Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Peder Hansen - Reservage - reservatio mentalis - Reservation - Reservations - reservatis reservandis - Reservatrettigheder - reservatum ecclesiasticum - Reserve - Reservebefalingsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjem, og 1657 blev han Prof. i Etik, 1662 i Jura.
Som saa mange af den lærde Stand paa den Tid
fandt han tillige rig Anvendelse i Statens
Tjeneste. 1664 blev han Borgmester i Kbhvn, 1672
Præsident smst. og Medlem af Statskollegiet, fra
1669 var han Assessor i Højesteret. 1680—81
deltog han i Udarbejdelsen af D. L. som Medlem af
den tredie Revisionskommission. Som lærd
erhvervede R. sig et meget anset Navn. Han var
en Mand med levende Interesse for dansk Sprog
og Nationalitet, læste over dansk Ret og udgav
flere af de gamle nationale Love, saaledes
Vederlagsretten med dansk og latinsk
Oversættelse, flere Stadsretter, Erik Krabbe’s tyske
Oversættelse af Jydske Lov og Christian II’s
Love. Oldnordisk interesserede ham meget, og
med nogle lærde Islænderes Hjælp udgav han
Snorre’s »Edda« og Digtene »Völuspá« og
»Hávamál« med latinsk Oversættelse samt et isl.
Leksikon. Frugter af hans hist. Studier er
Inscriptiones Hafnienses (1668) og »Kong Frederik
II’s Krønike« (1680). R.’s Hovedværk var dog
hans stort anlagte Atlas Danicus, der skulde
give en fyldig Beskrivelse af Kongeriget
Danmark, ledsaget af en Mængde Kort og
Afbildninger. R. udsendte Opfordringer til
Gejstligheden om at sende ham Oplysninger, og paa
Grundlag af disse og R.’s egne Samlinger
udarbejdedes Værket, der fyldte ikke mindre end
30 store Folianter. R. naaede dog ikke selv at
faa det udgivet, og et Forsøg, som Enken gjorde
paa at faa det trykt, førte heller ikke til noget.
Hovedværket med de fleste af Kobberpladerne
kom til Universitetsbiblioteket, hvor det brændte
1728, men endnu haves forsk. Afskrifter af
Bearbejdelsen samt Afbildningerne. I den
allernyeste Tid er Tanken om en Udgivelse af Resens
Atlas taget op. Afsnittet om Bornholm er
udgivet i dansk Overs. (1925). R. var en stor
Bogven og samlede sig et meget righoldigt
Bibliotek, som han skænkede til
Universitetsbiblioteket, med hvilket det brændte 1728.
L. L.
Reservage [-’va.sjə], se Farveri.
reservatio mentalis (lat.), Forbehold i
Tankerne, Betegnelse for en jesuitisk
Læresætning, ifølge hvilken man ikke er pligtig at holde
et Løfte, naar man ved Aflæggelsen har taget et
stiltiende Forbehold.
A. Th. J.
Reservation (lat.), Forbehold.
Reservations [risə’veisjən], eng. Ord, der i
U. S. A. og Dominion of Canada anvendes om
de Distrikter, Regeringen overlader Indianerne.
Stammen lever her sædvanligvis under en
Stammeforfatning og i et Slags Fællesskab,
indtil den er tilstrækkelig civiliseret ell.
tilstrækkelig opblandet med europæisk Blod; til, at
Reservationen kan ophæves og Jorden fordeles
mellem Stammens Medlemmer.
G. Ht.
reservatis reservandis (lat.), med de
fornødne Forbehold.
H. H. R.
Reservatrettigheder, forbeholdte
Rettigheder, f. Eks. i Tyskland de Bayern og
Württemberg efter Rigsforfatningen af 1871
indrømmede, men nu efter Verdenskrigen bortfaldne
Særrettigheder.
K. B.
reservatum ecclesiasticum (lat.), kirkeligt
Forbehold, en Bestemmelse ved Freden i
Augsburg 1555, ifølge hvilken kat. gejstlige Fyrster,
som gik over til Protestantismen, mistede deres
Lande og Beneficier i det hele. Ved den
westfalske Fred 1648 blev en tilsvarende
Bestemmelse indført for protestantiske gejstliges
Vedkommende.
A. Th. J.
Reserve kaldes i hærorganisatorisk
Henseende den Gruppe af hjemsendte
Værnepligtige, der et vist Antal Aar efter deres
Uddannelse ikke længere finder Anvendelse til
Dannelse af Linieafdelingernes Krigsstyrke, men
som dog vedblivende staar til Hærstyrelsens
Raadighed, tjenende til at supplere Hærens
Linieafdelinger eller til Dannelsen af særlige
Reserveafdelinger. Betegnelsen R.
anvendes ikke i alle Hære, men Princippet er det
samme. Hos os fandtes R., indtil Hærloven af
1880 inddelte de hjemsendte værnepligtige i 2
Grupper, Linien og Forstærkningen; dette
ændredes i 1909, og siden da er de hjemsendte ikke
inddelt i Grupper.
Reservebefalingsmænd (s. d.).
I taktisk Henseende er R. den Del af en i
Kamp værende Styrke, som dennes Fører endnu
ikke har disponeret over. Førerne — saavel
lavere som højere og Føreren for den samlede
Troppestyrke — udskiller R. for ved Hjælp af
disse at kunne beholde den fornødne
Indflydelse paa Kampens videre Gang. Medens
de lavere Leds R. i Almindelighed kun
finder Anvendelse til direkte Understøttelse
af Leddets udviklede Dele, er de store R.
bestemt til at sættes ind paa det afgørende Punkt
for at hidføre den endelige Afgørelse eller til —
særlig i Forsvaret — at raade Bod paa uheldige
Situationer, der kan opstaa. Den rigtige
Placering og Anvendelse af de store R. er en af
Føringens vanskeligste Opgaver; sættes de for
tidlig ind, mangler Føreren dem i det afgørende
Øjeblik, og tøver han for længe, kan Kampen
være afgjort til Fordel for Modstanderen.
Nutidsvalpladsenes store Udstrækning har gjort
Opgaven endnu vanskeligere; noget kan der
hjælpes derpaa ved at dele R. og ved
Anvendelse af de mange Transportmidler, man nu har
til Raadighed. Medens Opstilling af R. til
umiddelbar Understøttelse af de i Kamp værende
Tropper altid har været kendt i Krigskunsten (f.
Eks. Romernes Triarier, Lineartaktikkens 2.
Træfning), stammer Dannelse af de store R. og
deres særlige Anvendelse fra Napoleon I., der
var en Mester i at kunne sætte dem ind paa
rette Sted og i rette Øjeblik.
I strategisk Henseende maa man som R.
betragte de Styrker, der endnu er uden for
Operationsomraadet.
(B. P. B.). E. C.
Reservebefalingsmænd kaldes de Officerer
og Underofficerer, for hvem Stillingen som
Befalingsmand ikke er nogen egentlig Livsstilling,
men som kun staar til Hærens Raadighed ved
Mobilisering. Opstillingen af Nutidens
Massehære har nødvendiggjort en saadan
Befalingsmandsklasse; thi selv om der ved Mobilisering
møder en Mængde hjemsendte Befalingsmænd,
vil ingen Stat i Fredstid kunne have til
Tjeneste saa mange Befalingsmænd, som er
nødvendige i Krigstid, idet dette dels vilde være
økonomisk uoverkommeligt, dels vilde det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
