Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribbegopler - Ribbemaneter - Ribben - Ribbert, Hugo - Ribbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Hermafroditer, Æg og Sæd dannes i
Udposninger fra Meridiankarrene, Æg til den ene
og Sæd til den anden Side, saaledes ordnet, at
den dobbelte Symmetri overholdes. Under
Æggets Udvikling hævdes det af nogle, at der
dannes en virkelig Mesoderm, hvad der vilde være
en afgørende Forskel fra Goplerne; en anden
Forskel fra disse er, at ukønnet Forplantning og
dermed Generationsskifte mangler, ligesom
Regeneration af tabte Dele ikke finder Sted.
Talrige R. er lysende, de er udbredte over alle
Have, om end mest i de varmere. Et mærkeligt
Phænomen (Dissogoni) er paavist hos Eucharis,
hvis Larve i den varme Aarstid bliver
kønsmoden og føder lgn. Larver; derpaa reduceres
Kønsorganerne, og efter fuldendt Forvandling
bliver de anden Gang kønsmodne.
Cydippidæ er Smaaformer af Kugle- ell
Pølseform, undertiden noget sammentrykte,
Tentaklerne er veludviklede, Forvandling finder ikke
Sted («enkelte hos os). Lobatæ fødes med
Cydippeskikkelse, men efterhaanden, som Legemet
bliver større, udvikles 2 mægtige Lapper paa
hver Side af Munden, stærkere udviklede jo
større Dyrene er (indtil over 30 cm); Legemet
er sammentrykt i Tragtplanet, de 4 Ribber
nærmest dette fortsætter sig i Flige besat ned
Svømmeplader; Tentakelapparatet er kun en
Fure med talrige fine Traade (Eucharis, Bolina,
en Art af sidstnævnte Slægt hos os). Cestidæ er
lange, baandformede, de 4 Ribber, der fører til
de 2 Flader, er rudimentære, de andre
udviklede i hele Legemets Længde, de kan svømme
ved siangeagtige Bevægelser. Cestus veneris
(Venusbælte) bliver 1,5 m lang:
Tentakelapparatet er som, hos Lobatæ, ligeledes Forvandlingen.
Beroidæ er tentakelløse, langstrakte, ægformede,
sammentrykte. Munden er vid og Maven
udvidelig; de kan sluge Bytte, der ofte er langt
større end de selv. (Andre R. selv Fisk). En Art
findes hos os. [Litt.: G. C. Bourne, The
Ctenophora [Ray Lancaster: A Treatise on Zoology,
London 1900]; Chun, Coelenterata [Bronn:
»Klassen und Ordnungen d. Thierreichs«, 2. Bd,
2. Del, 1889—1902]).
T. K.
Ribbemaneter (norsk), d. s. s. Ribbegopler.
Ribben (Cóstæ) er benede ell. bruskede,
baandformede Dannelser, der tjener som Støtte
for Brystets og til Dels Underlivets Indvolde,
samtidig med at de i mange Tilfælde
medvirker ved Aandedrætsbevægelserne; i enkelte
Tilfælde (Slanger, Drager, se Leguaner)
spiller de ogsaa en Rolle for Dyrets Bevægelser
fra Sted til Sted. I Reglen staar en Del af R.,
gerne de forreste, ved Hjælp af bruskede
Forbindelsesstykker, Ribbensbruskene, i
Forbindelse med Brystbenet; de kaldes da »sande« R.
(costæ sternales), i Modsætning til de »falske«
R. (c. asternales), hvis Brusk enten lægger sig
op mod andre R. ell. ender frit i Muskulaturen;
i sidstnævnte Tilfælde kaldes de c. fluctuantes.
Antallet af R. veksler meget hos de forsk.
Hvirveldyr; hos Pattedyrene fra 11 Par (f. Eks.
