Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revue des deux Mondes - Rewari - Rewbell, Jean Baptiste - rex - rex apostolicus - rex catholicus - rex christianissimus - rex fidelissimus - rex non moritur - rex regnat - rex sacrorum - Reyðarfjörður - Reye, Theodor - Reyer, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskab. R. d. d. M. hører bl.
Tidsskriftlitteraturens Veteraner. Efter et mislykket Forsøg med
et Foretagende af s. N. 1829—30 blev det
grundlagt 1831 under Ledelse af François Buloz, fra
Beg. af udelukkende som litterært-æstetisk, fra
1833 tillige som politisk Organ. Ved
efterhaanden at knytte til sit Tidsskrift et stort Antal af
Frankrigs mest fremragende Skribenter med et
vidt Spillerum for de forsk. politiske, filos. og
litterære Anskuelser lykkedes det Buloz at
oparbejde for dette en Indflydelse og Anseelse,
der naaede langt uden for Frankrigs Grænser,
og som det, trods stadig voksende Konkurrence,
har formaaet at bevare. Saa længe Fr. Buloz
levede, indtog R. d. d. M. et moderat-liberalt
Standpunkt; under Kejserdømmet var det p.
Gr. a. sin politisk uafhængige, undertiden skarpt
polemiske Holdning paa det sorte Bræt hos
Magthaverne, men havde tillige da sin
Glansperiode. 1851—68 udkom som Tillæg til R. d.
d. M. en Aarbog, Annuaire des deux mondes,
histoire générale des divers États, der gav en
brugbar Oversigt over Samtidens Historie. Af
stor Nytte er ogsaa de Indholdsfortegnelser til
selve Tidsskriftet (Table générale etc.), som
1875 og 1886 udgaves særskilt. Efter Fr. Buloz’
Død (1877) lededes Tidsskriftet af hans Søn,
Charles Buloz indtil 1893, da Redaktionen blev
overtaget af Ferdinand Brunettere, under hvis
Ledelse det har faaet et stedse mere udpræget
konservativt Anstrøg. R. d. d. M. ejes nu af et
Aktieselskab.
(K. V. H.). C. S. P.
Rewari, Jernbaneknudepunkt i Distriktet
Gurgaon, SV. f. Dehli, Pandshab, Forindien.
(1910) 20361 Indb.
M. V.
Rewbell [re’bæl], Jean Baptiste, fr.
Revolutionsmand (1747—1807), var ved
Revolutionens Udbrud Overretssagfører i sin Fødeby
Colmar i Alsace-Lorraine. Han valgtes ind i
Nationalforsamlingen 1789 og viste sig her som
en udpræget Republikaner; senere, da han af
Neubreisach var blevet valgt ind i Konventet,
optraadte han som ivrig Fjende af
Aristokraterne. Efter Robespierre’s Fald (1794) sluttede
R. sig til Termidorianerne og valgtes ind i
Velfærdsudvalget, hvor han udøvede stor
Indflydelse paa Rets- og Finansvæsenet. 1795 blev han
Medlem af de Ældres Raad og 1. Novbr
Direktør. Som saadan udmærkede han sig ved
Erfaring og Arbejdskraft, men viste stor
Hensynsløshed. Maj 1799 traadte han ud af Direktoriet,
og efter Napoleon’s Statskup s. A. trak han sig
helt tilbage fra det offentlige Liv. (Litt.:
Sciout, La directoire [1895—97]).
(J. L.). H. J-n.
rex (lat.), Konge. Den romerske Stat var
oprindelig et Valgkongedømme. Kongen var den
øverste Myndighed, men maatte dele Magten
med et Raad og med Folkeforsamlingen. Han
havde Ledelsen af Retsplejen under sig og var
Overanfører i Krig, og desuden foretog han
paa Folkets Vegne de officielle Ofringer til
Guderne. Ved Kongedømmets Fald beholdt
man af religiøse Grunde en præstelig
Embedsmand med Titlen r. sacrorum ell. r. sacrificulus,
som varetog de Ofringer, der tidligere havde
paahvilet Kongen. Han skulde altid være en
Patricier, og i Modsætning til de øvrige Præster
maatte han ikke beklæde noget politisk
Embede.
