Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 108 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhizophoraceæ - Rhizophyllidaceæ - Rhizopoder - Rhizostomea - Rhizota - Rhizotomer - Rhizotrogus - Rho - Rhodamin - Rhodan - Rhodanbrinte - Rhodanforbindelser - Rhodankalium - Rhodankvægsølv - Rhodanthe - Rhode Island

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyndet; de kan ogsaa forinden flyde om i
nogen Tid, da de er udstyrede med Luftrum
og af en sejg Konsistens. Den direkte Nytte af
R. er yderst ringe. De mangrovedannende
Arter spiller en Rolle ved Landvinding. Barken
af dem benyttes til Garvning og Farvning.

Rhizophora L., smaa Træer i Mangroven med
alle de for Mangroveplanterne ejendommelige
Træk. Gullige ell. grønlige Blomster i Kvast;
4-tallige; Støvknapperne mangerummede.
Frugten er bæragtig, med 1 Frø; Kimbladene er
sammenvoksede; det hypokotyle Stængelled
forlænges stærkt og falder sammen med
Kimknoppen ud af den tilbageblivende Frugt med
Kimbladene. 3 Arter. R. Mangle L.
(Mangrove-Træ) er udbredt i de amer. Mangrover
(se Warming i »Botanische Jahrbücher«
[Bd 4, 1883]); desuden hører 2 Arter til den
gamle Verdens Mangrovevegetation. Se
Mangrove.
A. M.

Rhizophyllidaceæ [ri-f-], se Alger, S. 497.

Rhizopoder [ri-], se Slimdyr.

Rhizostomea [ri-] (Rhizostomer), se
Gopler.

Rhizota [ri-], se Hjuldyr.

Rhizotomer [ri-] (gr.), ordret: Rodskærere;
betegner særlig Folk, der samler Rødder til
medicinsk Brug.
H. H. R.

Rhizotrogus [ri-], se Oldenborrer.

Rho [rå], By i Norditalien, Prov. Milano,
ligger ved Banelinien Torino—Milano, med
hvilken sidste den ogsaa har elektrisk
Sporvognsforbindelse (15 km) (1911) 8590 Indb. R. har en
Valfartskirke fra 1583 og driver Fabrikation af
Pølser, Tændstikker, Papir samt Jernvarer.
C. A.

Rhodamin [ro-]. Farvestoffer, som hører til
Fthaleïnerne og faas ved Ophedning af
Fthalsyre ell. Ravsyreanhydrid med
Diæthylmetaamidofenol og koncentreret Svovlsyre. R. farver Uld
og Silke blaarød med stærk Fluorescens og er
temmelig lysægte.
(O. C.). S. P.

Rhodan [ro-], Thiocyan, Sulfocyan,
(CNS)₂, forholder sig omtr. som et Halogen
mellem Brom og Jod; det frigør Jod af Jodider og
frigøres selv af Rhodanider med Brom. R. er
farveløst og yderst ubestandigt; i vandig
Opløsning spaltes det til Rhodanbrinte, Cyanbrinte og
Svovlsyre. R. er første Gang fremstillet, paavist
og undersøgt af N. Bjerrum 1918.
S. P.

