Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhinlandsoverenskomsten - Rhin-Marne-Kanal - Rhinobatus - Rhinocerotidæ, Rhinoceros - Rhinochetidæ, Rhinochetus - Rhinoderma - Rhinokolura - Rhinolophus - Rhinophyma - Rhinorragi - Rhinoskop - Rhinoskopi - Rhin-Provinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den civile Befolkning er derimod med visse af
den alm. Folkeret flg. Begrænsninger, som
Rhinlandskommissionen har udvidet, undergivet
de tyske Domstole baade i Straffesager og i
borgerlige Sager. I øvrigt udøver de lokale tyske
Myndigheder vedblivende deres Myndighed, dog
at der mellem dem og
Okkupationsmyndighederne er indskudt et Mellemled, saakaldte
Delegerede, som en Rk. forvaltningsretlige
Beføjelser er henlagt til, idet de f. Eks. kan
opløse politiske Møder og beslaglægge Aviser og
Bøger, der er farlige for den offentlige Orden
ell. egnede til at skade Rhinlandskommissionens
ell. Besættelsestroppernes Sikkerhed eller
Anseelse. Den tyske Regerings øverste
Repræsentant i det besatte Omraade er en i R. ikke
omtalt civil Rigskommissær i Koblenz. —
(Litt.: Vogels, »Das Rheinlandsabkommen«,
I—II [Bonn 1920—21]; Vanard, L’occupation
des territoires rhénans et le droit privé
[Strasbourg 1922]; Laroque, L’occupation des
territoires rhénans au point de vue du droit des
gens [Paris 1924]; Heyland, i »Wörterbuch
des Völkerrechts und der Diplomatie« [Berlin
und Leipzig 1925], II, 359—396. En Oversigt over
tidligere Okkupationer af denne Art findes hos
Hatschek, »Völkerrecht« [Leipzig 1923], S.
113 f.; se i øvrigt Rolin, Des occupations
militaires en dehors des occupations de guerre
[Paris 1913]).
G. R.
Rhin-Marne-Kanal [’ri.n-’marn-] forener
Rhinen med Marne; den fører fra Rhinens
Biflod Ill neden for Strasbourg, langs Zorn-Floden
tværs over Vogeserne og, krydsende Meurthe,
Mosel og Maas, til Marne ved Vitry. Kanalens
Længde er 346 km, hvoraf 104,5 km paa tysk
Omraade; dens Dybde 1,6 m og dens
Vandspejlsbredde 14,8 m; i Vogeserne passerer den
gennem 5 Tunneler, hvoraf en er 2,3 km lang.
Den er anlagt 1838—53 og er forsynet med i alt
180 Kammersluser. Kanalen, fortsætter sig i den
0,9 km lange, 2,2 m dybe Ill—Rhin-Kanal og i
den 4,4 km lange
Strasbourger-Forbindelses-Kanal, der fører fra Ill til Rhinarmen Mabile
Ø. f. Strasbourg.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Rhinobatus [ri-] ell. Hajrokke, se Rokker.
Rhinocerotidæ, Rhinoceros [ri-], se
Næsehorn.
Rhinochetidæ, Rhinochetus [ri-ke-], se
Kagu.
Rhinoderma [ri-], se Frøer.
Rhinokolura [ri-], Oldtidens Navn paa det
gl. Ægyptens nordvestlige Grænseby ved
Middelhavets Kyst, der laa ved El Arish, henved
160 km Ø. f. det nuv. Port Said og 64 km
SV. f. Gaza. Enkelte Oldtidslevninger er
fundne paa Stedet.
V. S.
Rhinolophus [ri–fus], se Flagermus.
Rhinophyma [ri-fy-] kaldes en svulstagtig,
ofte uregelmæssig knudret Fortykkelse af
Næsens Hud, som skyldes en mægtig Udvikling
og Forstørrelse af alle Talgkirtlerne. Den
findes i Reglen hos Individer med Rosacea.
C. Rch.
Rhinorragi [ri-], se Næseblødning.
Rhinoskop [ri-], d. s. s. Rinoskop.
Rhinoskopi [ri-], se Rinoskopi.
