Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retssprog ell. Lovsprog - Retsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mere indviklede. Den norske Gulatingslov
bestemmer Drabshøder udredede lige til 15.
kanoniske Slægtsgrad. Ogsaa paa Processens
Omraade formaar Middelalderens R. at skelne
mellem de mest subtile Formalia, hvad
navnlig den islandske Graagaas i sine yderst
vidtløftige og indviklede Rettergangsregler afgiver
Eksempel paa. Denne fremadskridende
Udmejsling af Enkeltforeteelserne leder til sidst
til, at Lovbogens Stil og R. bliver Lærebogens.
I »Graagaas« mærkes det tydeligt, at
Lovsigemandens Retsforedrag var Retsundervisning.
Ligesaa optages i de senjødiske »rabbinske«
Lovbøger alle Haande Ræsonnementer og
Retsanekdoter til Belysning af Lovens Forstaaelse,
og det samme er til Dels Tilfældet i de
muhamedanske Retskilder. Saa længe Lovene
væsentlig forplantedes gennem mundtlig
Tradition, befordredes ogsaa herved
Sammenblandingen af, hvad den, Lovkyndige vidste, og hvad
han mente. De ældste Retsoptegnelser er da
ogsaa hyppig Privatarbejder, »Retsbøger«, ikke
officielle Lovbøger. Længst gaar dog i den
nævnte Retning den rom. Udvikling, særlig paa
Civilrettens og Processens Omraader. Medens
R. i de 12 Tavlers Love er kortfattet og
kernefuldt, egnet for at støbes i Erts, betegnes det
andet Yderpunkt ved Justiman’s »Pandekter«,
udgørende 1. Del af Verdens udførligste
Lovbog, Corpus juris civilis. Da Lovsætningerne her
hentedes direkte ud af de lovkyndige
Kommentatorers cg Retsteoretikernes Skrifter, er
R. blevet rent litterært; men samtidig kommer
de store rom. Juristers Skarpsind og Evne til
at distingvere i kortest mulige Ordelag saa vel
til sin Ret, at det romerske R. vistnok paa sin
Vis altid vil vedblive at staa uovertruffet. Paa
Middelalderens R. øvede det dog længe ingen
Indflydelse. Leges barbarorum er nedskrevne
Oversættelser paa barbarisk Latin af
germanske Folkeslags hidtil mundtlig opbevarede
Lovregler. Hvor Latinen derimod ikke naaede at
hindre Folkets eget Sprog fra ogsaa at blive
skriftligt R., som navnlig i det skandinaviske
og angelsachsiske Norden, udviklede sig et
indenlandsk R., med Bevarelse af den ældre
Kernefuldhed, der navnlig kommer til Syne i
Anførslerne af en Mængde oldtidsprægede
Retssentenser. Den sv. Vestgötalag og den norske
Gulatingslov staar i saa Henseende højest. Fra
Romerrettens R. kommer Indvirkningen først
ad en Omvej, gennem den kanoniske Ret, hvis
R. nærmest er en Mellemting mellem
Romerrettens og Folkelovenes positivt naive Stil.
Herved holder det religiøse, moraliserende
Foredrag sit Indtog i Lovene. Bedst slipper
Lovanvenderen fra det, hvor det, som i Danmarks
»Jydske Lov«, væsentlig indskrænkes til den; af
kanonisk Ret og R. stærkt paavirkede Fortale;
i den en Menneskealder yngre norske
»Landslov« lider derimod en Rk. Kapitler under en
salvelsesfuld Prædiketone, hvis gejstlige
Oprindelse ligeledes er umiskendelig. Paa den anden
Side formaaede heller ikke den senere
Middelalder at opretholde Skillet mellem offentlig Lov
og privat Lovkyndighed. Private
Retsoptegnelser, saasom i Tyskland Sachsenspiegel o. fl., i
Danmark Thord Degns Artikler, opnaar oftere
Lovbogs Rang og bidrager delvis deres til at
gøre R. omstændeligt og ræsonnerende. Først
i Middelalderens allersidste Tid gør sig
derimod selve Romerrettens og da navnlig de
kejserlige Forordningers Stil mærkbar i R. Dette
bliver nu positivt befalende og mere kortfattet.
Motiverne henvises efterhaanden, ligesom i
Justinian’s Noveller, til en Præfatio, hvorved
Lovteksten vinder i Holdning. Som fortræffelige
Prøver paa de flg. Aarhundreders forbedrede
R. kan nævnes Christian V’s danske og norske
Lov samt i endnu højere Grad »Sverige’s Riges
Lov« af 1734. Sit Højdepunkt naar imidlertid
den nyere Tids R. i den fr. Code Napoléon,
hvis gennemsigtige, paa engang klart
generaliserende og fyndig præciserende Stil dog
skylder en væsentlig Del af sine Fortrin det fr.
Sprogs egen Klarhed og Elegance. Ogsaa den
dansk-norske Lovgivning i Aartierne nærmest
1800 udmærkede sig ved et værdigt, enkelt og
koncist R. Derimod har hverken i Norden ell.
andensteds 19. Aarh. medført yderligere
Fremskridt for R. Tværtimod er Tilbagegangen
mangesteds paatagelig. Aarsagen hertil ligger
fornemmelig i den Maade, hvorpaa Lovene i
vore Dage bliver til, gennem langvarige
Forhandlinger i Kommissioner og
Nationalforsamlinger, hvor de indbyrdes mest modstridende
Anskuelser om Lovgenstanden gør sig gældende
og fører til mere ell. mindre uklart udtrykte
Kompromisser samt Holdningsløshed baade i
Bestemmelser og R. Men ogsaa Juristernes
Evne til at redigere Lovene synes at befinde sig
i Nedgang, maaske især fordi de stadig mere
giver efter for Tilbøjeligheden til at ville
reglementere et Emnes flest mulige Enkeltheder i
Loven. Ved de mange Definitioner, Betingelser,
Begrænsninger, Udelukkelser, Opstykninger og
Henvisninger bliver Lovparagrafferne
overlæssede og uoversigtlige. Det alt i alt mærkeligste
Lovværk, som Aarhundredet siden Code
Napoléon har frembragt, nemlig den fra 1. Jan.
1900 i Kraft traadte tyske »Borgerlige Lovbog«,
har man vistnok anstrengt sig for gennem
omhyggelige Overarbejdelser af Teksten at skaffe
et R., der skulde forene de alsidigste juridiske
Krav med Præcision. Men om ogsaa dette maa
indrømmes i anerkendelsesværdig Grad at være
lykkedes, vidner Værkets hele Stil, trods en
vidtdreven sproglig Purisme lige over for
Fremmedord, desuagtet paa det stærkeste om,
at det moderne R. er blevet et tungt læst, teknisk
Særsprog for Fagmænd. Den schweiziske
Lovbog af 1907 er ogsaa i sproglig Henseende et
fremragende Værk. I Norge har man i den
nyeste Tid et dobbelt Lovsprog, idet Lovene
kan vedtages baade paa »Riksmaal«
(dansk-norsk) og »Landsmaal« (nynorsk). De fleste
Love bliver dog vedtaget paa det førstnævnte
Sprog og derefter oversat paa det andet.
Landsmaalet har bidraget meget til at frigøre
Lovsproget fra den ældre danske Kancellistil.
(E. H.). Abs. T.
Retsstatistik. I R. gives Oplysning saavel
om den kriminelle som om dem civile Retspleje.
Af disse frembyder Oplysningerne om den
kriminelle langt den største Interesse, og
saadanne kan ogsaa i de nordiske Lande, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
