Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rienzi, Cola di - Riepenhausen - Ries - Riesa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapitolium, vedtog en ny Forfatning i
republikansk Aand og jog de adelige Tyranner bort.
Som »Tribun« med den pavelige Legat ved
Siden styrede R. nu Kirkestaten. Og det var i
Beg. en dygtig Styrelse, streng, men retfærdig;
Italien, ja Europa saa med Undren paa dette
af digterisk Begejstring fremgaaede Forsøg paa
at vække det svundne store til Live; Fyrster
paakaldte hans Voldgift og lod sig stævne til
en alm. Fredskongres i Rom; Paven
anerkendte ham som sin verdslige Stedfortræder;
Petrarca, Italiens aandelige Høvding, troede at
se sine stolteste Drømme realiserede, skrev
begejstrede lat. Breve til R. (man har før alm.
antaget, at Canzonen »Spirto gentil« ogsaa var
henvendt til ham ved denne Lejlighed, men
den menes nu af nogle at være allerede fra
omtr. 1337) og ilede til Rom for at være Vidne
til den lykkelige Tid. Bladet havde dog
allerede vendt sig, og i Parma fik Petrarca
Efterretninger, som standsede ham paa Vejen. R.
havde ikke kunnet taale sin Magt; Hang til
teatralsk Pomp og overdaadig Vellevned brød
mere og mere frem hos ham; ved sine
Imperatornykker stødte han Folket fra sig, paalagde
det tyngende Skatter og fik Skyld for de høje
Kornpriser. Udadtil begik han det Misgreb i
sin ubændige Magtfølelse at befale Karl IV og
Ludvig af Bayern at møde i Rom med deres
Strid om Kejsertronen, for at han kunde
dømme dem imellem. Paven svigtede ham nu, og
da baade Adelen og det menige Folk vendte
sig mod ham, styrtedes han (1348) og flygtede
til et Franciskanerkloster i Apenninerne. Sine
store og ærgerrige Drømme opgav han dog
ikke. 1350 forelagde han Kejser Karl IV i Prag
en Plan til et vest- og et østromersk Rige —
det sidste skulde staa under ham selv —, men
Kejseren lod ham arrestere og bringe til Paven
i Avignon. Ved Petrarca’s Indflydelse blev R.
imidlertid løsladt og fik Absolution (1352),
han drog til Rom, og længe varede det ikke,
før han stod ved Kardinal Albornoz’ Side som
»Senator« efter Folkets Ønske og med Pave
Innocens VI’s Anerkendelse (1354). Hans ny
Herredømme bestod dog denne Gang endnu
kortere Tid end forrige: man fandt det
tyrannisk og derhos alt for udpræget paveligt; igen
var det Skatterne, som forbitrede Folket, der
paa Kapitolium nægtede at høre ham, da han
vilde tale til det, greb ham, da han vilde flygte
i Forklædning, og lod ham lide Døden; Liget
hængtes i en Galge og brændtes derpaa. Den
mærkelige Mands Liv og Død er oftere
behandlet af Digtekunsten, som har idealiseret ham,
saaledes Bulwer i Romanen »R.« og R. Wagner
i Operaen af s. N. En Statue af R. opstilledes
1887 ved Kapitolium. (Litt.: Fortifiocca,
Vita di R. [Brescia 1624, ogsaa i Muratori’s
Scriptores rerum italicarum III];
Papencort, »C. di R. u. seine Zeit« [Hamburg 1841];
Gregorovius, »Geschichte der Stadt Rom
im Mittelalter« (det paagældende Afsnit);
Auriac, Études historiques sur Nic. R. [Amiens
1885]; Rodocanacchi, C. di R. [Paris
1888]; A. Gabrielli, C. di R. [Rom 1890];
Samme, Epistolario di C. di R. [smst. s. A.]).
(E. G.). E. M-r.
