Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridinger, Johann Elias - Ridley, Nicolaus - Ridning - Ridolfi, Cosimo - Ridsefjeder - Ridseklods - Ridseprøve - Ridsestift - Riebeckit - Ried - Riedel, August Heinrich - Riedel, Karl - Riedel, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thienemann, »Leben und Wirken des J. E. R.«
[Leipzig 1856]).
L. S.
Ridley [’rid£i], Nicolaus, Biskop af
London, f. omkr. 1500 i Northumberland, d. paa
Baalet 16. Oktbr 1555, var en af
Reformationens Hovedmænd i England. Under Edvard VI
blev han 1550 Biskop i London og optraadte
her med stor Kraft som Reformationens
Talsmand. Cranmer og Latimer var hans nære
Venner. Straks efter Marie den Blodige’s
Tronbestigelse 1553 blev R., som desuden havde talt
Jane Grey’s Sag, kastet i Tower og senere
sammen med Cranmer og Latimer ført til et
Fængsel i Oxford, anklaget for Kætteri. Efter
lange Forhør, hvorunder R. med Kraft og
Dygtighed forsvarede sin Lære, blev der
endelig forelagt ham 3 Sætninger vedrørende
Transsubstantiationen, som han skulde underskrive,
og da han bestemt vægrede sig, blev han dømt
til Døden og brændt paa samme Baal som
Latimer. Hans Værker er udgivne i Cambridge
1841 af H. Christmas. (Litt.: Dixon, History
of Church of England [Bd II, London 1881]).
A. Th. J.
Ridning, se Ridekunst.
Ridolfi, Cosimo. Markis, ital. Statsmand
(1794—1865), havde 1825—30 vigtige Embeder
i Firenze, men tog sin Afsked, da han ikke
kunde faa Lov at gennemføre de Fremskridt,
han paatænkte. Han ofrede nu alle Kræfter paa
at udvikle Landbruget, grundlagde paa sit Gods
en Landbrugsskole og var 1843 Formand for
det ital. Naturforskermøde i Firenze. Septbr
1847 blev han Minister i Toscana og var
Juni—Juli 1848 Førsteminister, drog derefter som
Sendenrand til Paris og London, men trak sig
i Febr 1849 tilbage til Privatlivet, da
Storhertugen kastede sig i Østerrigs Arme. Han tog
Del i den nationale Rejsning i Apr. 1859 og blev
Medlem af den foreløbige Regering; var et
Aars Tid Minister i Toscana under Ricasoli’s
Styrelse og blev efter dets Indlemmelse
sardinsk Senator.
E. E.
Ridsefjeder, Redskab henhørende til
Tegnebestikket, hvormed de i Blyant anlagte Linier
trækkes op med Tusch. R. bestaar af et Skaft
med to Kæber af Staal, disses Afstand
reguleres efter Stregtykkelsen med en Klemskrue.
Tuschet føres ind mellem Kæbernes Spidser.
For at lette Rensningen af R. kan den ene Kæbe
have et Charnier ved sin inderste Ende.
Punkterridsefjederen kan i St f.
Kæbespidserne have et lille Tandhjul, som paa sin
indvendige Del er i Berøring med Tusch.
Parallelridsefjederen, to R. paa samme
Skaft, bruges f. Eks. til Optrækning af Veje
paa en Plan ell. et Kort.
Kurveridsefjederen, som er let drejelig om sit Skaft,
benyttes til at optrække Højdekurver paa Kort.
R.’s Skaft kan være af Metal, Træ, Elfenben
o. l., ofte kan det i sin inderste Ende være
forsynet med en Punkternaal, hvis Benyttelse
kræver, at Skaftet skrues af R.
(F. W.). D. H. B.
Ridseklods, Redskab henhørende til
Opmærkerværktøjet, benyttes i Forbindelse med en
Opmærkerplan. R. bestaar af en planeret Fod af
cirkulær ell. rektangulær Form, som bærer en
cylindrisk Stang, ad hvilken et Beslag ell. Hylster,
der bærer en Ridsestift, kan bevæges op og ned
og tillige fastspændes i en bestemt ønsket
Stilling. R. ridser paa Maskingodset Linier, der
ligger i Planer, parallelle med Opmærkerplanen.
