Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rickert, Heinrich - Rickmansworth - Rico, Martin - Ricochette - Ricord, Philippe - Ricordi, Giulio - Ricotti, Ercole - Riddarholmen - Riddarhus - Ridder - Ridder af den bedrøvelige Skikkelse - Ridderakademi - Riddere, Arbejdets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Arbejder, hvoraf de fleste er kommet i
fl. til Dels stærkt omarbejdede Udg., er »Zur
Lehre von der Definition« (1888), »Der
Gegenstand der Erkenntniss« (1892), »Die Grenzen
der naturwissenschaftlichen Begriffsbildung«
(1896—1902), »Kulturwissenschaft und
Naturwissenschaft« (1899), »Geschichtsphilosophie« i
»Deutsche Philosophie im Beginn d. 20. Jahrh.«
(1904 f.), »Die Philosophie des Lebens« (1920),
»System der Philosophie«, II Del (1921).
Edg. R.
Rickmansworth [’rikmənzwəþ], By i det
sydlige England, Hertford County, c. 20 km
NV. f. London, ved Sammenløbet af Chess og
Colne og tæt ved Grand-Junction-Kanalen, har
Bryggerier, dyrker store Mængder af
Vandkarse, der sendes til London, og har (1921) 7515
Indb.
G. G.
Rico [’rikå], Martin, sp. Maler, f. 1850 i
Madrid. Han uddannedes paa Akademiet i sin
Fødeby, senere i Paris, hvor han sluttede sig
nær til Daubigny og Meissonier, og derefter i
Italien. Her arbejdede han meget sammen med
Fortuny og tilegnede sig saa stærkt dennes
Malemaade, at han kan betragtes som Fortuny’s
Arvtager. Med spillende Liv gengiver hans
elegant førte Pensel Lys- og Luftvirkninger, f.
Eks. »Villa i Tivoli«, »Canal Grande i Venedig«,
Torvescene og »Italiensk Have« (Mus. i New
York). I sine Illustrationer viser han sig som en
virtuosmæssig og udmærket Tegner.
A. Hk.
Ricochette [rikå’sjæt], d. s. s. Rikochet.
Ricord [ri’kå.r], Philippe, fr. Læge, f. i
Baltimore 10. Decbr 1800, d. i Paris 22. Oktbr
1889. R. studerede en kort Tid i Philadelphia,
men sendtes 1820 til Paris for at studere hos
Cuvier. Tilfældigt kom han til at høre en
Forelæsning af Dupuytren, og han tog saa straks
fat paa Medicinen og blev Dr. med. 1826,
konkurrerede 1828 og blev Hospitalskirurg og
ansattes under Depuytren. Han gik derefter over i
praktisk Gerning, men vendte senere tilbage til
Paris og blev 1831 Overlæge ved Hôpital du
Midi, indtil han 1860 tog sin Afsked. Han blev
Medlem af Akademiet 1850 og dets Præsident
1868 og var Livlæge hos Napoleon. R.’s
Verdensberømmelse hviler paa hans syfilidologiske
Arbejder. Han delte Syfilis i 3 Stadier (primær,
sekundær og tertiær), skilte blød og haard
Chanker ud fra hinanden, og paaviste, at
sjældne Primærlæsioner kunde give Anledning til
urigtige Diagnoser. Han indførte Brugen af det
toklappede Vaginalspekulum (R.’s Spekulum).
Var R. berømt for sine kliniske Undersøgelser,
var han det ikke mindre for sine glimrende
Forelæsninger og for sit ægte galliske Vid.
Dette genfindes i Hundreder af Anekdoter om
ham, men tillige i hans Bøger, saaledes i de
berømte, til mange Sprog oversatte Lettres sur
la syphilis (1851), der er optrykt flere Gange.
