Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hinterrhein er fra højre Side Averser R. og Albula
og fra venstre Vildbækken Nolla, hvis sorte
Vand farver Vandet i Hinterrhein mørkt lige
til Reichenau. Fra denne By faar Vandløbet
Navnet R. og har her en Bredde paa 45 m.
Efter ved Byen Chur at have optaget Plessur
bøjer den mod N. og bliver sejlbar for smaa
Baade. Paa den flg. Strækning indtil
Boden-Søen optager R. fra højre Side Landquart og
Ill, fra venstre Tamina, hvorefter den
udmunder i Boden-Søen, paa hvis Bund dens Flodleje
kan følges 10 km. Boden-Søen virker som et
Klarebassin for R.’s Vand, der her aflejrer
største Delen af de fra Alperne medførte faste
Stoffer. Ved Konstanz forlader den atter Søen og
udvider sig 6 km længere nede til Zeller- ell.
Untersee, som den atter forlader med vestlig
Retning mellem høje Bredder indtil
Schaffhausen, hvor den danner det berømte
Rhin-Fald. Mellem Boden-Søen og Schaffhausen
kunde R. allerede befares af Baade paa 200 t;
men Rhin-Faldet 3 km neden for Byen sætter
en Grænse for Sejladsen. Flodens Bredde er paa
denne Strækning mellem 60 og 130 m. Ved
Rhin-Faldet er den 115 m, og Vandmassen iler
først med rivende Fart og under Dannelse af
Strømhvirvler hen over store Kalkklipper, der
rager op i Flodlejet, indtil den ved Slottet
Laufen over en 15—19 m høj Klippevæg styrter
ned i en dyb Kedel. Paa sit videre Løb indtil
Basel danner R. endnu et Par Fald og
Strømsnævringer, saaledes Lille Laufen neden for
Zurzach, Store Laufen ved Laufenburg samt oven
for Rheinfelden i det saakaldte Gewild flere
Strømsnævringer, af hvilke den stærkeste er
Höllenhaken. Alle disse kan dog ved Lavvande
besejles af Flodskibene. R. optager paa denne
Strækning fra venstre Side Thur, Tösz, Glatt,
Aare og Birs, fra højre Wutach, Alb og Wehra.
Medens R. hidtil har været fuldstændig
schweizisk ell. dannet Grænse mellem Schweiz
paa den ene Side, Østrig og Tyskland paa den
anden, bøjer den ved Basel mod N. og danner
indtil Egnen ved Lauterbourg Grænsen mellem
Tyskland og Frankrig. Indtil Mainz
gennemstrømmer den med mange Krumninger og hist
og her omsluttende lave Øer den øvre
Rhin-Slette, hvor den danner Grænse mellem
Baden mod Ø. og Alsace samt bayersk Pfalz mod
V. og endelig længst mod N. gennemstrømmer
Hessen. Paa den øvre Rhin-Slette, der ligger
mellem Schwarzwald og Odenwald mod Ø. og
Vogeserne og Hardt mod V., aftager
Strømstyrken stærkt, idet Middelhastigheden ved Basel
er 4 m i Sek., ved Kehl 3,1, ved Lauterburg 2,2
og ved Mannheim 1,3 m. Samtidig vokser
Bredden fra 200 m ved Basel til 576 m ved Mainz.
Følgende en Plan af den badensiske Ingeniør
Tulla har man dog 1818—72 reguleret dens Løb
paa denne Strækning og forkortet det 85 km,
hvorved der er opstaaet talrige døde
Rhin-Arme. Fra Ø. optager den øvre R. Elz, Kinzig,
Murg, Alb, Pfinz, Neckar og Main, fra V. Ill,
Moder, Lauter (Grænsefloden mellem Alsace og
Pfalz) og Queich. Ved Mainz møder R.
Bjergdraget Taunus og bøjer mod V. indtil Bingen,
idet den danner Grænse mellem Hessen og
Preussen og gennemstrømmer Vinlandskabet
Rheingau. Ved Bingen løber R. med
nordnordvestlig og nordvestlig Retning ind i Preussen
og baner sig Vej gennem de rhinske
Skiferbjerge. Floddalen er her meget snæver, og Bjergene
træder ofte saa tæt til Flodbredden, at der
knap bliver Plads til Vejanlæg. Denne Del af
R. er med sine ejendommelige Bjergformer og
talrige gamle Borgruiner berømt for sin
romantiske Naturskønhed, der aarlig hidlokker
Tusinder af rejsende. Som farlig for
Skibsfarten paa den mellemste R. gjaldt tidligere
Binger Loch ved Bingen, Klippegrupper ved
Bacharach (Wildes Gefähr), Oberwesel (Loreley),
St. Goar (Bank) samt den store Basaltgruppe
Unkelstein. Allerede under Kejser Henrik IV
begyndte man dog at forbedre Sejlløbet, og i
![]() |
Rhinens Mundinger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>