Riepenhausen [’ri.pənha^uzən], tysk
Kunstner-Emilie. Ernst Ludwig R. (1765—1840), stak
Kopier efter Hogarth. Hans to Sønner og
Elever Franz (1786—1831) og Johannes
(1789—1860) arbejdede gerne i Fællesskab, begge
Elever af Tischbein, begge knyttede til Rom og
paavirkede af Nazaren-Skolen; de udførte i
Forening det store Oliemaleri »Henrik Løve og
Frederik I« (1825) for Welferordenens Sal i
Hannover, udgav (1810—20) en illustreret
Historie om det ital. Maleri (Omridstegninger efter
ældre ital. Malere) og gjorde Forsøg paa at
rekonstruere Polygnot’s Malerier (32 Blade).
»Rafael’s Drøm« (Raczynski-Galeriet i Berlin)
er ligesom en Række andre Oliemalerier i tyske
Galerier udført ved Samarbejde mellem
Brødrene. Johannes R. udgav efter Broderens Død en
Del Tegninger til Rafael’s Liv (Vita di Raffaello,
1834, senere Udg.). Han malede bl. a.
»Madonna« (Ny Pinakotek i München), »Kristus
velsigner Børnene« (Hannovers Museum) etc. I
Thorvaldsens Mus. ses J. R.’s: »Venus og
Adonis«, »Amor underviser to unge Piger«,
»Rafael og Julius II« og en »Bogantikvar i Rom«;
et Portræt (malet i Rom) af Oehlenschläger i
Frederiksborg-Mus. er muligvis af R. Der
foreligger ogsaa fra R.’s Haand grafiske
Gengivelser af nogle af Thorvaldsen’s Tegninger.
A. Hk.
Ries [ri.s], 1) Ferdinand, tysk Musiker
(1784—1838), var Bysbarn med Beethoven og
senere i Wien en af dennes faa Elever. Han
uddannede sig særlig som Klaverspiller og
koncerterede Aar igennem i England, Frankrig,
Skandinavien og Tyskland. R. levede i en
længere Aarrække i England, siden i Godesberg
ved Bonn og ved sin Død i Frankfurt, hvor
han ledede Cæcilia-Foreningen. Ogsaa i Aachen
og ved de rhinske Musikfester havde han
virket som Dirigent. R. har foruden nogle Operaer
og Oratorier skrevet en stor Mængde
Instrumentalmusik. Kendt er hans
Cis-mol-Klaverkoncert. I Forening med Wegeler udgav R. de
værdifulde »Biographische Notizen über L. van
Beethoven« (1838, Nyudgave [Kalischer]
1906), oversat paa Fransk.
2) Hubert, tysk Violinspiller (1802—86),
foreg.’s Broder, var Elev af Spohr, blev kgl.
Koncertmester i Berlin og Lærer ved
Teaterinstrumentalskolen. Han har udg. en Række
udmærkede instruktive Værker for Violin.
3) Franz, tysk Musiker og Forlægger,
foregaaendes Søn, f. 7. Apr. 1846 i Berlin, var naaet
ret vidt paa sin Løbebane som Violinvirtuos,
da en Nervelidelse tvang ham til at afbryde
den. R. blev da Musikforlægger (Firma R. &
Erler i Berlin), men vedblev at komponere
særlig for Violin (Suiter), men ogsaa forsk.
Kammermusik og Sange.
W. B.
Riesa [’ri.za], By i Sachsen i
Kreishauptmannschaft Dresden ved venstre Bred af Elben
7 km fra den preussiske Grænse, har (1919)
14986 Indb.; Garnison. Stor Sandstensbro (1878)
over Elben, store Havneanlæg;
Jernudsmeltning, Valseværker, Fabrikation af Vægte,
Møbler, Lim, Olie, Sæbe, Landbrugsmaskiner,
omfattende Sandstensindustri. R. er en betydelig
Omladeplads for oversøisk Gods fra og til
Bayern samt Stabel- og Handelsplads for Sild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