Undertiden kan R.’s Fod være forsynet med
Indsnit af forsk. Form, f. Eks. saaledes, at R.
kan glide langs Prismet paa en Drejebænks
Vange, naar man ønsker at benytte R. til en
ell. anden Kontrol af det i Bænken opspændte
Gods.
D. H. B.
Ridseprøve, se Haardhed (tekn.).
Ridsestift, mindre Redskab henhørende til
Opmærkerværktøjet. R. har i den ene Ende —
undertiden i begge — en glashaard Staalspids
(fremstillet ved Hærdning og derefter ved
Slibning af R.), som jo kan ridse i alt med
Undtagelse af hærdet Staal.
D. H. B.
Riebeckit [ri-], se Amfibolgruppen.
Ried [ri.d] (R. im Innkreis), By i
østerrigsk Prov. Øvre-Østerrig, 60 km VSV. f. Linz
ved Inns Tilløb Andiesenbach, Hovedstad i
Gerichtsbezirk R. (1920) 6279 Indb. R. har et Slot,
nu Sæde for Øvrigheden, Overgymnasium,
Uldspinderi, Fabrikation af Læder,
Landbrugsmaskiner, Vognsmørelse, Handel med
Landbrugsprodukter.
(Joh. F.). O. K.
Riedel [’ri.dəl], August Heinrich, tysk
Genremaler, f. 1799 i Bayreuth, d. 1883 i Rom.
Han gik paa Münchens Kunstakademi. En Rejse
1828 til Italien (Rom), hvor han levede det
meste af sin Levetid, og hvor han blev Prof.
ved S.-Luca-Akademiet, ændrede hans
Kunstsyn. Paa en Tid, da Liniestrenghed og
Kartontegning var højeste Mode, dyrkede han
Koloritten, allerhelst i dens effektfuldeste
Virkninger: Sollys, der i Glorietransparent svøber sig
om et nøgent Kvindelegeme (»Badende Pige«,
ofte gentaget Motiv, et Eksemplar fra 1837 i
Thorvaldsen’s Mus.) o. l. Cornelius sagde om
R.’s koloristiske Tilbøjeligheder, at R. til
Fuldkommenhed havde naaet, hvad han (Cornelius)
med største Anstrengelse havde søgt at undgaa.
Adskillige Arbejder i tyske Galerier; Fresker i
Hertug Max’ Palæ i München. I Thorvaldsen’s
Museum ses foruden ovenanførte Billede det
effektfulde Tableaumaleri »Neapolitansk
Fiskerfamilie ved Strandbredden« (1833), hvor man i
Moderens Hoved genfinder den af Datidens
Kunstnere saa stærkt benyttede skønne
Fortunata-Model, jfr Richter, J. H.
A. Hk.
Riedel [’ri.dəl], Karl, tysk Musiker
(1827—88), var opr. Haandværker (Farversvend i
Zürich), men forandrede pludselig Livsmaal og
kastede sig med stor Ihærdighed over
Musikstudier (som Elev af Leipzigs Konservatorium).
1854 stiftede han i Leipzig en Forening til
Udførelse af gamle Kirkesangværker, og med
Flid og Energi hævede han denne Forening,
der efter ham kaldtes »R.-Forening«, til at blive
en af de mest kendte og ansete tyske
Korforeninger. R. har komponeret nogle Sange og
Kor samt fortjenstfuldt udg. gamle
Kirkekomponisters Værker, saasom Schutz’, Eccard’s og
Prætorius’.
W. B.
Riedel [’ri’ðəl], William, dansk
Statskonsulent, f. 24. Novbr 1864 i Kbhvn. Efter at have
lært praktisk Gartneri tog han
Havebrugseksamen 1885 og arbejdede derefter som Gartner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
