Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigens Rets Dele - Rigets bedste Mænd - rigge - Righi, Augusto - Righini, Vincenzo - Righis Fænomen - Rigi - Rigibanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udlæg i fast Ejendom og berøvede derved i det
væsentlige Forfølgningen dens
Eksistensberettigelse. Den anvendtes dog endnu i den flg. Tid,
og først Rettertingets og Rigskanslerembedets
Forsvinden 1660 hidførte dens endelige
Bortfald. En Del af Bestemmelserne i Loven af 1621
optoges dog i D. L.
P. J. J.
Rigets bedste Mænd, se Danehof, S. 519.
rigge (Søv.), at forsyne et Skib med
Rejsning. Rigger, en Mand, som arbejder med
at r. Skibe. Rigning (se Rejsning).
C. B-h.
Righi [’ri.gi], Augusto, ital. Fysiker
(1850—1920), Ingeniør 1873, samme Aar Prof. i
Fysik i Bologna, 1880—89 Prof. i Fysik i
Palermo, men derefter igen Prof. i Bologna. R. har
især udført Undersøgelser vedrørende
elektromagnetiske Bølger og magnetiske Forhold. Se
Righi’s Fænomen.
A. W. M.
Righini [ri’gini], Vincenzo, ital.
Komponist (1756—1812), var Elev af Padre Martini
og optraadte først som Operasanger,
komponerende Arier for sig selv, indlagte i de Operaer,
hvori han optraadte; senere skrev han hele
Operaer. Fra 1780 virkede R. som
Operakapelmester dels i Wien, dels i Mainz og dels i
Berlin, hvor han blev Reichardt’s Efterfølger ved
Hofoperaen. R. skrev en Snes Operaer (blandt
disse Enea net Lazio, Tigrane, Gerusalemme
liberata), foruden nogen Kirke- og
Instrumentalmusik samt mindre Sangværker (Kantater,
Duetter) og værdifulde Sangøvelser.
W. B.
Righis Fænomen [’ri.gis-]. A. Righi fandt
1884, at Vismuts elektriske Ledningsmodstand
vokser, naar Metallet bringes ind i et stærkt
Magnetfelt, og at Tilvæksten omtr. er
proportional med Feltstyrken. Virkningen er større,
naar den elektriske Strøm staar vinkelret paa
Kraftlinierne, end naar den er parallel med
dem. Ogsaa andre Metaller viser tilsvarende
Forandringer, éer dog altid er mindre end hos
Vismut, ofte næsten umærkelige. I nogle
Tilfælde vokser Ledningsmodstanden i et
Magnetfelt ligesom hos Vismut; i andre tager den af.
Paa denne Modstandsforandring hos Vismut har
man grundet en Metode til Maaling af
Magnetfelters Styrke.
A. W. M.
Rigi, Bjergparti i Glarner-Alperne i Schweiz,
ligger paa Grænsen af Kantonerne Schwyz og
Luzern mellem Vierwaldstätter-Søen mod SV.
og Zuger-Søen mod NØ. R. har Form af en
uregelmæssig, 14 km lang og 6—7 km bred
Firkant, der naar fra Küsznachter-Armen af
Vierwaldstätter-Søen mod NV. til Vandløbet Muota
mod SØ. Den østlige Del af R. med Højderne
Hochfluh (1702 m) og Vitznauerstock (1456 m)
bestaar af Kalksten fra Kridtformationen. Den
vestlige med Toppene Rigikulm (1800 m),
Dossen (1688 m), Rotstock (1662 m), Staffel (1604
m), Schild (1551 m) og Scheidegg (1607 m) er
dannet af Nagelfluh og Molassesandsten med
sydøstlig Hældning. Over de frugtbare,
veldyrkede Egne langs Bjergfoden strækker sig Skove,
og oven over disse hæver sig R.’s træløse
Kuppel, hvor man træffer 200 Sennhytter, og hvor
der om Sommeren græsser over 4000 Kreaturer.
