Sønderrivninger; man har Eksempel paa, at et
lukket Brud er blevet aabnet ved uheldig
Transport. Der er opfundet en stor Mængde
Nødbandager til foreløbig at sikre sig mod saadanne
Muligheder indtil Lægens Ankomst. — Ved nogle
Brud er den mindste Fare selve Brudet, medens
derimod indre Organer kan være blevne
paavirkede ved, at Brudrandene og Spidser
trænger ind i indre Organer som Lunge ved
Ribbensbrud ell. Hjerne ved Brud af Kraniet. For
mange Brud paa Yderlemmerne beror Faren for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