Rhodanbrinte [ro-], Thiocyansyre,
Cyansulfosyre, HSCN, er i vandfri
Tilstand en meget flygtig, skarpt lugtende Vædske,
der selv ved lav Temp. polymeriseres til hvide
faste Stoffer, som i Luften bliver røde. Ved
Ophedning med fortyndet Svovlsyre spaltes den til
Ammoniak og Kulstofoxysulfid (COS). Saltene
kaldes Rhodanider. De er ikke giftige og findes
i mange Planter og i de fleste dyriske Vædsker
f. Eks. i Spyt. Ammoniumrhodanid, NH₄SCN,
vindes af Gasrensemasse, der indeholder 8—10
%; det er farveløst, krystallinsk, henflydende og
meget let opløseligt i Vand og Alkohol; det benyttes
i Fotografien og til Fremstilling af andre
Rhodanider, især kunstig Sennepsolie. Omtr. det samme
gælder Kaliumsaltet Rhodankalium, KSCN, der
fremstilles ved Smeltning af Kaliumferrocyanid,
Svovl og Kaliumkarbonat. Ferrisaltet er
mørkerødt og tjener derved som et meget
fintmærkende Reagens paa Ferrisalte og paa
Rhodanider. Aluminiumsaltet benyttes som Bejdse i
Farverier, ved Belysning bliver det intensivt
rødt og igen farveløst i Mørke. Kuprisaltet er
sort og tungtopløseligt. Kvægsølvsaltet er d. s. s.
Merkurirhodanid (s. d.). Guldrhodanid anvendes
i Fotografien til Toning; ligesom Kromirhodanid
danner det mange, teoretisk interessante,
komplekse Forbindelser (især undersøgt af N.
Bjerrum). Konstitutionen af R. er sandsynligvis
HSC ⁝ N, medens Isorhodanbrinte er S : C : NH.
Det har nærmest Bet. for Alkylrhodanider, der
dannes ved Ophedning af Alkyljodider med
Kaliumrhodanid. Ætylrhodanid, C₂H₅SC ⁝ N. er
en farveløs Vædske, der koger ved 142°, og som
brintes til Merkaptan og Cyanbrinte, hvilket
viser, at Alkyl er bundet til Svovlatomet. Ved
Ophedning omlejrer det sig til Sulfokarbimid ell.
Sennepsolie, S : C : NC₂H₅, hvor Alkylet er
bundet til Kvælstoffet. De to isomere Rk. Stoffer har
helt forsk. Egenskaber.
S. P.

Rhodanforbindelser [ro-], Rhodanider,
se Rhodanbrinte.

Rhodankalium [ro-], se Rhodanbrinte.

Rhodankvægsølv [ro-], se
Merkurirhodanid.

Rhodanthe [ro-tə], se Helipterum.

Rhode Island [’ro_ud-a^i£_ənd], Stat i U. S. A.,
ligger mod NØ. i Ny-England, er Unionens
mindste Stat og begrænses mod N. og Ø. af
Massachusetts, mod V. af Connecticut, og mod
S. af Atlanterhavet. R. I. udgøres af Bredderne
af Narragansett Bay med Hovedmassen paa den
vestlige Side og med de i Bugten liggende Øer
R. I., Conanicut og Prudence samt Block
Island, der ligger ud for Sydkysten. Arealet er
3233 km² med (1920) 604397 Indb., hvoraf 173499
er født uden for U. S. A. (deraf 14,9 %
Englændere, 3,3 % Skotter, 12,8 % Irlændere, 4,3 %
eng. Kanadiere, 16,6 % fr. Kanadiere, 18,6
% Italienere, 1,8 % Tyskere). I det opgivne
Areal er medregnet Kystvande; fraregnes disse,
er R. I’s Landareal kun 2764 km². Kysterne af
Narragansettbay er lave og rige paa
Strandsøer. I det indre af R. I. er Terrainet et lavt
Bakkeland med et Underlag af arkæiske
Bjergarter. De ovre Jordlag bestaar af
Istidsdannelser. Den eneste betydelige Flod er Pawtucket
ell. Blackstone River, der kommer fra
Massachusetts og under Navn af Providence River
udmunder i Narragansett Bay. Øen R. I., efter
hvilken Staten har Navn, er 130 km² stor og
har stejle Klippekyster, men er forøvrigt
frugtbar og har et sundt Klima. Dens Hovedby
Newport er et af U. S. A.’s mest besøgte Badesteder.
Hele Staten R. I. er bekendt for sit milde
Klima; Block Island har 20,3° og ÷ 0,7° i
Middeltemp. for varmest og koldest Maaned, de
absolutte Ekstremer er 31,7° og ÷ 20,0°, den aarlige
Nedbør 115 cm. Omtr. 1/4 af Arealet er
skovklædt, og af Resten er en meget betydelig Del
Græsland, da Jordbunden egner sig bedre
hertil end til Kornland. Agerbruget beskæftiger kun
5 % af Befolkningen. Der fandtes (1920) 4083
Landejendomme, og 53800 ha ell. henved 1/5 af
Landarealet var dyrket. De vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>