Bæltedyret) til 18—23 Par (f. Eks. Tykhude,
Dovendyr); 12 Par findes bl. a. hos Mennesket
og hos de fleste Aber og Halvaber; enkelte
Aber, f. Eks. Chimpansen, har dog 13 Par. —
Hos Mennesket er de 7 øverste Par R. ægte,
staar altsaa i Forbindelse med Brystbenet ved
Bruske, af hvilke sidste den øverste er direkte,
de 6 næste ved Led i Forbindelse med
Brystbenet. Af de øvrige 5 Par R. er Nr 8—10 ved
Brusk forbundne med de overliggende, Nr 11
og 12 fri. Samtlige R.’s bageste Ender er i
Ledforbindelse med Hvirvelsøjlen. Ang. R.’s
Bevægelser, se Bryst.
S. B.
Ribbert [’rebərt], Hugo, tysk Patolog, f. 1.
Marts 1855 i Hohenlimburg, d. Nov. 1920 i Bonn.
R. studerede i Bonn, tog med. Eksamen 1878
og ansattes straks som Assistent ved det
patologiske Institut; han tog Doktorgraden 1880 og;
blev ekstraordinær Prof. 1883. Til Zürich
kaldtes han 1892, forflyttedes til Marburg 1900 og
1905 atter til Bonn. R. har som Lærer og Forf.
udfoldet en uhyre Virksomhed. Hans henimod
300 Skr behandler de forskelligste almindelig
patologiske og patologisk-anatomiske Forhold, og
hans Anerkendelse maales ved, at »Lehrbuch
d. Pathologie« er udkommet i 7 Udg. (1920).
I Bakteriologien arbejdede R. med Bakteriernes
Forhold efter deres Indtrængen i Legemet, og
han paaviste den Bacil, der fremkalder
Kaninens Tarmdifteri. Andre Arbejder behandler
Regenerationen af de større Organer (Lever,
Nyrer etc.), Betændelseslæren og Læren om
Emboli. Sammen med Naegeli paaviste R.
Tuberkulosens uhyre Udbredning og fremhævede,
at Lungerne ad Blodvejen kunde angribes, naar
Bronchialkirtlerne var inficerede. R. var den
første, der angav Lokalisationen for de
degenerative Processer i Nyren. Ganske særlig
studerede R. Svulsterne, fremsatte en Teori
(R.-Cohnheim’s Teori) om deres Genese, angav
fortrinlige Oplysninger om sjældent
forekommende Svulsters Natur og Udvikling og samlede
sine Erfaringer i »Geschwulstlehre« (2. Udgave,
1914) og i »Karzinom des Menschen« (1912).
Han kom i fl. Henseender i Opposition til
Virchow, hvis »formative Irritation« han ikke
anerkendte. At Svulster voksede, skyldtes efter
R. Bortfaldet af visse Hemningsforanstaltninger
fra Cellernes Side, og han paaviste, at der ved
Væksten aldrig var Tale om nogen
Kontaktinfektion. R.’s Arbejde paa dette, som paa flere
andre Omraader, blev af grundlæggende Bet.
J. S. J.
Ribbing [’ribiŋ], sv. adelig Slægt, der med
Sikkerhed kan føre sin Oprindelse tilbage til
Midten af 15. Aarh., men efter al
Sandsynlighed allerede i 13. Aarh. var bosat i Halland. Bl.
kendte Medlemmer af Slægten mærkes:
Lindorm R., som 1520 traadte op mod Christian II
og derfor blev henrettet i Jönköping. — Per
R. (1600—04) gjorde Tjeneste i
Trediveaarskrigen, blev 1648 Landshøvding og Kommandant
i Göteborg og deltog som saadan i Krigsaarene
1657—60; blev Rigsraad 1654. — Hans
Sønnesøn Per R. (1670—1719), 1714 Landshøvding,
1718 Embedsmand under den ny Forfatning, som
Karl XII indførte i Sverige, men dog
Modstander af dennes absolutistisk centraliserende
Planer. Allerede medens Kongen levede, havde P.
R. tillige med nogle andre af Enevældens
Modstandere planlagt Forslag til en ny
Regeringsform. Efter Karl XII’s Død var han
Landtmarskalk i Rigsdagen 1719, og hans Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
