Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retzius, Anders Adolf - Retzius, Anders Jahan - Retzius, Magnus Gustaf - Retzsch, Friedrich August Morits - Reuchlin, Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nilsson ind paa Studiet af Svenskernes Hovedform
og holdt paa Naturforskermødet i Sthlm 1842
et epokegørende Foredrag om »Formen af
Nordboernes Kranier«, der vakte stor Opsigt og
blev oversat paa fl. Sprog. Det banebrydende
i dette Arbejde var Indførelsen af en Sondring
mellem kortskallede og langskallede
Menneskeracer med Benyttelse af Forholdet mellem
Kraniets Bredde og Længde, en Sondring, der
hurtig vandt alm. Anerkendelse og fik stor Bet.,
fordi den gav Studiet af Raceanatomien et fast
Grundlag, som det ikke var lykkedes at finde
ved noget af de mange ældre Forsøg paa at
benytte Hovedets Formforhold som Racekarakter.
Anvendelsen af saadanne Forholdstal er senere
blevet udvidet til alle Kraniets andre
Dimensioner og er endnu ikke fortrængt af de rent
beskrivende Metoder, som man i den, senere
Tid har bragt i Forslag. R. opnaaede ikke selv
det fulde Udbytte af sine Undersøgelser, fordi
han tænkte sig Raceforholdene mindre
indviklede, end de er, men han gav værdifulde
Bidrag til Forstaaelsen af dem, navnlig for de
nordeuropæiske Racers Vedk. R. var en af
Sveriges betydeligste Videnskabsmænd, en
fremragende Lærer og en usædvanlig
repræsentativ Personlighed, som gennem sit intime
Forhold til talrige Lærde rundt om i Europa har
bibragt sit Lands videnskabelige Liv Impulser
af stor Værdi. Hans Virksomhed fandt fortjent
Paaskønnelse, saavel hjemme som ude, og
talrige lærde Selskaber i alle Lande optog ham
som Medlem. Det sv. Lægeselskab anlagde 14
Dages Sorg ved hans Død og rejste ham et
Mindesmærke foran Hovedindgangen til det
karolinske Institut.
S. H.
Retzius [’re.tsius], Anders Jahan. sv.
Naturforsker, f. i Kristianstad 3. Oktbr 1742, d.
i Sthlm 6. Oktbr 1821, blev 1764 Docent i Kemi,
1767 tillige i Naturalhistorie. 1768—72 opholdt
han sig i Sthlm, men udnævntes allerede 1771
til Adjunkt i Naturalhistorie ved Lunds Univ.
og stiftede efter sin Tilbagekomst til Lund 1772
»Fysiografiska sällskapet«. 1777 udnævntes han
til ekstraordinær, 1787 til ordinær Prof. ved
Carolinska Akademien, en Stilling, hvorfra han
trak sig tilbage 1812. R. var en lærd Mand,
som bl. a. først henvendte Opmærksomheden
paa de vigtige zoologiske Fund i Skaanes
Tørvemoser, og han har udg. mange Arbejder paa
fl. af Naturforskningens Omraader; som de
vigtigste kan nævnes: Observationes botanicæ
(Leipzig 1778—91), Floræ Scandinaviæ
prodromus (Sthlm 1779, 2. Udg., Leipzig 1795),
Lectiones publicæ de vermibus intestinalibus (Holmiæ
1784), »Försök till mineralrikets uppställning«
(Lund 1795, i tysk Overs., Leipzig 1798),
Faunæ Sveciæ a Linné inchoata (Bd 1, Leipzig
1800), »Försök till en flora öconomica Sveciæ
(1—2, Lund 1806—07). Han skænkede sine store
og meget værdifulde Samlinger af
Stenredskaber og Naturalier til Lunds Universitet.
(N. W.). R. H. S.
Retzius [’re.tsius], Magnus Gustaf, sv.
Anatom og Antropolog, ovenn. A. A. R.’s Søn, f. i
Sthlm 17. Oktbr 1842, d. 22. Juli 1919 i Sthlm.
