Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 26 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Republik - Republikanere - République Française, La - Repudiation - Repulse Bay - Repulsion - Repulsionsmotor - Repunce - Reputation - Requena - Requesens y Zuñiga, Luis de - Requête - requiescat in pace - Rere - res - Rescht - Reschetnikov, Fjodor Michajlovitsch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Republik (af lat. res pública = offentlig
Ting) bruges især i Oldtiden og Middelalderen
som Betegnelse for en Stat i Alm. uden
Hensyn til dens Regeringsform og Forfatning, men
nutildags som enstydig med Fristat, i
Modsætning til Monarki, om en Stat, i hvis Spidse
under forsk. Benævnelse, saasom Præsident,
Borgemester, Capitano o. s. v., staar et paa
visse Aaremaal valgt Overhoved.

I mere indskrænket Forstand anvendes
Ordet undertiden ogsaa som Samlingsmærke for
visse Personer ell. Meninger, saasom i
Talemaaden: »den lærde Republik«, Indbegrebet af
Videnskabsmænd overhovedet o. l.
K. B.

Republikanere, Partinavn i Nordamerika
1) for dem, der under Forhandlingerne om
Unionsforfatninigen 1787—89 hævdede Staternes
Selvstændighed i Modsætning til
Føderalisternes Ønske, om en stærk Centralmagt (jfr
Demokraterne). 2) for det ny Parti, der fra
1855 bekæmpede Slavestaternes Overvægt, og
som under Borgerkrigen 1861—65 hævdede
Unionens Uopløselighed og gennemførte
Sydstatforbundets Nederlag og Negerslaveriets
Afskaffelse. Medens Demokraterne 1829—60 næsten
uafbrudt havde raadet for Statens Styrelse,
havde R. Overmagten 1861—84 og paa ny
1897—1912. Siden 1890 bar de fortrinsvis fastholdt
Kravet om Toldbeskyttelse.
E. E.

République Française, La [la-repy’blik-
frã’sæ.z], parisisk Dagblad. Organ for de
moderate Republikanere. Det grundlagdes Novbr
1871 af Gambetta og lededes af denne indtil
1882, senere bl. a. af Joseph Reinach.

Repudiation [eng. r_ipju’dje_i∫_ən]. Ved R.
forstaas i de forenede Stater det Forhold, at en
Stat ell. juridisk Person nægter at betale sin
Gæld. Efter en af supreme court truffet
Afgørelse kan en Stat ikke retlig forpligtes til at
betale sin Gæld. Forsk. Stater (Florida,
Alabama, Nord- og Sydcarolina m. fl.) har ad den
nævnte Vej helt ell. delvis løsgjort sig for
deres Gæld.
C. T.

Repulse Bay [r_i’pa£s-’be_i]. Bugt paa
Sydsiden af Melville-Halvøen i det arktiske
Nordamerika, ligger N. f. Rowes Welcome-Stræde
paa 66° 32′ n. Br., 86° 56′ v. L. og opdagedes af
Middleton og Moor 1742. Ved R. B.
overvintrede Rae 1846—47. Sommeren 1922 foretog
Therkel Mathiassen (5. Thule Ekspedition) en
arkæologisk Undersøgelse af den gl. eskimoiske
Boplads Naujan ved R. B. V. f. Naujan ligger
den moderne eskimoiske Boplads Aivilik, og
midt imellem Aivilik og Naujan har Hudson
Bay Co. en (Handelsstation.
G. Ht.

Repulsion, Frastødning, finder Sted
mellem to Elektricitetsmængder af samme Art,
mellem to Magnetpoler af samme Art og mellem
to parallelle elektriske Strømledere, i hvilke
Strømmene gaar i modsatte Retninger. Se
nærmere under Elektrostatik,
Elektrodynamik, Magnetisme.
(K. S. K.). A. W. M.

Repulsionsmotor, se elektriske
Maskiner, S. 936.