H. H. R.
rex apostolicus (lat.), den apostoliske Konge,
fra gammel Tid Hæderstitel for Kongerne af
Ungarn og senere for Kejserne af Østerrig.
rex catholicus (lat.), den katolske Konge,
Hæderstitel for Kongerne af Spanien.
rex christianissimus (lat.), den
allerkristeligste Konge, Hæderstitel for Kongerne af
Frankrig.
rex fidelissimus (lat.), den allertroeste
Konge, Hæderstitel for Kongerne af Portugal.
rex non moritur (lat.), »Kongen dør ikke«,
Udtryk for det statsretlige Princip, at
Kongedømmet er en permanent Institution, saa at
Tronen ikke et Øjeblik kan staa ledig, men
ved Indehaverens Død straks indtages af
Efterfølgeren.
H. H. R.
rex regnat, se le roi regne.
rex sacrorum (ell. r. sacrificus, r.
sacrificulus), »Offerkongen«, Navnet for en præstelig
Værdighed i Rom, oprettet efter Kongernes
Fordrivelse til Varetagelse af de Ofringer m.
m., som forhen Kongerne havde besørget. Han
skulde være af Senatorstand og stod i Rang
endogsaa over pontifex maximus, hvem han
ellers i sin Virksomhed var undergiven.
Embedet var livsvarigt. Hans Hustru, regina
sacrorum, var hans Medhjælperinde ved
Funktionerne, der navnlig vedrørte Dyrkelsen af
Janus.
H. A. K.
Reyðarfjörður, undertiden betegnet med det
misvisende Navn »Rødefjord«, er en 30 km
lang og 4—5 km bred Fjord i Østisland. R. er
den betydeligste Fjord i denne Del af Landet,
ikke blot den største, men ogsaa den dybeste
(200 m); den deler sig i to Arme, den indre R.
og Eskifjörður, med en Handelsplads af s. N.,
med (1923) 710 Indb. Paa R.’s nordlige Side
findes det kendte Dobbeltspatbrud ved
Helgustaðir.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reye [’ra^iə], Theodor, tysk Matematiker, f. i
Cuxhaven 1838, d. 1919. Efter at have været
ansat ved de tekn. Højskoler i Zürich og
Aachen, virkede han 1872—1908 som Professor
i Matematik ved Univ. i Strassburg. R. har i
sit Hovedværk »Geometrie der Lage« (1866—68,
4. Opl. 1910) videre udviklet den af v. Staudt
(s. d.) opstillede Beliggenhedsgeometri og
givet en lettere tilgængelig Fremstilling af den,
end man finder i v. Staudt’s Bøger. Af særlig
udgivne Værker af R. kan videre nævnes:
»Synthetische Geometrie der Kugeln« (1879)
og »Die synthetische Geometrie im Alterthum
und in der Neuzeit« (1886); desuden har han
skrevet en Mængde Afh., særlig i Crelle’s
Journal.
Chr. C.
Reyer [’ra^iər], Eduard, østerr. Geolog f. i
Salzburg 10. Maj 1849, Prof. ved Wiens Univ.
R. har udfoldet en energisk Propaganda for
Oprettelsen af Folkebiblioteker efter amer. og
eng. Mønster og er blevet en Foregangsmand
for Udbredelsen af dette Oplysningsmiddel i
de tysktalende Lande og med Indflydelse ud
over disse. Hans herhenhørende Skrifter er
»Entwicklung und Organisation der
Volksbiblioteken« (1893), »Handbuch des
Volksbildungswesens« (1896) og »Fortschritte der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
