Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsarkivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anlægget af det store Diplomatarium, som hans
Eftermand med saa stor Iver fremmede, hvorfor
det ogsaa med Rette kom til at bære hans
Navn. Særlig Fortjeneste af Arkivet indlagde
Gram sig endvidere ved 1733 at faa
Fællesarkivet paa Gottorp og 1736 det hertugelige
gottorpske Arkiv ført til Kbhvn og indlemmede i
Geheimearkivet. Efter Schiønning’s Død
udnævntes ved en Kabinetsordre Skule Thorlacius,
Rektor ved Frue Skole i Kbhvn, til
Gehejmearkivar med bestemt Paalæg om at møde i
Arkivet 2 Timer hver Dag for dog engang at
faa bragt Orden i det, da Guldberg mente, at
de foregaaende Geheimearkivarer havde
forsømt Ordningsarbejderne for deres egne
videnskabelige Sysler. Thorlacius bad sig dog fritaget
for Embedet, og den 75-aarige Arkivar i tyske
Kancelli C. E. Voss udnævntes da til
Geheimearkivar. Han var en udmærket dygtig
Arkivmand og udrettede trods sin høje Alder meget
for Ordningen af Arkivet. Under hans
Efterfølgere G. J. Thorkelin (1791—1829) og
Finn Magnussen (1829—47) fortsattes
Arbejderne med Ordningen. Der udrettedes i den
Henseende heller ikke saa lidt, men der kan
rejses berettiget Kritik mod de fulgte
Principper og for Thorkelin’s Tid ogsaa mod Arbejdets
Nøjagtighed. Geheimearkivet gjordes i
Thorkelin’s og Finn Magnussens Tid mere
tilgængeligt for den hist. Forskning, selv om det aldrig,
saaledes som det kgl. Bibliotek 1793, blev
erklæret for en offentlig Institution. I
Tidsrummet 1780—1848 voksede Geheimearkivet stærkt
ved betydelige Afleveringer fra
Regeringskollegiernes Arkiver; disse fandt dog Sted uden
nogen som helst Plan. Af andre Erhvervelser
kan nævnes en Del af Christian II’s Arkiv fra
München (1834). Arkivet led dog ogsaa forsk.
Tab. 1825 afleveredes saaledes store Samlinger
til det kgl. Bibliotek, deriblandt den store
Samling Adelsbreve. Iflg. Stockholm-Traktaten af 1.
Septbr 1819 afleveredes i de flg. Aar en stor
Mængde norske Arkivalier til Norge (suppleret
1850 ff. med en ny Aflevering).
Efter Regeringsforandringen 1600 beholdt de
to Kancellier deres særskilte Arkiver. Hertil
kom i den flg. Tid ogsaa Arkiver for de
nyoprettede Kollegier, Skatkammerkollegiet og
kommercekollegiet, og for de to milit. Etater.
Arkivforretningerne henlagdes dog ikke altid
under særlige Arkivarer, men besørgedes ofte
af over- ell. underordnede Embedsmænd i
Kollegierne. Arkiverne var som Regel i stor
Uorden, og fl. Forsøg paa at bringe dem i Orden
førte ikke til noget rigtigt. Ved Opførelsen af
den store ny Kancelli- og Rentekammerbygning
1715—20 fik Arkiverne dog nogle for den Tid
udmærkede Lokaler i Bygningens Stueetage.
Som saa meget andet søgte Struensee ogsaa at
reformere Arkivvæsenet. Hvert Kollegium
skulde have sit særlige Arkivkontor med en
Arkivar i hvert og en passende Medhjælp. Der
oprettedes 7 civile Arkivkontorer: et for danske
Kancelli, et for tyske Kancelli, et for
udenlandske Departement, der nu skiltes ud fra tyske
Kancelli, 3 for Rentekamrets danske, tyske og
norske Kammer, og et for Finanskollegiet, samt
to militære: et for Landetaten (der hidtil
havde haft to) og et for Søetaten (der ogsaa hidtil
havde haft to). Efter Struensee’s Fald sloges
dog de fire for Rentekamret og Finanskollegiet
igen sammen til eet, Kamrenes forenede Arkiv.
