Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retshjælp - Retskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undtagelse herfra gøres dog, for saa vidt en
Person faar Bevilling til »fri Proces«, eller for
saa vidt der er Tale om saadanne Sager,
under hvilke der er paalagt Dommeren en
særlig Pligt til at vejlede Parterne (saaledes efter
gældende dansk Ret i Underretssager, naar
Parterne ikke møder ved Sagførere), ligesom det
selvfølgelig jævnlig forekommer, at de forsk.
Administrationsgrene giver Svar paa Privates
Forespørgsler af retligt Indhold vedrørende
selve den paagældende Administrationsgren, jfr
endelig, hvad der ndf. skal bemærkes om
Retsplejelovens § 135. Nogen alm. Institution,
hvortil Folk, der ikke har Raad til at gaa til
Sagførere, kan henvende sig for at finde
Vejledning i alle Slags retlige Spørgsmaal, har
derimod ikke eksisteret i Danmark, før
Studentersamfundet 1885 oprettede en saadan i Kbhvn
under Navn af Studentersamfundets
R. for Ubemidlede. Denne Institution er
fra først af udelukkende bygget paa private
Bidrag og opretholdes endnu for en væsentlig
Del ved saadanne; dog har Stat og Kommune
siden 1895—96 ydet det et aarligt Tilskud. Naar
den med forholdsvis ringe Bekostning har
kunnet udrettet et stort Arbejde, beror dette paa,
at den hovedsagelig virker ved Hjælp af
vederlagsfri Bistand fra en Mængde af
Hovedstadens Jurister, nemlig en Del Sagførere og
andre i praktisk-juridiske Livsstillinger,
bistaaede af en Kreds af yngre juridiske
Kandidater og juridiske Studerende. Den har til
Dato virket fortrinlig og vundet alm.
Anerkendelse. Dens Lokaler, der f. T. (1924)
bestaar af 10 Konsultationsværelser og 1 Værelse
for Udfærdigelse af Ansøgninger og holdes
aabne hver Søgnedagsaften (undtagen Lørdag), Kl.
7—9, har i de sidste Aar været søgte af c.
30000 Personer aarlig. Der gives Raad om alle
Slags jur. Anliggender, saaledes i Sager om
Adoption, Alderdomsunderstøttelse,
Alimentation, Arveforhold, Benaadning,
Ejendomsret, Erstatning, Fattighjælp, Gældsforhold,
Huslejeforhold, Indfødsret, Lærlingeforhold,
Lønspøngsmaal, Myndighed, Navneforandring,
Næringsforhold, Separation, Skilsmisse,
Tyende- og andre Tjenesteforhold, Ægteskab,
Æresfornærmelser m. m. og udfærdiges
eventuelt de fornødne Dokumenter, saasom Klager
til Retterne, Henvendelser til Magistraten,
Testamenter, Gældsbeviser, Ansøgninger af
mange forsk. Slags o. s. v. R. overtager ogsaa i
særlige Tilfælde selve Førelsen af Retssagen
gennem dens fast antagne Sagfører. R. er
selvfølgelig hovedsagelig kommet selve
Hovedstaden til gode, men har dog ogsaa besvaret
skriftlige Forespørgsler fra Provinserne og fra
Udlandet. Institutionen har vakt en Del
Opmærksomhed ogsaa i Udlandet og givet Stødet til
lgn. Institutioners Oprettelse andensteds,
saaledes i flere større danske Provinsbyer, i Oslo
(se ndf.) og Wien. I Sverige findes bl. a.
»Stockholms stads rätshjälpsanstalt«. I Tyskland findes
en »Verband der deutschen gemeinnutzigen; und
unparteiischen Rechtsauskunftstellen« med
Afdelinger i de større Byer. I New York
fandtes allerede, før den danske R. stiftedes, et
Legal Aid Society med Kontorer rundt om i
Byen. Nu er de amerikanske Institutioner af
denne Art samlet i en National Alliance of
Legal Aid Societies.
Den danske Retsplejelov af 1916 har i sin §
135 bestemt, at enhver Sagfører, uden for
Kbhvn og Frederiksberg, der er antaget til
Udførelsen af beneficerede Sager, er pligtig til for
Ubemidlede, der af Politimesteren henvises til
ham, at affatte Besværinger til
Øvrighedsmyndigheder og Ansøgning om fri Proces,
endvidere til at affatte Forligsindkaldelser og
Stævninger i borgerlige Sager. Paa de aarlige
Finanslove bevilges det fornødne Beløb til
Vederlag for denne Sagførernes Virksomhed.
E. T.
Bestyrelsen i »Demokratisk Foredragsforening«
oprettede 1893 »Kontoret for fri R.« i Oslo. De
medvirkende Jurister fik i Beg. ingen som helst
Godtgørelse for deres Arbejde. Udgifterne til
Lokale m. v. blev dækket ved frivillige Bidrag samt
efterhaanden ogsaa ved Bidrag af Staten og
Kommunen. Fra 1. April 1924 er Kontoret gaaet
over til at være en helt kommunal Institution,
med et aarligt Budget paa 25,000 Kr. Det har 3
Konsultationsværelser og holdes aabent
Mandag—Fredag Kl. 5—8. Personalet, som er fast
lønnet, bestaar af en Kontorchef, 2 Konsulenter og
2 Kontorister; derhos er der antaget en fast
Advokat, som fører alle Kontorets Processer.
Kontoret har nu intet Statsbidrag og kan kun
benyttes af Skatteborgere i Oslo. Antallet af
raadsøgende er ca. 8,000 aarlig.
K. Ø.
Retskilde, den Kilde, hvorfra Retsreglerne
konmer. I et organiseret Samfund er den
fornemste R. selvfølgelig Loven, dette Ord taget
i videste Forstand som omfattende ikke blot
selve Grundloven og de af den lovgivende
Myndighed i Henhold til denne vedtagne egl.
Love, men ogsaa alle Retsforskrifter, som
administrative, kommunale ell. andre
Myndigheder hver paa sit Omraade maatte give.
Loven kan imidlertid ikke overkomme
udtrykkelig at omhandle den hele overvældende
Mængde Livsforhold og Kombinationer, der kræver
retlig Løsning. Den maa derfor suppleres dels
ved Hjælp af Retssædvanen (s. d.), dels
ved Hjælp af Ræsonnementer paa Grundlag af
Lovenes Aand og Grundsætninger
(se Analogi) og Forholdets Natur (s. d.).
Disse Timg kan derfor ogsaa nævnes som R.
Videre er det givet, at, naar der i en vis
Administrationsgren en Tid lang følges en vis
Praksis, der er Udtryk for en vis Opfattelse af et
retligt Spørgsmaal, ell. der foreligger en Række
Domme, som afgør et vist retligt Spørgsmaal
paa ensartet (Maade (og da særlig naar der
derimellem findes en ell. flere
Højesteretsdomme), vil dette faktisk virke som R., idet
saavel Privatfolk som alle underordnede
administrative Myndigheder ell. Retter deri vil se et
Udtryk for, hvad der paa dette Omraade er
gældende Ret, og vil handle derefter, ligesom
ogsaa de overordnede Myndigheder og Retter
vil være meget varsomme med, naar andre
Tilfælde af samme Art kommer frem til Afgørelse,
at afvige fra den engang fastslaaede Opfattelse;
men paa den anden Side kan de efter dansk og
norsk Ret gøre det, naar de finder afgørende
Grunde dertil, og gør det fakt. ogsaa af og til.
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