Repunce, det Stempel, som angiver Finheden
for Varer af Sølv ell. Guld. Repuncere,
stemple med R.
Carl J.

Reputation (lat.), Anseelse, Rygte.

Requena [ræ’kæna], By i Østspanien,
Provins Valencia, ligger 60 km V. f. Valencia ved
Sydfoden af Sierra de Aledua. (1920) 17500
Indb. R. driver Vin— og Safranavl.
C. A.

Requesens y Zuñiga [rækæ’sæns-i-þu’n_jiga],
Luis de, sp. General og Statsmand
(1528—76), tjente sig, udsprunget af en anset adelig
Slægt, som tapper Soldat hurtig op til høje
Kommandoposter og havde erhvervet sig et
stort Ry for sine militære Evner, da han,
efter med stor Hæder at have deltaget
i Slaget ved Lepamto (1572), blev udnævnt
til Statholder i Milano, og da han ogsaa
i denne Stilling viste Dygtighed, valgte
Filip II ham til Alba’s Afløser som Statholder i
Nederlandene (Decbr 1573). Det var hans
Opgave her at slaa ind paa en i visse Henseender
mere forsonlig Politik, som imidlertid
mislykkedes. Skønt R. straks ophævede »Blodretten«,
udstedte et Amnestidekret og indledede
Underhandlinger med Frihedsvennerne, vedblev
Krigen at gaa sin Gang. Vel sejrede Spanierne
14. Apr. 1574 paa Mook-Heden (Geldern), men
Belejringen af Leyden maatte opgives (Oktbr
s. A.) paa samme Tid, som Oprørernes
Modstandskraft forøgedes ved Hollands og Zeelands
Union og ved Vedtagelsen af en alm.
Kirkeordning for de Reformerte i Nederlandene.
Da Fredsunderhandlingerne næste Aar var
blevne opgivne, fordi R. ikke kunde indrømme
Religionsfrihed, rettede Statholderen et kraftigt
Angreb paa Zeelands Hovedstad Zieriksee, som
det lykkedes Spanierne at erobre (Decbr 1575),
hvorved den strategiske Forbindelse mellem
Holland og Zeeland blev afbrudt.
Hollændernes Stilling blev herved saa stærkt truet, at
Vilhelm af Oranien, der netop paa den Tid
baade i England og Frankrig mødte Afslag paa
sine Anmodninger om Hjælp, lod Ytringer
falde, der kunde tyde paa, at han ansaa
Kampens Fortsættelse for haabløs. R.’s uventede
Død efter et kort Sygeleje (5. Marts 1576) var
derfor en Lykke for Frihedsvennerne; thi
dermed var Uvejret drevet over.
(C. F.). H. J-n.

Requête [r_ökæ.t], fr. jur. Udtryk, der
betyder Paastand, Begæring, Ansøgning. Smlg.
maître-des-requêtes.

requiescat in pace (lat.), afkortet R. I. P.,
»han (hun) hvile i Fred«, Gravindskrift, tillige
Slutningsordene ved den kat. Sjælemesse.
A. Th. J.

Rere, Sagnkonge, i nordisk Heltedigtning
Fader til Volsung, Volsung-Ættens
Stamfader.
H. El.

res (lat.), Sag, Ting (ofte i Modsætning til
»Person«). R. accessoria, Biting; r. dubia, en
tvivlsom Sag; r. judicata, en allerede afgjort
(paadømt) Retssag; r. litigiosa, en omstridt
Sag; r. mobiles og immobiles, rørligt og
urørligt Gods; r. nullius, Ting, til hvem der ingen
Ejer findes; r. sacræ, de hellige Ting,
Gudsdyrkelsen.
H. H. R.

Rescht, se Resht.

Reschetnikov [rje’∫etn_ik_åf], Fjodor
Michajlovitsch, russ. Forf. (1841—71), voksede op i
Perm i fattige og fortrykte Forhold, som han
selv har skildret det i den autobiografiske
Novelle »Meždu ljudmi« (»Mellem Mennesker«).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>