Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - retsstridig - Retssubjekt - Retssystem - Retssædvane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra anden, Side bestrides Muligheden af at
opstille et brugbart objektivt Begreb om det r.,
og givet er det i hvert Fald, at den praktiske
Værdi af et saadant Begreb er saare ringe, dels
fordi det i sig selv jævnlig er vanskeligt at
arbejde med, dels fordi det i de Forhold, hvor
Retsstridighedsspørgsmaalet særlig har Bet.,
nemlig hvor det drejer sig om Straf ell.
Erstatning, maa suppleres med subjektive
Betingelser (Forsæt ell. Uagtsomhed), hvis nærmere
Bestemmelse let kan bringe de
Tvivlsspørgsmaal tilbage, som man fra først af har fjernet
ved at hestemme Begrebet r. rent objektivt.
I øvrigt staar det fast, at en Handlings
Retmæssighed ell. Retsstridighed ofte ikke vil
kunne bedømmes uden Kendskab til, dels af
hvilke andre Handlinger den er ledsaget, dels
hvilket Formaal der derved forfølges. At save
et Ben af en anden er i sin Alm. r., men
foretages denne Handling under Iagttagelse af alle
fornødne Forsigtighedsregler som en nødvendig
Amputation for at hindre større Skade, er
Handlingen retmæssig.
Striden om den rette Bestemmelse af
Begrebet Retsstridighed er staaende. Dens
Løsning vanskeliggøres ved, at Ordet jævnlig tages
i forsk. nuancerede Bet. En tysk Forf. mener
saaledes at have fundet Ordet brugt i 22 forsk.
Betydninger. (Smlg. casus, Erstatning
og Skyld).
E. T.
Retssubjekt. Da Retsordenen er fastsat af
Mennesker og haandhæves af Mennesker mod
andre Mennesker for menneskelige Interessers
Skyld, er det dermed givet, at R., Subjekt for
Rettigheder og Retspligter, kan kun Mennesker
være. Tidligere Tiders Opfattelser, hvorefter
visse Handlinger var Forbrydelser mod Gud,
ell. hvorefter ogsaa skadelige Dyr kunde hlive
Genstand for formelig Strafforfølgning, er
ganske uforenelige hermed. Naar vedblivende
Blasfemi straffes, og Dyrplageri ligeledes er en
strafbar Handling, er det kun menneskelige
Følelser, der derved beskyttes mod Krænkelse.
Da kun Mennesker kan være R., er det dermed
fremdeles givet, at naar man taler om, at
Staten, Kommunen, Stiftelser ell. Aktieselskaber
som juridiske Personer er Indehavere af
Rettigheder ell. Genstand for Forpligtelser, er det
til syvende og sidst de Mennesker, hvoraf
Staten, Kommunen, Stiftelsen og Aktieselskabet
bestaar, ell. hvis Interesse de tjener, der er de
egl. R., selv om det for de vedk. Retsforholds
retlige Ordning gør en væsentlig Forskel, om
de Mennesker, hvoraf den juridiske Enhed
bestaar, udgør en mere sluttet ell. en mere aaben
(offentlig) og skiftende Kreds, og det i sidste
Fald ofte er hensigtsmæssigt ell. som for
Statens Vedk. nødvendigt at operere med det
kortere Enhedsbegreb og simpelt hen tale om, at
det er Staten ell. Stiftelsen o. s. v., der er R.
for Rettigheden ell. Forpligtelsen.
Omvendt er alle Mennesker R., ganske vist
ingenlunde i den Forstand, at alle Mennesker
til ethvert Tidspunkt skulde kunne blive R. i
alle Retsforhold, men saaledes, at Adgangen
til at blive R. i de fleste og vigtigste
Retsforhold normalt staar alle Mennesker aaben, og at
intet Menneske helt mangler Retsevne ell.
Evne til at være R. Intet Menneske er derfor
retløst — og dette gælder ikke blot —
naturligvis — om den afsindige, men ogsaa om den til
Døden dømte, der, selv om Benaadning er
afslaaet, er retsbeskyttet over for alle andre end
Statens lovlige strafeksekverende Myndigheder.
Denne Erkendelse er imidlertid først Frugten
af en lang og een og endnu ikke afsluttet
Udvikling. Alle Folkeslag har opr. kendt
Trældom, der helt udelukker, og Livegenskab, der
mere ell. mindre indskrænker Retsevnen.
Fremdeles har Retsevnen opr. Tæret
indskrænket alene til Statens egne Borgere,
medens fremmede principielt var retsløse. Nu er
derimod Slaveri ell. Livegenskab afskaffet i
næsten alle civiliserede Lande, og selv
fremmede er almindeligvis paa de fleste Punkter
stillede lige med indfødte, skønt de endnu ofte
er betydelige Indskrænkninger underkastede,
ikke blot i offentligretlige Forhold, men ogsaa
f. Eks. m. H. t. Retten til at drive Næring, eje
fast Ejendom i den fremmede Stat o. s. v.
Fremdeles har Raceforskel og Trosforskel
bevirket og bevirker endnu mange Steder stor
Ulighed i Retsstillingen, saaledes at Jøder,
Tatere, Kinesere, Jesuitter og Dissentere
behandles efter ugunstigere Regler end andre
Mennesker. Endelig er ikke blot — hvad uundgaaeligt
er — en vis aandelig ell. legemlig Modenhed
nødvendig for at blive berettiget ell.
forpligtiget R. i visse Forhold (saaledes for at blive
gift ell. for at kunne straffes), men ogsaa
Kønsforskellen spiller vedblivende en betydelig
Rolle, idet Kvinder navnlig paa det
statsborgerlige Omraade endnu i mange Lande ikke er
ligestillede med Mænd. En særlig Stilling
indtager i nyeste Tid Sovjetrusland, idet her alle
offentlige og ogsaa de fleste borgerlige
Rettigheder alene er tilsikret de »arbejdende«
Borgere, ikke »Udbytterne«, hvortil regnes
Arbejdsgivere, Kapitalister, Handlende og gejstlige
Personer.
K. B.
Retssystem, se Ret.
Retssædvane. Herom tales der, naar en vis
Handlemaade er iagttaget af et Samfunds
Medlemmer alm., stadig, længe og i den
Overbevisning, at den var retlig nødvendig (ex opinione
obligationis). Den igennem en saadan
Handlemaade udtrykte Regel anses som gældende Ret,
hvilket gerne begrundes paa den Maade, at
den er et uvilkaarligt Udtryk for den
Samfundsvilje, hvorpaa i Virkeligheden ogsaa
Lovens Autoritet bygger. R. antages dog ikke at
kunne gælde i Strid med en udtrykkelig Lov
(contra legem), men kun, hvor Loven tier
(præter legem). Medens R. i tidligere Tider,
hvor Lovgivningen var ufuldkommen, maa
have spillet en fremtrædende Rolle som
Retskilde, er den under Nutidens udviklede
Lovsystemer trængt tilbage til en meget beskeden
Plads. At afstikke Grænserne for den egl. R.
nøjagtig er i øvrigt meget vanskeligt, og
Begrebet glider jævnt over dels i saadan
»almindelig Skik og Brug«, hvis Eksistens kan være
af Bet. for Lovfortolkning, Kontraktforstaaelse
og Bevisbyrdefordeling, og dels i de paa
Grundlag af Domstolenes Afgørelser,
Administrationens Praksis ell. teoretiske Fremstillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
