Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Erik, den Yngre, sv. Teolog og Politiker, (1675-1743) - 3) Jakob B., sv. Ærkebiskop, (1683-1747) - 4) Henrik B., sv. Ærkebiskop,(1689-1758) - Benzelstjerna, Lars, sv. Marineløjtnant, (1759-1808) - Benzenberg, Johann Friedrich, tysk Fysiker og Astronom (1777-1846) - Benzidam, se Anilin. - Benzidin, (Diamidodifenyl) - Benziger & Ko., katolsk Boghandler- og Forlagsfirma i Einsiedeln (Schweiz) og Waldshut (Baden) - Benzil, Dibenzoyl - Benzin, Petroleumsbenzin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftigt til Lyd for en Søvej tværs over
Mellemsverige. Han var gift med en Søster til
Emanuel Swedenborg. (Litt.: H. Forsell, »E. B.
d. Y.« [1883]).
3) Jakob B., sv. Ærkebiskop, foreg.’s
Broder (1683—1747) blev 1718 Prof. i Teologi i
Lund, 1731 Biskop i Göteborg og 1744
Ærkebiskop efter sin Broder. Udgav fl. teol.
Haandbøger. Deltog i de fleste Rigsdage (1719—47)
paa Hattenes Side. J. B. var meget streng mod
Pietismen.
4) Henrik B., sv. Ærkebiskop, foreg.’s
Broder (1689—1758), var med Karl XII i Bender og
blev taget til Fange. Var senere en kort Tid sv.
Præst i Konstantinopel. Efter nogle Aars Rejse
kom han 1718 hjem til Sverige. Blev 1720 Prof.
i Lund, 1740 Biskop der samt 1747 Ærkebiskop.
Deltog i Rigsdagene (1740—56), til sidst som
Præstestandens Formand.
A. M. D.
Benzelstjerna [↱bænsəl∫æ.rna], Lars, sv.
Marineløjtnant, Søn af Direktør Albr. Benzelius,
som senere adledes med Navnet B. (1759—1808).
Han studerede først en Tid lang i Lund og
stiftede der Bekendtskab med den senere
Legationssekretær, Baron Albedyhl i Kbhvn. Allerede som
ung udviklede han sig som en noget overspændt
Karakter, der ved fl. Lejligheder lagde
fantastiske Planer til sit Lands Bedste. Da Sverige
1789 var i Krig med Rusland, laa der om
Vinteren en russ. Eskadre indefrosset paa Kbhvn’s
Red, og B. udkastede da en Plan til at sprænge
denne i Luften ved Hjælp af et Handelsskib,
som laa midt imellem de russ., og hvis
Ejermand, O’Brien, var villig til at sælge sig til
det anførte Øjemed. Det lykkedes B. at vinde
den sv. Regering for Planen, der imidlertid blev
forraadt i Tide, og efter en Del stormende
Optrin af Pøbelen og Politiet uden for det sv.
Gesandtskabshotel udleverede B. sig selv som
Fange. Ved Undersøgelsen viste det sig, at han
udelukkende havde handlet af patriotiske
Motiver; han dømtes først tillige med O’Brien til
Døden, men benaadedes, paa Forbøn af den
russ. Kejserinde, med livsvarigt Fængsel. 1796
irigaves han dog og blev overført til Sverige.
C. W.-S.
Benzenberg [↱bæntsənbærk], Johann
Friedrich, tysk Fysiker og Astronom (1777—1846).
Hans Fader var Landpræst, og B. studerede
først Teologi, men gik over til Fysik og
Matematik. Sammen med en Studieven gjorde han
Iagttagelser over Stjerneskuds Afstand,
Hastighed o. s. v. Under et Ophold i Hamburg (1804)
anstillede han Faldforsøg med Blykugler,
hvorved han bl. a. paaviste Virkningen af Jordens
Omdrejning (se Afvigelse). Forsøgene
fortsattes siden i en Kulskakt. 1805 blev B. Prof. i
Fysik og Astronomi ved Lyceet i Düsseldorf,
men opgav, som Fjende af Napoleon, Stillingen
1810 og gik til Schweiz, hvor han levede som
Privatmand og mest gav sig af med
Højdemaaling med Barometret. Efter Freden drog han til
Paris, hvor han udgav en Række økonomiske
og politiske Skr. Senere vendte han tilbage til
Tyskland og indrettede sig 1844 i Bilk et
Privatobservatorium. Julius Schmidt, senere Astronom
i Athen, var her i B.’s sidste Tid hans
Observator.
