Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Repnin, Nikolaj - reponere - Report - Reporter - Repos - Repos - Repoussoir - Repp, Þorleifur Guðmundsson - Reppen - Repressalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa vidt, at Katharina II, hvis Yndling han
ellers havde været, 1769 kaldte ham tilbage fra
Polen. Han udmærkede sig derefter i Krigen
mod Tyrkerne 1770 og flg. Aar, samt afsluttede
Freden 1774. Som Sendemand i Konstantinopel
1775—76 udfold. han en vanv. Pragt. 1778
brugtes han som Underhandler mellem Preussen
og Østerrig indtil Fredsslutningen i Teschen.
1788 tog han Del i den ny Krig med Tyrkiet,
til sidst som Overgeneral, og sluttede 1792
Freden i Jassy. Siden gjorde han Tjeneste som
Generalguvernør i Østersølandene og Litauen,
samt 1794 i Krigen imod Polakkerne og blev
1790 Feltmarskal, men faldt 1798 i Tilraade,
fordi han ikke kunde overtale Preussen til et
Forbund med Rusland.
E. E.
reponere, se bringe i Led.
Report (eng. contangs) er en Form for
Prolongation af Terminsforretninger.
Haussisten, der ikke vil sælge, realisere, og ikke har
Midler nok til at kunne optage de købte Varer
ell. Papirer med egne Penge, søger før
Opfyldelsesdagen gennem sin Bankier ell. Mægler
en Laangiver, der optager Papirerne etc. for
ham med Forpligtelse til atter at udlevere dem
den flg. Ultimo (-Termin) til en vedtagen Kurs.
Godtgørelsen for Rente etc., der skal betales
Laangiveren, kaldes R., hvorunder ogsaa kan
indbefattes Kursforskellen.
Ch. V. N.
Reporter [eng. ’ri’på.ət] (eng.), Fortæller,
Beretningsaflægger, Bladreferent. R.’s
Virksomhed kaldes Reportage.
Repos [fr. rö’po] (Søv], en let Udbygning,
i Reglen et Røstværk af Træ med Rækværk, fra
Skibssiden i Flugt med øverste Dæk. Fra R.
fører en Trappe, Falderebstrappen,
ned til Vandgangen; ad denne Trappe foregaar
Passagen til og fra Skibet, naar det ligger til
Ankers.
C. B-h.
Repos [fr. rö’po] (fr.), Hvile; deraf Afsats
paa en Trappegang o. l., hvor man kan hvile
sig under Opstigningen.
Repoussoir [röpu’swa.r] (fr.), fremhævende
Træk, malerisk Middel til at tilvejebringe
stærk Modsætning mellem Billedets For- og
Baggrund: f. Eks. Forgrundsfigurerne males
med kraftige, mørke Farver, for at Baggrunden
kan træde saa langt tilbage som muligt
(repoussoir noir); repoussere, drive, ɔ: hamre ophøjet
Mønster i Metal e. l.
A. Hk.
Repp, Þorleifur Guðmundsson, isl.
Lærd og Leksikograf, f. 6. Juli 1794, d. 4. Decbr
1857. Efter at være dimitteret fra Bessestad
Skole 1814 kom R. til Universitetet, hvor han
absolverede de første Eksaminer 1815; 1819 og
1824 vandt han Prisen for to Prisopgaver i
Filosofi og Æstetik. 1825 var han med til at
stifte Athenæum. S. A. blev han udnævnt til
Underbibliotekar ved Advocates Library i
Edinburgh, og denne Stilling beklædte han til 1837,
da han vendte tilbage til Kbhvn: her blev han
Translatør i Engelsk og Tysk 1839 og Lærer
ved det praktiske Handelsakademi 1843. R.
havde disputeret 1825 for Magistergraden (De
sermone Tentamen), men p. Gr. a. hans
Optræden under det mundtlige Forsvar blev
Graden ikke konfereret ham. R. var stærkt
litterært interesseret, og han tog livlig Del i Tidens
politiske Bevægelse; han skrev et Utal af
Artikler om alle mulige Emner (om Vandledning,
om konstitutionel Forfatning o. s. v.) baade i
danske og engelske Tidsskrifter og redigerede
danske Blade. Han oversatte Laxdæla paa
Latin (udg. 1826) og en Mængde mindre isl. Sagaer
paa Dansk (trykte i Minerva). Paa Engelsk
skrev han en Afh. On trial by jury (1832).
