Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richard II - Richard III - Richard, Hertug af York - Richard af Middleton - Richard fra St. Victor - Richardia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wallon, R. II [2 Bd, Paris 1864]; Pauli, »Gesch.
von England [4. Bd, Gotha 1855]; André
Revillé, Le soulèvement des travailleurs
d’Angleterre en 1381 [Paris 1898]; Edgar
Powell, The Rising in East Anglia in 1381
[Cambridge 1896]).
(J. L.). H. J-n.
Richard III [eng. ’rit∫əd], Konge af
England (1483—85), f. 1452, d. 1485, Hertug
Richard af York’s yngste Søn, blev 1461 udnævnt
til Hertug af Gloucester af sin Broder Edvard
IV og var hans trofaste Hjælper; han viste sig
som en dygtig Kriger og var yndet af Folket,
især i Yorkshire. Da Edvard døde, udnævnte
han ham i sit Testamente til Formynder for
sin umyndige Søn Edvard V. Men da R.
frygtede, at Enkedronningen Elisabeth Woodville
og hendes Slægtninge Grev Rivers og Sir
Richard Grey vilde fratage ham
Formynderregeringen, overraskede han sammen med sin
Ven Hertugen af Buckingham Edvard V paa
Vejen til London og fangede ham og hans
Ledsagere Rivers og Grey. Disse sidste lod han
snart derpaa henrette. Edvard V havde R.
imidlertid sat i Tower, hvor han kort efter
ogsaa indespærrede hans yngre Broder Hertug
Richard af York. Derpaa krævede R. selv
Tronen, idet han erklærede Edvard IV’s Ægteskab
med Elisabeth Woodville for ugyldigt, deres
Børn for uægte og sig selv for Richard af
York’s eneste ægtefødte Søn. Parlamentet
anerkendte hans Ret, og i Juli 1483 blev han
kronet som Kong R. III. Buckingham svigtede ham
imidlertid nu og sluttede sig til Greven af
Richmond, Henrik Tudor, der krævede Tronen
som Arving af Huset Lancaster, men deres
Oprørsforsøg mislykkedes, og Buckingham blev
henrettet. R. styrede som Konge med stor Kløgt
ved kyndig Lovgivning, men Adelen var ham
utro, og da det Rygte kom ud, at han havde
ladet sine smaa Brodersønner myrde i Tower,
vendte ogsaa Folket sig fra ham. Henrik
Tudor fandt Hjælpere bl. Huset York’s
Tilhængere ved at love dem at ægte Edvard IV’s
Datter Elisabeth. I Juni 1485 landede han i
Milford Haven, rykkede frem gennem Wales,
og i Slaget ved Bosworth blev R. svigtet af sine
egne Anførere. Han styrtede sig da ind i
Kampen mod Kronen paa Hovedet og omkom. Hans
Krone blev fundet paa en Tjørnebusk og bragt
til Henrik. Af Ydre var R. noget forvokset, og
hans venstre Arm var vissen. Shakespeare’s
Skildring af R. hviler paa Historieskriverne
Hall og Hollinshed fra 16. Aarh., som holder
med Tudor’ne mod Huset York. (Litt.:
Pauli, »Gesch. von England« [5. Bd, Gotha
1858]; Samme, »Aufsätze zur eng. Gesch.«;
Gairdner, History of the life and reign of
R. III [London 1878]; Markham, R. III. His
life and character; George B. Churchill,
Richard the Third up to Shakespeare [Berlin
1900]).
(J. L.). H. J-n.
Richard {’rit∫əd], Hertug af York, f. 1411,
Søn af Grev Richard af Cambridge og Anne
Mortimer, var Protektor under Henrik VI’s
Sindssygdom og sejrede ved St Albans 1455, det
første Slag i Rosekrigen, over sin Modstander
Hertugen af Somerset. 1460 krævede han
Tronen som nærmeste Arving efter Edvard III,
men faldt i Slaget ved Wakefield 1460; med
hans Søn Edvard IV besteg Huset York
Tronen. (Litt.: J. H. Ramsay, Lancaster and
York [1892]).
(J. L.). H. J-n.
Richard af Middleton [’rit∫əd-—’mid£tən],
eng. Skolastiker, anset Lærer i Oxford, tilh.
Minoritternes Orden, d. omkr. 1300. I sit
Hovedværk, en Kommentar til Petrus Lombardus,
undersøger R. Gudsbegrebet og vil derudfra
bevise Verdens Endelighed.
(A. T-n.).
Richard fra St. Victor [ri’∫a.r–sæ-vik-
’tå.r], rom.-kat. Teolog og Prior for
Augustinerabbediet St Victor i Paris. Om hans Liv vides
ikke meget. Han blev Prior 1162 og døde omkr.
1173. Som Teolog var R. nærmest Mystiker, men
han søgte at forene Skolastik og Mystik, bl. a.
paa det trinitariske Omraade. Ejendommelig er
hans Lære om Kontemplationen, den Tilstand,
i hvilken Mennesket kommer Gud nærmest; den
naas først efter en lang Udvikling og bestaar i
en Henrykkelse, under hvilken den
guddommelige Sødme opfylder Hjertet. Hans psykologiske
Indsigt var i øvrigt ikke ringe. R.’s Værker
udgaves første Gang i Paris 1528.
A. Th. J.
Richardia [-’kar-] Kunth (Zantedéschia
Spreng., Calla), Slægt af Arumfamilien, Urter
med tyk Rodstok og langstilkede, pil- ell.
spyddannede Blade. Blomsterstanden er en
langstilket, men forholdsvis kort Kolbe med et hvidt
ell. gult Hylsterblad. Hanblomsterne sidder
foroven, Hunblomsterne forneden; de er alle
nøgne. Bærrene er omvendt ægformede og
røde. 8 Arter i Sydafrika. R. africana Kunth (Z.
æthiopica [L.] Spreng., C. æthiopica L.) har
hjemme i det tropiske Afrika og dyrkes alm.
som Stueplante under Navn af Calla. R.
Elliottiana Engler har hvidplettede Blade og
stærkt gult Hylsterblad.
A. M.
R. africana, og navnlig dens Varieteter, R. a.
grandiflora med stort Hylsterblad. R. a.
devoniensis, der har mindre Blade og Hylsterblad,
men er tidligere og mere rigtblomstrende, og
R. a. Perle von Stuttgart, der ligeledes har
mindre Hylsterblad, anvendes dels som
Stueplanter, dels og i overvejende Grad til
Afskæring i Vintertiden, fra Novbr. R. Elliottiana
kan ved Drivning haves i Blomst i Apr.—Maj,
men anvendes hyppigst til Udplantning paa
Friland; den holdes i fuldstændig Hvile til i
Jan.—Febr. R. africana og Varieteter gives som
Stueplanter nogen Hvile efter Blomstringen ved
at formindske Vandingen, og naar Forholdene
tillader det, vil det være gavnligt at anbringe
dem i fri Luft om Sommeren. Ved
Handelskultur lader man dem gradvis tørre helt ind,
bl. a. ved om Foraaret at flytte dem ud i fri
Luft og lægge Potten paa Siden. I Juli finder
derefter Omplantningen Sted, hvorefter de
anbringes i en kold Bænk under Glas. I Septbr
flyttes de i Hus og kan da drives i Løbet af
Vinteren. Formering sker ved Sideknolde, der
skilles fra ved Omplantningen og plantes i
Kasser ell. Smaapotter. N. A. plantes de i
større Potter ell. udplantes paa et afbrugt
Varmebed, hvorfra de indplantes om
Efteraaret: det paafølgende Aar vil de være
blomsterdygtige.
P. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