Studerede i Upsala, blev Dr. med. 1871 og s. A.
Docent i Anatomi ved det karolinske Institut,
fik 1877 et personligt Professorat i Histologi
og blev 1889 ordinær Prof. i Anatomi, men søgte
allerede det flg. Aar sin Afsked og har siden
levet som privatiserende Videnskabsmand.
Allerede som Student udgav han Faderens
samlede antropologiske Afh. (»Ethnologische
Schriften«, 1864) og deltog med Hildebrandt og von
Düben i omfattende arkæologisk-antropologiske
Undersøgelser, ved hvilke han tilvejebragte en
stor Del af det rige Materiale, han senere har
benyttet i sit monumentale Værk om Sveriges
forhistoriske Kranier (Crania Suecica Antiqua,
1900). 1873 foretog han i Selskab med Lovén
og Nordensson en antropologisk
Undersøgelsesrejse i Finland og Rusland, hvis Resultater
han har nedlagt i det store Arbejde »Finska
Kranier« (1878). Hans sidste store
antropologiske Foretagende er en omfattende
Undersøgelse af det sv. Folks Antropologi, udg. i Forening
med Carl Fürst under Titlen Antropologia
Suecica (1902). Medens de her nævnte
Undersøgelser kan betragtes som en Fortsættelse af,
hvad Faderen A. R. havde paabegyndt, har R.
paa et ganske andet Omraade udført et endnu
betydeligere Arbejde. Allerede 1869
paabegyndte han i Samarbejde med Axel Key en Række
Undersøgelser over Nervesystemets og
Bindevævets Anatomi, som hører til det ypperste af
alt, hvad der overhovedet er fremkommet paa
dette Omraade, og indbragte Forfatterne det
fr. Akademis Monthyon’ske Pris. Foruden to
store Folioværker »Das Gehörorgan der
Wirbelthieren« (1881—84) og »Das Menschenhirn«
(1896) har R. udg. et meget stort Antal
Specialafhandlinger om beslægtede Emner i en
halv Snes Foliobind under Fællestitlen
»Biologische Untersuchungen« samt en lang Række
andre Afh. i forsk. sv. og udenlandske
Tidsskrifter. R. har desuden udg. en Del
populærvidenskabelige Skr og var 1884—87
Hovedredaktør af »Aftonbladet«, som han kom i
Forbindelse med ved sit Ægteskab med Lars
Hierta’s Datter. Ved talrige Rejser i og uden for
Europa har han vedligeholdt og udviklet det
livlige videnskabelige Samkvem med Udlandet,
som ogsaa den ældre R. dyrkede, og det er
kun faa skandinaviske Videnskabsmænd, hvis
Navn har været saa godt kendt som hans.
S. H.
Retzsch [ræt∫], Friedrich August
Morits, tysk Maler og Raderer, f. 1779 i Dresden, d.
1857 i Lössnitz, var Elev af Grassi ved
Dresden-Akademiet, hvor han blev Prof. 1824. R., der
af sin Samtid, bl. a. af Goethe, blev betragtet
som en betydelig Kunstner, har udført talrige
maniererte, opstyltede og forlorne
Illustrationer i Radering til tyske Klassikere, saaledes
Omridstegningerne til Goethe’s »Faust« (26
Blade 1828), Illustrationer til Schiller’s Digt om
Klokken (1822), endvidere et »Galleri« af
Shakespeare’s dram. Værker (1827—46). R. virkede
tillige som Portrætmaler; i Galeriet i Dresden
findes tvende Miniaturportrætter. I
Kobberstiksamlingen i Dresden findes hans samlede
Raderinger tillige med Tegninger.
A. Hk.
Reuchlin [’rå^ykli.n], Johann, tysk
Humanist, f. i Pforzheim 22. Febr 1455, d. ved
Badestedet Liebenzell 30. Juni 1522. Efter at
have studeret en Tid i Freiburg blev han 1473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