Ved sin Beliggenhed paa Alpernes nordligste
Rand og øagtig imellem flere Søbækkener
frembyder R. et af de prægtigste Rundskuer i
Schweiz, hvorfor R. aarlig besøges af 70—100000
Turister, og hvorfor ogsaa hvert af de ovenn.
Højdepunkter er forsynet med Hotel ell. Hospits.
Tidligere besteges R. fra forsk. Sider ad
Fodstier, og en god Fodgænger kunde naa Toppen
i Løbet af 3—4 Timer. Nutildags benyttes mest
Rigi-Banen (s. d.). Selv om R. i 16. og 17.
Aarh. besøgtes af Valfarere til nogle Kilder og
et undergørende Maria-Billede, gaar dets
Historie som Turiststed dog ikke længere tilbage end
til Slutn. af 18. Aarh. Dengang var dog en
Bjerghytte paa Kulm tilstrækkelig for Besøget, og
først 1814 opførtes her et Værtshus, der 1817
efterfulgtes af et paa Staffel. Kurhusene, der
nu spiller en stor Rolle paa R., begyndte 1812
med et paa Kaltbad. Først 1840 kom det næste
paa Scheidegg. I Jernbanebygningens Periode
stiftedes et Selskab Regina Montium, der gik
ud paa intet mindre end at erhverve hele R.;
men 1876 maatte hele Selskabet likvidere.
(Litt.: Rütimeyer, »Der Rigi, Thal und
See« [Basel 1877]; E. A. Türler, »Der Rigi«
[Luzern 1893]; det af Kartografen H. Keller
1804—14 udarbejdede, berømte Panorama over
R. er udkommet i ny Bearbejdelse [Zürich
1879]).
(H. P. S.). O. K.
Rigibanen benævnes den Tandbane i Schweiz,
der forbinder Vitznau (439,23 m o. H.) ved
Vierwaldstättersøen med Rigi—Kulm (1749,33 m o.
H.). Denne Bane, hvis samlede Længde er 6,854
km, bestaar egl. af to Baner, nemlig
Strækningen Staffelhöhe—Rigi Kulm, der tilhører
Arth—Rigi—Banen (se ndf.), men er forpagtet og
drevet af R., og Strækningen Vitznau—Staffelhöhe;
denne sidste 5,143 km lange Strækning, der er
den første Tandbane i Europa, er bygget
af de schweiziske Ingeniører N.
Riggenbach, O. Zschokke, og A. Näff og blev
aabnet for Drift 21. Maj 1871; den er
normalsporet, og Tandstangen er anbragt midt i
Sporet. Banen har en gennemsnitlig Stigning paa
191 ‰. Fra den første Holdeplads Freibergen
til Stationen Kaltbad, (1439 m over Havet) er R.
dobbeltsporet, og paa begge disse Stationer
findes i St f. Sporskifter Rangér-Skydebroer, der
har Banens Hældning (60 ‰) og er saa lange,
at de kan optage Togene i hele deres Længde.
Ved Kaltbad har R. Tilslutning til Banen
Kaltbad—Scheidegg (se ndf.). Strækningen
Staffelhöhe—Rigi Kulm aabnedes 27. Juni 1873 for
Drift.
Forannævnte N. Riggenbach var
Grundlæggeren af det Tandbanesystem, hvorefter R. og
senere talrige andre Bjergbaner blev bygget (se
nærmere under Tandbaner).
Lige saa egenartet og banebrydende som
selve Baneanlægget er ogsaa Driftsmateriellets
Konstruktion og Banens Drift. Lokomotivet
befinder sig altid neden for det af 1 à 2 Vogne
bestaaende Tog og er ikke koblet til dette.
Lokomotivdampmaskinen driver en under
Lokomotivet anbragt Krumtapaksel, hvorpaa er
anbragt 2 Tanddrev, der indgriber i 2
tilsvarende Tandhjul paa Lokomotivets bageste Aksel;
midt paa denne sddder det Drivtandhjul, der
griber ind i Tandstangen. Lokomotiverne er
forsynede med 4 forsk. Bremser, nemlig en Luft-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
