Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhesos - Rheticus, Georg Joachim - Rhetorica ad Herennium - Rhetrai - Rheum - Rheumatismus - Rhexis - Rheydt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han kaldes Søn af Eioneus (ell. af Flodguden
Strymon og en af Muserne, Kalliope ell.
Euterpe). Det hedder, at han havde et Spand hvide
Heste, og at Troja’s Skæbne saaledes var
forbunden med deres, at den ikke kunde indtages,
hvis R.’s Heste smagte trojansk Foder ell. drak
af Floden Xanthos’ Vande. Straks i den første
Nat, efter at han var kommen til Troja, blev
han derfor overfaldet af Odysseus og
Diomedes, der dræbte ham selv og drev hans Heste
til Grækernes Lejr.
H. A. K.
Rheticus [’re.-], Georg Joachim
(1514—74), opholdt sig 1539—41 hos Kopernikus og
udgav den første Meddelelse om dennes
Verdenssystem (Narratio prima de libris
revolutionum Coppernici Gedani [1540]). Senere levede
han dels i Wittenberg, dels i Leipzig. Han har
stor Fortjeneste af Trigonometrien ved sine af
hans Søn Otho udgivne Tabeller over de
trigonometriske Funktioner (Opus palatinum de
triangulis [Neostadii 1596]).
J. Fr. S.
Rhetorica ad Herennium [re-] kaldes et
lat. ret. Værk, som maa være forfattet nogle
Aar før 80 f. Chr. Det behandler hele
Retorikkens System i 4 Bøger væsentlig efter græske
Kilder, men saaledes, at Forf. har taget særligt
Hensyn til de rom. Forhold. Fremstillingen er
jævn og ligefrem, men Sproget er noget tungt.
Værket er overleveret som et Skrift af Cicero,
men kan ikke være af ham. I Reglen har man
ment, at Forf. var en vis Cornificius, da
der hos Quintilianus citeres fl. St. af en
Cornificius, som man har ment at genfinde i R. a. H.;
men Sagen er ikke sikker. Skriftet er udgivet
sammen med Cicero’s Skrifter og særskilt af
Kayser [Leipzig 1854] og Marx [Leipzig 1894]).
H. H. R.
Rhetrai [’re.tra^i] kaldtes i det gamle Sparta
de Grundlove, som sagdes at være fastsatte af
Lykurgos efter det delfiske Orakels Raad.
H. H. R.
Rheum [’re.-], se Rabarber.
Rheumatismus [ræ^u-] (gr.), Reumatisme,
er et vagt Begreb, som det ikke er muligt at
definere paa tilfredsstillende Maade, til Dels fordi
dette Navn af Læger og ogsaa af Lægfolk
hæftes paa en Del forskelligartede Lidelser, som
for en Del har en ydre Lighed, men hvis Opr.
og Bet. er meget forsk. Ogsaa fordi
Navneligheden med nogle andre Sygdomme har gjort
sit til at virke forvirrende. Gigtfeber (febris
rheumatica) er saaledes en fra R. forsk. Lidelse.
Ligesaa den »ægte« Gigt (arthritis urica).
Endvidere er den kroniske Leddegigt (arthritis
deformans) forsk. baade fra den akutte og den
kroniske R. Men denne Lidelse saavel som de to
foregaaende har dog Berøringspunkter med den
reumatiske Lidelse.
Ved R. forstaas en Lidelse, som er lokaliseret
til Muskler ell. Dele af disse, til Sener,
Seneskeder, Ligamenter, muligvis ogsaa til
Ledkapsler. Lidelsen kommer ofte pludselig. Den er
ofte foranlediget af Kulde, Træk ell. Fugtighed.
Det angrebne Parti er ømt, sædvanlig er der
mere ell. mindre stærke Smerter paa Stedet,
som kan straale ud i det omliggende Væv. Man
er ikke enig om, af hvad Natur den lokale
Proces er, som fremkalder R. Muskelreumatismen
f. Eks. bliver af mange opfattet som en Lidelse
af betændelsesagtig Karakter. Denne skulde saa
kunne give Anledning til Infiltrater (»Knöller«)
i Muskulaturen. Af andre opfattes Lidelsen som
værende i Muskelfibrene, der sprænges ved en
Bevægelse, saaledes forklarer de f. Eks.
Optræden af Lumbago. Atter andre mener, at vi
slet ikke har at gøre med en Lidelse i selve
Muskulaturen, men i de Endegrene af
Følenerverne, som er udbredt der. Sandsynligheden
taler for, at forsk. sygelige Processer og lokale
Forandringer i Muskler, Sener og Baand kan
give Anledning til den i sig selv ret
forskelligartede Lidelse, som kaldes R. I nogle Tilfælde
er der en abnorm Skørhed af Vævet, som kan
give Anledning til, at dette brister ved en ell.
anden Bevægelse. I andre Tilfælde maa der
antages at være en Lidelse af Regulationen af
Hudkarrene, saa at de ikke paa normal Maade
reagerer paa en pludselig Afkøling eller Træk.
Der kan da herved sekundært komme en
Exsudation i det paagældende Væv (f. Eks. Halsens
ell. Skulderens Muskler), som ledsages af
Smerte, Ømhed og indskrænket Bevægelighed. Man
kan træffe lgn. Exsudation i og omkr.
Seneskeder (f. Eks. Fodled), særlig naar Kulde og
Fugtighed er forbundet med vanemæssigt
nedsat Brug af Musklerne, saaledes som man
træffer det hos Folk med stillesiddende
Beskæftigelse og Levevis. I nogle Tilfælde kan R.
skyldes en Lidelse i de perifere Nerveender.
Her spiller sandsynligvis endogene, toxiske
Momenter en Rolle (f. Eks. Toxiner opstaaede i
Tonsiller etc.). Det udløsende Aarsagsmoment
er ogsaa oftest her en lokal, termisk
Paavirkning. Som en saadan endogen, toxisk Virkning
kan den Disposition til R. forklares, som træffes
hos Individer lidende af Arthritis urica.
I Tilfælde, hvor R. har angrebet Vævet omkr.
et Led, kan der samtidig af samme Aarsag eller
sekundært p. Gr. a. den ubevægelige Stilling,
hvori Leddet holdes, komme en Lidelse af selve
Leddet af mere ell. mindre kronisk Forløb.
Behandlingen af R. er mangeartet. I første
Række bruges ved lettere og sværere Tilfælde
Varmebehandling under en ell. anden Form,
som Omslag, Varmepude, Plaster etc. Dernæst
Bade af forsk. Art. ofte kombineret med
Massage. Massagebehandlingen har her sit største
Felt og er af stor Bet., om end ikke alle de
ømme »Infiltrater«, som Massøren mener at
kunne konstatere i de angrebne Væv, er
foraarsaget af R.
Blandt de Medikamenter, som anvendes ved
R., spiller Salicylpræparater den største Rolle.
Forebyggende Forholdsregler hos disponerede
Individer er af største Bet. Først og fremmest
bør de undgaa Afkøling og Træk. Dernæst bør
de ved daglige Legemsøvelser (f. Eks. et ell.
andet »System«) holde Muskelvævet i Øvelse.
Herved bringes ogsaa begyndende R. ofte til at
svinde.
H. I. B.
Rhexis [’ræksis] (gr.) kaldes Bristning af
Blodkar, hvorved fremkaldes Blodudtrædning af
Karret.
V. Sch.
Rheydt [ra^it]. By i preussisk Rhin-Prov.,
4 km S. f. München-Gladbach, har (1919) 42821
Indb., Amtsret, Filial af Rigsbanken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