Denne Ordning vedblev saa at bestaa lige til
1848. Desuden havde Kommercekollegiet og
Matrikulkontoret deres egne Arkiver. Noget
større Resultat for Arkivernes bedre Ordning
opnaaedes dog ikke ved Oprettelsen af særskilte
Arkivkontorer. Arkivarerne havde som Regel
andre Forretninger, ell. det var ældre
Embedsmænd, for hvem Arkivar stillingen nærmest var
en Retrætepost. Arkivaliernes voksende Mængde
medførte overalt Pladsmangel, og i St f. at
skaffe fl. Lokaler greb man til Kassationer i stor
Stil, hvorved en Mængde overordentlig
værdifulde Arkivalier gik tabt. Pladsmanglen blev
afhjulpet noget 1832, da en stor Del af
Provianthuset blev overladt til Kamrenes Arkiv,
og Kassationerne hørte saa op her, men
fortsattes desværre i Kancelliet.
Med 1848 oprandt der en ny Tid for
Arkiverne. I Marts var Lektor i Sorø C. F.
Wegener blevet udnævnt til Geheimearkivar, og
kort efter lagdes Geheimearkivet ind under
Kultusministeriet. Den nærmest foreliggende
Opgave blev at skaffe større Arkivlokaler og gøre
Arkivet mere tilgængeligt for den videnskabelige
Forskning. Hele Arkivbygningen blev nu
overladt til Geheimearkivet, en ny Læsesal
indrettedes, og der ansattes et større Personale.
Samtidig kom der Planer op om at udvide
Geheimearkivet til et R. En nedsat Kommission kom
dog ikke til noget endeligt Resultat, men man
blev enig om, at de forsk. Ministerier skulde
aflevere deres ældre Arkivalier til
Geheimearkivet. Efter Wegener’s Forslag satte
Kultusministeriet i en Skrivelse af 11. Apr. 1850
Tidsgrænsen for denne Aflevering til 1750, og i de
flg. Aar afleverede nu Marineministeriet,
Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Krigsministeriet (dette til 1802) og
Hertugdømmernes ministerielle Arkiver deres
Arkivalier før 1750 til Geheimearkivet. Derimod
afleveredes der kun ubetydelige Dele af
Rentekammerarkivet, det største af alle
Ministerialarkiverne. Afleveringerne affødte snart atter
Pladsmangel i Geheimearkivet. Denne blev dog
afhjulpet ved, at den saakaldte »Christian IV’s
Hvælving« i Provianthusets Stueetage 1860
overlodes til Arkivet. Foruden de ministerielle
Arkiver til 1750 indlemmedes ogsaa et Par
mindre Arkiver i Geheimearkivet:
»Historisk-genealogisk Arkiv« og »Danske Selskabs Arkiv«.
Derimod led ikke alene Geheimearkivet, men
ogsaa tyske Kancellis og Rentekamrets Arkiver
store og uerstattelige Tab ved den 1873 og flg.
Aar foretagne Aflevering af Hertugdømmernes
Arkivalier til Tyskland. 1861 blev Indenrigs-,
Justits- og Finansministeriets Arkiver forenede
til eet Arkiv, Kongerigets Arkiv, men i
Virkeligheden blev de ved at være skilte i et
Kancelliarkiv og et Rentekammerarkiv, der kun
havde en nominel Chef fælles. 1870 forenedes
Kultusministeriets Arkiv ogsaa med
Kongerigets Arkiv. Det afgørende Skridt til en
rationel Ordning af Arkivspørgsmaalet skete dog
først ved en kgl. Resolution af 22. Decbr 1882,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