Af R.’s andre Skr mærkes: Théorie sur la
nature et le traitement de l’épididymite (1838),
Traité des maladies vénériennes (1838), De
l’ophthalmie blennorrhagique (1842), Clinique
iconographique de l’hôpital des vénériens (1842—51),
De la syphilisation et de la contagion des
accidents sécondaires (1853). A. Fournier udgav
1858 R.’s Leçons sur le chancre (2. Udg. 1860).
— Et Mindesmærke for R., udført af Barrias,
er rejst i Paris.
J. S. J.
Ricordi [ri’kårdi], Giulio, ital.
Musikforlægger og Komponist (1840—1912), overtog
efter sin Fader Tito R. det verdensberømte
Stabilmento R., Italiens største Musikforlag, der
navnlig har udg. talrige berømte ital. Operaer
fra ældre og nyere Tid. R. optraadte som
Komponist under Pseudonymet Burgmein, og
enkelte af hans Arbejder, som den elegante
Suite for firhændig Klaver: »Pierrot et
Pierrette« har vundet stor Udbredelse.
W. B.
Ricotti [ri’kåt.i], Ercole, ital.
Historieskriver, f. i Voghera 12. Oktbr 1816, d. 24.
Febr 1883. Studerede Ingeniørvidenskab i
Turin, men tillige Historie og blev 1846 Prof. der.
1848 gik R. med i Krigen som Ingeniørofficer,
fangedes af Østerrigerne; siden tjente han 10
Aar i Hæren, hvorpaa han atter beklædte sin
akademiske Lærestol til 1880, da han opgav den
formedelst Svagelighed. Han sad i Parlamentet,
derefter i Senatet og var fra 1878 Præsident
for Videnskabernes Akademi. Skrifter: Storia
delle compagnie di ventura in Italia (4 Bd,
1844—45), Della vita e degli scritti di Cesare
Balbo, Storia della costituzione inglese, Sopra
la storia d’ltalia dal basso impero ai comuni
(1848), Storia della monarchia piemontese (6
Bd, 1861—69). (Litt.: Manni, Ricordi di E.
R. [Turin 1886]; Ferrero, Della vita e degli
scritti di E. R. [Firenze 1888]).
(E. G.). E. M-r.
Riddarholmen, se Stockholm.
Riddarhus (Ridderhus) betyder dels
Adelen som Stand paa Rigsdagen i Sverige,
dels den Bygning, hvori denne Stands
Sessioner fandt ell. finder Sted, dels
Fællesbetegnelse for hele Adelen. 1626 gav Gustaf Adolf en
Ridderhusordning, hvorved den svenske Adels
Organisation nærmere bestemtes (Introduktion
paa R., Adelens Inddeling i 3 Klasser m. m.).
Det nuv. R. i Sthlm blev paabegyndt 1648, var
færdigt 1674 og benyttedes fra 1680 som
Samlingssted.
(A. S.). G. C.
Ridder, se Riddervæsen.
Ridder af den bedrøvelige Skikkelse
kalder Cervantes’ Don Quijote sig selv i den
berømte Roman, ell. rettere: det er hans
Vaabendrager, Sancho Panza, som i hans Nærværelse
betegner ham med dette Navn (D. Q., I, Kap.
19), og Sancho’s Herre antager det — i Lighed
med »Ridderen af det flammende Sværd«, af
Griffen o. l. — nærmest paa Trods, da han
mener, at en Troldmand har lagt
Vaabendrageren det paa Læben. Til hans magre, slet rustede
og ofte mørbankede Person passer det jo
ypperlig.
E. G.
Ridderakademi, Opdragelsesanstalt for unge
adelige, der forbereder disse for Univ. ell. for
Officersvejen o. l., i Alm. indrettet som et
Gymnasium. Et kgl. R. oprettedes 1691 i Kbhvn af
Christian V, i St f. det 1665 nedlagte Sorø
Akademi, med en Overhofmester i Spidsen og
Professorer i de forsk. Videnskaber. Det nedlagdes
imidlertid 1710, og 1727 skænkedes den Gaard
paa Nytorv, hvor R. havde haft Sæde, til det
s. A. stiftede Vajsenhus.
Cl. W.
Riddere, Arbejdets, se Knights of
Labour.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