Rhin-Provinsen [’ri.n-] (ogsaa Rhin-Land,
sjældnere Rhin-Preussen), den vestligste
og tættest befolkede Prov. i Preussen, grænser
til Prov. Westfalen, Hessen-Nassau, Fristaten
Hessen, Rhin-Pfalz, Frankrig, Luxemburg,
Belgien og Holland. Adskilt fra Provinsen ligger
i Hessen-Nassau ved Lahn Kredsen Wetzlar,
og helt omsluttet af R. ligger det oldenburgske
Birkenfeld ved Nahe. Arealet beløber sig til
24498 km2 med 6787802 Indb. 1910 udgjorde
Befolkningen inden for den nuv. R.’s Omraade
6507393, hvoraf 4448227 Katolikker, 1955601
Protestanter og 53817 Jøder. Den større sydlige
Halvdel af Provinsen opfyldes af de rhinske
Skiferbjerge. Paa højre Side af Rhinen
strækker Dele af Westerwald sig ind i Provinsen og
træder tæt hen til Strømmen, saaledes
Siebengebirge ved Königswinter, hvorimod længere
mod N. Udløbere fra Sauerlands Bjerge ikke
naar Rhinen. Kun faa Højder naar paa højre
Side af Rhinen over 500 m. Paa venstre Side
hæver sig Hunsrück med Soon-, Idar- og
Hochwald samt Eifel og Hohe Venn. Det
højeste Punkt i Provinsen er Walderbeskopf (1816 m)
i Hochwald, det laveste det Sted, hvor Rhinen
træder ind i Holland (12 m). Bjerglandet er
for største Delen skovklædt; jo højere man
kommer op, des mere træder Agerdyrkningen
tilbage, og paa de højeste Dele avles kun Havre
og Kartofler. Hohe Venns Overflade dækkes af
udstrakte Moser. Ved dets nordlige Fod ligger
et Stenkulsbækken, der strækker sig fra
Aachen til Eschweiler; omtr. ved Provinsens
Sydspids findes det vigtige Stenkulsleje ved
Saarbrücken. Lavlandet N. f. Bjergene, adskilt fra
disse omtr. ved en Linie fra Bonn til Aachen,
indeholder paa mange Steder udstrakte og
frugtbare Agerlande særlig mellem Aachen,
Bonn og Krefeld; dog findes ogsaa sandede
Strækninger. R.’s Hovedflod er Rhinen, der
paa en Strækning af 332 km gennemstrømmer
Provinsen. I højre Bred optager den Wied,
Sieg med Bifloden Agger, Wupper, Itter,
Düssel, Anger, Ruhr, Emscher og Lippe, i venstre
Bred Nahe, Mosel med Saar og Kyll, Nette,
Ahr og Erft. Mod V. i R. findes de til Maas’
Flodsystem strømmende Floder Ruhr (Roer),
Schwalm og Niers, hvis Dale er stærkt
forsumpede. Den største Sø er Laacher-Søen;
desuden findes et Antal mindre Kratersøer,
særlig paa Mäuseberg i Eifel. Klimaet er i
Lavlandet, særlig i Floddalene, meget mildt,
saa at der her mange Steder trives en næsten
sydeuropæisk Flora. I Aachen og Köln er
saaledes den aarlige Middeltemperatur c. 10°, og
Temperaturen synker selv for den koldeste
Maaned ikke under 0°. I Højlandet er
Klimaet derimod raat, den aarlige
Middeltemperatur beløber sig i den højeste Del af Eifel og
Hohe Venn til 5—6°; særlig paa Hohe Venn
findes hyppig Taage. Den aarlige Nedbør
beløber sig i Köln til 67, i Trier til 70, i Cleve
til 77 cm og stiger paa Hohe Venn til over
130 cm.
Af det samlede Areal er c. 61 % Ager- og
Haveland, c. 31 % Skov (mest Løvskov).
Landbruget finder overvejende Sted ved Smaadrift,
idet Grundbesiddelserne her er mere delte end
i de øvrige Provinser; det dækker ikke fuldt
Provinsens Forbrug og staar i det hele taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