Endelig er hans Navn særlig knyttet til Ferrall’s
og R.’s Engelske Ordbog, der første Gang
udkom 1845. Ogsaa som Digter optraadte R. Han
var en Mand med rige Evner, et skarpt Hoved,
men spredte sig alt for meget. (Litt.: P.
Pjetursson, Hist. Eccl., S. 445; P. E. Ólason
i »Skirnir«, 1916).
F. J.
Reppen [’ræpən], By i preussisk Prov.
Brandenburg, 20 km Ø. f. Frankfurt, ved Oders
Biflod Eilang, har (1919) 4605 Indb.,
Metalvarefabrikker.
(Joh. F.). O. K.
Repressalie, eng. reprisal, fr. représsaille
(af lat. reprehendere, egl. Tilbagetagen af
uretmæssigt fjernede Ting), er i Folkeretten en i
sig selv retsstridig Handling, der bliver
retmæssig, naar en Stat foretager den for derved
at tvinge en anden Stat til at ophøre med en af
den iværksat retsstridig Tilstand ell. afbøde
Følgerne deraf. R. er saaledes en
Gengældelsesforanstaltning, der rettes imod et allerede
begaaet Brud paa Folkeretten, og adskiller sig
herved fra det lgn. folkeretlige Tvangsmiddel
Retorsion, der er en i sig selv retmæssig
Forholdsregel, som en Stat træffer til Gengæld
for en af en anden Stat foretagen, uvenlig ell.
ubillig, men retmæssig Handling.
Opr. kunde R. ogsaa udøves af Private. I
Oldtiden toges saaledes Gidsler for at sikre
Soningen af en Brøde (Androlepsi), og i
Middelalderen erobrede private Handelsselskaber Skibe
fra Sørøvere for paa, den Maade at skaffe sig
Erstatning for lidte Tab. I 13. og 14. Aarh.
krævedes i Reglen Øvrighedens Tilladelse
hertil (lettre de marque, jfr Kaper), og i 15. og
16. Aarh. blev det fastsat i fl. Traktater, at den
skadelidte først forgæves skulde have forsøgt en
Henvendelse til den Stat, hvis Undersaat havde
gjort ham Uret. Senere indskrænkedes privates
R. til enkelte bestemte Tilfælde og gjordes
endvidere afhængige af, at der ikke blev ydet
Oprejsning inden en vis Frist. Det er nu
almindeligt anerkendt, at R. i Folkeretten kun kan
iværksættes af en Stat, d. v. s. af en dertil
kompetent Statsmyndighed, i Reglen Regeringen,
efter Omstændighederne under Medvirken af
Lovgivningsmagten, men ikke f. Eks. af
Domstolene paa egen Haand. R. maa rettes imod
den Stat, der har gjort sig skyldig i det
forudgaaende retsstridige Forhold, men kan meget
vel gaa ud over den retsbrydende Stats Borgere.
Man har karakteriseret R. som den lovlige
Tilsidesættelse af Folkeretten
(Müller-Meiningen), men naar det som Begrundelse tilføjes,
at den, der øjensynligt krænker Folkeretten,
ikke kan gøre Krav paa dens Beskyttelse, idet
Retskrænkelsen fritager den anden Part for at
overholde Folkerettens Regler, maa det
erindres, at dette kun gælder i den bestemte
Henseende, hvor R. bringes til Anvendelse, og kun
paa de Betingelser, der gælder for dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