K. S. K.
Benzidam, se Anilin.
Benzidin, NH2C6H4.C6H4.NH2
(Diamidodifenyl), fremstilles teknisk ved Reduktion af
Azobenzol i stærk sur Opløsning ell. ved
Reduktion af Nitrobenzol i stærk alkalisk Opløsning
med Zinkstøv, hvorved i begge Tilfælde dannes
Hydrozobenzol, C6H5.NH.NH.C6H5, der ved
Indvirkning af stærke Syrer omlejrer sig til B.
Dette danner store, glinsende Blade, der smelter
ved 122°, og er Udgangspunktet for de vigtige
Benzidinfarvestoffer, der uden Bejdse
kan anvendes paa Plantetaver (Bomuld). B.
koger ved c. 400°.
R. K.
Benziger [↱bæntsigər] & Ko., katolsk
Boghandler- og Forlagsfirma i Einsiedeln (Schweiz)
og Waldshut (Baden). Forretningen grundlagdes
1792 i førstnævnte By af Joseph Karl B.
(1762—1841). Forlaget bestaar hovedsagelig af
Bønnebøger, Andagts- og Opbyggelsesskrifter
samt teol. og kirkemusikalske Værker. Desuden
drives Handel med Smykker og Brugsgenstande
for den kat. Kirke. Firmaet, der har eget, stort
anlagt Trykkeri, beskæftiger henved 900
Personer af begge Køn, for hvilke det har oprettet
to Pensionsanstalter. 1888 hædrede Paven (Leo
XIII) Firmaet med Titlen »Paveligt Institut for
kristelig Kunst«. Firma i Amerika: B. brothers
(New York, Chicago, Cincinatti).
J. L. L.
Benzil, Dibenzoyl, C6H5CO.COC6H5, en
Diketon, der kan betragtes som Benzoësyrens
Radikal i fri Tilstand, fremstilles ved
Afbrintning af Benzoïn (s. d.) med stærk Salpetersyre
og krystalliserer af æterisk Opløsning i gule
sekssidede Tavler, der smelter ved 95°. B. koger
ved 348°.
(O. C.). R. K.
Benzin, Petroleumsbenzin, er den Del af
Raapetroleum, som ved dennes Oparbejdelse
ved brudt Destillation gaar over, inden Temp.
er steget saa højt — til c. 150° — at de til alm.
Belysningsbrug anvendelige Petroleumssorter
begynder at destillere. Den saaledes vundne
Raabenzin underkastes en kem. Raffinering ved at
vaskes først med koncentreret Svovlsyre eller
med kromsyreholdig Svovlsyre og derpaa med
Natronlud; den kem. Rensning har dog ved
Benzin næppe samme store Bet. som ved
Belysningspetroleum. Den raffinerede Benzin, der
ligesom alle andre Petroleumsdestillater vil
være en Blanding af en hel Mængde forskelligt
flygtige kem. Individer, underkastes derpaa en
Destillation og deles derved i fl. ell. færre
Destillater af forsk. Flygtighed; det enkelte
Destillat vil i Følge Sagens Natur ikke have et
bestemt Kogepunkt, men vil koge inden for
et større ell. mindre Temperaturinterval. De
lettest flygtige Benziner begynder at koge ved
c. 40°, ved Temperaturer over 150° vil i alle
Tilfælde kun faa % destillere over.
Destillationen foregaar fra en Jernkedel, hvori er anbragt
Dampslanger; ofte er Kedlen i Forbindelse med
et Kolonneapparat for at faa en mere
fuldstændig Fraktionering tilvejebragt. Hvor meget
der tages med i den enkelte Fraktion, vil i høj
Grad være afhængig af Markedsforholdene, i
Reglen vil Værdien være størst af de lettest
flygtige Sorter. Som Skelnemærker mellem de
enkelte B.-Arter finder foruden
Kogepunktsgrænserne ogsaa Vægtfylden Anvendelse; med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
