Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revillout, Eugéne - Revin - Revindikation - Revir - Revision (i Regnskabsforhold) - Revision (i statsforvaltningsmæssig Forstand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægypternes Mønter o. s. v. Sammen med
Chabas og Brugsch grundede han 1880 Revue
Égyptologique, hvoraf 10 Bd er udkomne; de
fleste Artikler er af R. selv. Uagtet R.
unægtelig har bragt den ægyptologiske Videnskab et
godt Skridt fremad, særligt Tydningen af den
yderst vanskelige og i Regelen daarligt
bevarede demotiske Skrift, kan man dog langtfra
sige, at det lykkedes ham at bringe Tolkningen
af den demotiske Skrift til endelig Afslutning,
ligesom man ikke kan erkende alle de af ham
givne Oversættelser for fuldt paalidelige. De
af fl. Ægyptologer senere givne Oversættelser
af adskillige Skr, der ikke sjældent afviger ikke
lidet fra R.’s, kommer øjensynligt paa mange
Steder langt nærmere til en korrekt Gengivelse
af Teksten. Vi nævner som Eksempel
Schweizeren Jean Jaques Hess og Tyskeren Georg Möller.
V. S.
Revin [rö’væ], By i det østlige Frankrig,
Dept Ardennes, smukt beliggende paa to
Halvøer ved Meuse-Floden, NV. f. Sedan, 5400 Indb.
R. er Station paa Østbanen og har et gejstligt
Collège med en smuk Kirke. Jernindustri.
(M. Kr.). E. St.
Revindikation (lat.), Tilbagefordring af en
Ting som sin Ejendom, se
Vindikationsret.
Revir (tysk Revier), Omraade, Distrikt
(Jagtrevir etc.).
Revision (i Regnskabsforhold),
udøvet som Fag. Allerede i Slutn. af 19. Aarh.
havde herhjemme enkelte Personer, af hvilke
den mest kendte var Harald Meyer
(1838—1916), optaget Udførelse af R. som
selvstændigt Erhverv. 1898 blev Spørgsmaalet rejst
om R., udført af Fagrevisorer med lgn.
Kvalifikationer som de engelske chartered
accountants. Delvis paa Foranledning heraf blev 1899
oprettet et Revisionskontor i Aarhus og 1901 et
i Kbhvn. I Rigsdagssamlingerne 1905—06 og
flg. Aar blev Regeringen ved private Lovforslag
opfordret til at skabe en Revisorinstitution, og
under Indtryk af Begivenhederne 1908 skete
dette ved Lov af 14. Maj 1909 om
autoriserede Revisorer. Iflg. Revisorloven var
Handelsministeriet i 5 Aar efter Lovens
Ikrafttræden bemyndiget til uden foregaaende Prøve
at meddele Beskikkelse til saadanne Personer,
som af Ministeriet skønnedes egnede dertil.
Den videre Udvikling af Revisorinstitutionen er
forudsat at ske derved, at de autoriserede
Revisorer, paa lgn. Maade som i England, benytter
og uddanner Medhjælpere, der kan opnaa
Beskikkelse, naar de opfylder Lovens alm.
Betingelser om Fuldmyndighed m. m. og efter en
treaarig Læretid, hvorfra dog kan dispenseres, har
bestaaet en teoretisk og praktisk Prøve for en
af Ministeriet nedsat Eksamenskommission,
bestaaende af videnskabeligt uddannede Personer,
praktiske Forretningsfolk og autoriserede
Revisorer. Eksamensbetingelserne er fastsat ved kgl.
Anordning af 25. Juli 1913, ændret ved kgl.
Anordning af 5. Juli 1919. I H. t. Revisorloven
blev 1910 meddelt Beskikkelse til 10 og 1913 til
11 Personer. Efter aflagt Prøve er fra 1914 til
Udgangen af 1924 meddelt Beskikkelse til
yderligere 26 Personer. Det samlede Antal af
autoriserede Revisorer var ved Udgangen af 1924 40,
hvoraf 31 med egen Virksomhed, 6 ansat i
Revisionsaktieselskaber og 3 med deponeret
Beskikkelse.
De autoriserede Revisorer maa iflg. Loven
ikke beklæde noget Statsembede ell. have nogen
lønnet offentlig Bestilling, og iflg.
Bekendtgørelse af 3. Decbr 1913 er Hvervet som Revisor
uforeneligt med enhver i H. t. Lov af 10. Maj
1912 bogføringspligtig Virksomhed samt med
Stilling som Direktør, Bestyrelsesmedlem eller
Funktionær i en saadan Virksomhed.
Om Benyttelse af autoriserede Revisorer er i
Revisorlovens § 3 fastsat, at de med offentlig
Troværdighed skal kunne afgive Erklæring
vedrørende forretningsmæssig Regnskabsførelse til
Brug i retslige Forhold, at de fortrinsvis skal
anvendes af Domstolene, naar disse finder det
fornødent, at der til Oplysning i offentlige Sager
foretages kritisk R. af Regnskaber ell.
Forretningsførelse, og at de fortrinsvis har Adgang til
Anvendelse som handelskyndige Revisorer iflg.
§ 79 i L. om Konkurs af 25. Marts 1872.
Derimod giver Beskikkelse som autoriseret Revisor
kun ved særlig Autorisation af Justitsministeriet
ell. for enkelte Tilfælde af vedk. Skifteret Adgang
til Anvendelse som regnskabskyndig Tillidsmand
iflg. L. om Tvangsakkord af 14. April 1905. De
fleste autoriserede Revisorer har dog tillige
Justitsministeriets Autorisation som
regnskabskyndig Tillidsmand. I L. om Aktieselskaber af
29. Septbr 1917 er fastsat, at en Minoritet, der
ejer 1/3 af den paa Generalforsamlingen
repræsenterede Aktiekapital kan bestemme, at mindst
en af Aktieselskabets Revisorer skal være
autoriseret Revisor.
Det var tidligere alm. at opfatte Revision som
en blot talmæssig Kontrol, men Revisionens
Opgave er at undersøge, om Bøger og Regnskaber
er det nøjagtige Udtryk for de Forhold, som
Bøgerne og Regnskaberne skal angive.
Revisionen bestaar derfor dels af Detailrevision,
der bl. a. undersøger, om de ved den daglige
Bogføring indførte Tal er overensstemmende
med Kvitteringer ell. andre Bevisligheder, at
Regnskaberne er i Overensstemmelse med
Bøgerne, at Beholdningerne er tilstede, dels af en
kritisk Revision, der undersøger alle
andre Forhold, som har Bet. for Bedømmelsen
af Bogføringens og Regnskabernes Rigtighed,
herunder Indtægternes Bogførsel, Afskrivninger
for Værdiforringelse ved Brug, Værdiansættelse
— for saa vidt denne ikke kræver spec.
Fagkendskab —, Overholdelse af Vedtægter for
Aktieselskaber. I særlige Tilfælde kan den kritiske
Revision tillige omfatte videregaaende
Undersøgelser, navnlig vedrørende Betimeligheden af
trufne Dispositioner. Foruden de egl.
Revisionsarbejder betragtes som henhørende under
Revisionsvirksomhed forsk. regnskabstekniske
Opgaver som Skatte-, Status-, Likvidations- og
Akkordopgørelser, Anlæg af Bogholderi,
Tilrettelæggelse af Regnskabskontrol,
Rentabilitetsberegninger, Driftsstatistik.
A. Hedemann.
Revision i statsforvaltningsmæssig Forstand.
I alle moderne Statssamfund finder der en
statsforvaltningsmæssig R. Sted derved, at alle
offentlige — Statens saavel som Kommunernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
