Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retten til Arbejde - Rettens Fornægtelse - Rettergangspoliti - Retterting - Rettighed - Rettroenhed - Retur - Retvingede - retvinklet - Retz, Albert de Gondi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring.
(Litt.: G. Adler, Art. »Reent auf Arbeit« i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«
[Bd VII, Jena 1191]]; Louis Blanc, Le
socialisme, droit au travail [Faris 1848]; A.
Drexler, »Das Recht auf Arbeit« [Basel
1894]; Fichte, »Naturrecht«, 2. Del [Jena
1797]; Fourier, Théorie des quatre
mouvements [Paris 1808]; J. Garnier, Le d. au t.
à l’assemblée nationale [Paris 1848]; E. de
Girardin, Le d. au t. au Luxembourg et à
l’assemblée nationale [Paris 1849]; Herkner,
»Studien zur Fortbildung des
Arbeitsverhältnisses« [»Archiw für soziale Gesetzgebung«,
Berlin 1891]; Hertz, »Arbeitsscheu u. Recht auf
Arbeit« [Wien 1902]; Macdonald,
»Arbeitslosigkeit« [i »Sozialistische Monatshefte«, 1908];
Marlo, »Untersuchungen über die
Organisation der Arbeit« [Kassel 1850]; A. Menger,
»Das Recht auf vollen Arbeitsertrag« [3. Oplag,
Stuttgart 1904]; Christo Mutafoff, »Zur
Geschichte des Rechts auf Arbeit mit besonderer
Rücksicht auf Charles Fourier« [Bern 1897]; P.
J. Proudhon, Le droit au travail [Paris
1848]; Rud. Singer [Sieghart], »Das Recht
auf Arbeit in geschichtlicher Darstellung« [Jena
1895]; Stöpel, »Soziale Reform« [Leipzig]
1884]; Marriott, The right to work [19
Century, Juni 1908]).
Sv. N.
Rettens Fornægtelse, et navnlig i ældre
Retssprog forekommende jur. Udtryk, der
benyttes om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd
fra Domstolenes Side, saaledes f. Eks. naar en
Domstol ugrundet vægrer sig ved at paadømme
en Retssag ell. paa anden Maade aabenbart
tilsidesætter sine Pligter ved Sagernes
Behandling.
K. Hch.
Rettergangspoliti ɔ: Forskrifter til
Haandhævelse af Rettens Værdighed. I Tilfælde af
usømmelig Optræden for Retten udøver
Domstolene R. ved at fratage den Paagældende
Ordet, udvise ham af Rettens Lokale ell.
paalægge ham Straf.
K. Hch.
Retterting, se Kongens R.
Rettighed, en retsbeskyttet Interesse, for
hvis Skyld Staten paalægger andre Mennesker
Indskrænkning i deres Handlefrihed ell. stiller
visse Krav til deres Virksomhed. Denne
Interesse kan snart nærmest være beskyttet af
Hensyn til den enkelte Private, der har Gavn af
den, snart nærmest ikke af Hensyn til enkelte
Private, men af Hensyn til en mere udvidet og
ubestemt, aaben (offentlig) Kreds af
Mennesker (det borgerlige Samfund, Staten, det
internationale Statssamfund). Heraf flyder
Sondringen mellem privat og offentlig Ret. Men
Grænsen er dog ikke iskarp, efter som det
Offentlige (alle Mennesker) er interesseret i, at
Privates Ret beskyttes, og omvendt den
Privates Ret, selv om det kun sker gennem en
Refleksvirkning, drager Fordel af, at det
Offentliges Ret hævdes; se i øvrigt Retspligt
og Retssubjekt.
K. B.
Rettroenhed, se Ortodoksi.
Retur, se Retour.
Retvingede (Orthóptera) ell.
Hjelmkæberne er en Insektorden, væsentlig karakteriseret
ved ufuldkommen Metamorfose og ved at have
bidende Munddele. Der er to Par Vinger, i Alm.
udstyrede med et rigt Ribbenet; Bagkroppen
ender ofte i to leddede Vedhæng, Cerci.
R. er en lidet skarpt begrænset Insektorden;
man opfatter Begrebet ret forsk., og p. Gr. a.
de enkelte herhenhørende Gruppers Uensartethed
er det vanskeligt at give en mere udførlig
Karakteristika Ordenen. Der henvises her til
de enkelte Underordener og Familier. En af de
mere alm. brugte Inddelinger er følgende:
Underorden I Thysanura (s. d.).
Underorden II Orthoptera genuina Cursoria
Forficulidæ, se Ørentviste. Blattidæ, se
Kakerlakker. Gressoria, Mantidæ, se
Knælere. Phasmidæ, se Spøgelser.
Saltatoria. Acrididæ, Locustidæ, se
Græshopper. Gryllidæ, se Faarekyllinger.
Underorden III Orthoptera,
Pseudoneuroptera. Physopoda, se Blærefødder.
Corrodentia. Psocidæ, se Boglus. Termitidæ, se
Termitter. Amphibiotica. Perlidæ.
Ephemeridæ, se Døgnfluer. Libellulidæ, se
Guldsmede.
C. W.-L.
retvinklet (mat.) ell. ortogonal bruges
om Figurer, hvori visse Vinkler er rette,
saaledes om Parallelepipeder, Koordinatsystemer
og Trekanter. Den r. Trekant (paa Fig.
ABC) indeholder een ret Vinkel (C); dennes
modstaaende Side kaldes Hypotenusen,
de indesluttende Sider Kateterne. Højden
paa Hypotenusen (CD) deler Trekanten i to
Trekanter, der er ligedannede indbyrdes og
med den hele Trekant. Heraf følger nogle for
Geometrien yderst vigtige Sætninger, nemlig:
Højden paa Hypotenusen er
mellemproportional mellem de Stykker, hvori dens Fodpunkt
deler Hypotenusen; hver af Kateterne er
mellemproportional mellem dens Projektion paa
Hypotenusen og hele Hypotenusen, samt den
pytagoræiske Læresætning. Idet en spids
Vinkels trigonometriske Funktioner er =
Forholdene mellem Siderne i en r. Trekant, hvori
Vinklen forekommer, kan man ved de
trigonometriske Tavler direkte finde de andre
Stykker i en r. Trekant, naar to Sider ell. en Side
og en spids Vinkel er givne, og støttet derpaa
løse Opgaverne vedrørende den alm. Trekants
Udmaaling (se Trigonometri). At to
Kurver ell. Flader skærer hinanden r. i et Punkt,
vil sige, at deres Tangenter ell. Tangentplaner
i Punktet staar vinkelret paa hinanden, Om r.
Afb., se Deskriptivgeometri.
Chr. C.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
