Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendall, Cecil, eng. Indianist, (1856- ) - Bendar Alula, Halule, Havnestad paa Nordkysten af Somali-Landet ved Aden-Bugten. - Bendavales ell. Vendavales kaldes de sydlige Vinde, der blæser over Panama og de nordlige Kystlande af Sydamerika - Bendavid, Lazarus, tysk Filosof (1762-1832) - Bendel, Franz, tysk Klaverspiller og Komponist (1833-74) - Bendemann, - l)Eduard Julius Friedrich, tysk Maler, (1811-1889) - 2) Rudolf (Christian Engen) (1851-84) - 914 Bender (Bendery), Kredsstad i det russ. Guv. Bessarabien - Bender (pers.) *c: Havn, er Navnet paa fl. Havne ved den pers. Havbugt og Sorte-Havet - Bender, Wilhelm Friedrich, tysk Teolog, (1845-1901) - Bender Abbas, Bander Abbasi *c: Abba's Havn, Havneplads i den pers. Provins Laristan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of the Royal Asiatic Society, i Indian
Antiquary og i Oriental Series of the
Palæographical Society.
(S. S.). D. A.
Bendar Alula, Halule, Havnestad paa
Nordkysten af Somali-Landet ved Aden-Bugten.
Bendavales ell. Vendavales kaldes de
sydlige Vinde, der blæser over Panama og de
nordlige Kystlande af Sydamerika i disse Landes
Regntid ɔ: i Maj—Novbr; de optræder hyppig
med stor Kulingsgrad.
D. la C.
Bendavid [bæn↱da.vi.t]. Lazarus, tysk
Filosof (1762—1832), var Søn af fattige, jød.
Forældre og ernærede sig en Tid som Glassliber
i Berlin. For sine Sparepenge studerede han
derefter Matematik i Göttingen, et Studium,
han imidlertid snart opgav for Filosofien. Han
drog saa til Wien, hvor han holdt
Forelæsninger over Kant’s Filosofi, først i et
Universitetsauditorium, derefter, da de Klerikale fik
udvirket et Forbud mod hans offentlige
Forelæsninger, i en Sal hos Grev Harrach. Forfølgelser
tvang ham til Slut helt bort fra Wien, og
Resten af sit Liv tilbragte han i Berlin, optaget
af sin Forfattervirksomhed og af Arbejde for
den jød. Friskole. Som Filosof er B. bekendt
ved i en Række Skr (1795—96) at have
populariseret Kant’s Tanker.
A. T-n.
Bendel [↱bændəl], Franz, tysk Klaverspiller
og Komponist (1833—74), var Elev af Josef
Proksch i Prag og senere af Franz Liszt. Paa
talrige Kunstrejser gjorde han megen Lykke
som fremragende Klaverspiller, senere virkede
han som Klaverlærer i Berlin. B.’s Navn er
særlig knyttet til en lang Række
Salonkompositioner, dels originale, dels Fantasier over og
Arrangementer af Operaer o. l.
W. B.
Bendemann [↱bændə-], 1) Eduard Julius
Friedrich, tysk Maler, f. 3. Decbr 1811 i
Berlin, d. 27. Decbr 1889 i Düsseldorf. Med sin
Lærer W. Schadow fulgte han 1827 til
Düsseldorf og blev en af Grundlæggerne af den
saakaldte Düsseldorf-Skole, en typisk og
fremragende Repræsentant for denne Skoles
lyrisk-romantiske Stemningsmaleri med et stærkt Drag
mod det tungsindig-følsomme (og føleriske);
omhyggelig og sikker i Komposition og
Tegning, men gerne svag i det maleriske. Hans
»Sørgende Jøder i Babylon« (1832,
Wallraf-Rickarts Mus. i Rom) og »Jeremias paa
Jerusalems Ruiner« (1836, Bellevue i Berlin), der
skaffede ham stort Ry, viser allerede hans
Kunst paa sit Højdepunkt med Fortrin og
Mangler (svigtende Karakteristik). 1839—55 virkede
B. i Dresden, hvor han i det kgl. Slot sammen
med en stor Elevstab (bl. a. Lorenz Frölich)
udførte store tankerige Fresker (Kulturens
Udvikling m. m.). Fra 1859 virkede han en Tid
som Direktør for Düsseldorf Akademiet,
udførte ogsaa her større Monumentalværker, men
uden Føling med nyere Tids Krav maatte han
se Udviklingen glide sig forbi. I det store og
grandiost virkende »Jøderne føres i det bab.
Fangenskab« (Berlins Nationalgal.) mønstrede
han 1872 sin Ungdomstids bedste Kunnen. Som
Portrætmaler holdt B. sig friskest, viste her
dygtig Karakteristik og malerisk Sans. Portræt
af Hustruen (1847), Camphausen (Düsseldorfs
Gal.), Droysen (Berlins Nationalgal.), W. von
Schadow (Antwerpens og
Düsseldorfs Akademi) m. v.
2) Rudolf (Christian Eugen) (1851—84),
Søn og Elev af ovenn., malede bl. a. »Frithjof
og Ingeborg som Børn« (1874) og var med til,
under Faderens Ledelse, at udsmykke fl. Sale i
Berlins Nationalgaleri. P. Gr. a. Sygdom maatte
han ofte tage til Syden, hvor han døde (ved
Genua).
A. Hk.
Bender [russ. ben↱djæri] (Bendery),
Kredsstad i det russ. Guv. Bessarabien, ved højre
Bred af Dnjestr, Knudepunkt paa Jernbanen
Odessa—Jassy, 55 km SØ. f. Kishinev, har
(1907) 35900 Indb., af hvilke de fleste er Jøder,
Resten Russere, Armeniere og Tatarer. B. har
en Tobaksfabrik, Teglværker og Lysestøberier,
er en vigtig Flodhavn og har en betydelig
Handel med Korn, Tømmer, Kvæg, Uld, Talg og
Vin. B. var tidligere stærkt befæstet, men
Fæstningen nedlagdes 1897. Byen er daarligt
bygget, men har adskillige Kirker og Synagoger
samt en Moské. — I 12. Aarh. havde
Genoveserne en Koloni her, som Tyrkerne erobrede
sammen med Moldau og befæstede. 1709—13,
efter Slaget ved Poltava, laa Karl XII med
Resterne af sin Hær uden for B. i Lejren »Ny
Stockholm« (Landsbyen Varnitza). Russerne
erobrede B. tre Gange, 1770, 1789 og 1806; men
den kom stadig tilbage til Tyrkerne, indtil den
ved Freden i Bukarest 1812 blev russ.
G. Ht.
Bender (pers.) ɔ: Havn, er Navnet paa fl.
Havne ved den pers. Havbugt og Sorte-Havet
saaledes B.-Bushir (se Bushir), og
B.-Eregli (se Eregli).
Bender [↱bændər], Wilhelm Friedrich,
tysk Teolog, f. i Münzenberg i Hessen 15. Jan.
1845, d. 8. Apr. 1901, blev 1876 Prof. i Teologi
i Bonn. Han tilhørte den ritschlske Skole, men
blev efterhaanden mere og mere radikal. I en
Universitetstale 1883 om »Reformation und
Kirchenthum« skildrede han Kirkens
Verdsliggørelse som Reformationens egl. Maal, men dette
vakte saa stor Forargelse, at B. maatte forlade
det teol. Fakultet og gaa over i det filos. Han
har bl. a. skrevet et Skr. om Schleiermacher’s
Teologi (1876—78), »Johann Conrad Dippel«
(1882) og »Das Wesen der Religion und die
Grundgesetze der Kirchenbildung« (1886).
A. Th. J.
Bender Abbas [↱a-], Bander Abbasi ɔ:
Abba’s Havn, Havneplads i den pers. Provins
Laristan, ligger ved den pers. Havbugt lige over
for Øen Ormus, ved Foden af Bjerget Gendale
og har c. 8000, overvejende arabiske, Indb. Byen,
der bestaar af usle Huse og Hytter og ligger i
en hed og overordentlig usund Egn, har som
Udgangspunkt for vigtige Veje til Kirman og
Shiras haft stor Bet. som Handelsplads for ind.
og pers. Varer og har ogsaa endnu ret livlig
Handel; Indførslen (Bomuldsvarer, Te, Sukker,
Metaller og Klæde) har i de sidste Aar haft en
Gennemsnitsværdi af 400000 £, hvoraf 340000 £
fra det britiske Rige. Udførslen (Opium, Uld,
Dadler, Tobak, Tæpper) har en Værdi af 260000
£, hvoraf 155000 £ til det britiske Rige. 1905
indløb paa Reden Skibe med 255000 t, hvoraf
237000 t britiske. B. staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med de vigtigere Havne ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
