Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsdag - Rigsdagsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paagældende Stats Lovsprog med saadant Navn
kendetegnes, hvilket bl. a. gælder saavel om
Danmark og Sverige som om det tyske Rige og
Ungarn samt nu ogsaa i Finland, hvor
Landdagen, efter at Finland er blevet en
selvstændig suveræn Stat, nu i Henhold til
Regeringsformen af 21. Juni 1919 § 2 fremtidigt
benævnes R. (se i øvrigt under Fremstillingen af
Statsforfatningen i de nævnte Lande).
(C. V. N.). K. B.
Rigsdagsmænd, de Mænd, og nutildags
ogsaa Kvinder, der er Medlemmer af
Parlamentet ell. Rigsdagen, og som saadanne ikke blot
har Sæde, men ogsaa Stemme dér, modsat f.
Eks. Ministrene, der vel i de allerfleste Lande
har Sæde paa Rigsdagen og Adgang til at tage
Ordet der, saa ofte de vil, jfr dansk Grl. 1915
§ 58, men uden Adgang til at stemme,
medmindre de er R. I ældre monarkiske
Forfatninger hvilede Adgangen til Sæde og Stemme
paa Parlamentet ikke blot paa Folkevalg, men
oftest ogsaa paa forsk. anden Adkomst. I de
ældre Stænderrigsdage mødte saaledes den
højere Adel og Gejstlighed oftest i Kraft af
egen Ret, og lige indtil Verdenskrigen sad der
endnu i en stor Række Førstekamre i Europa,
saaledes bl. a. i Preussen, Bayern o. a. tyske
Stater, i Østerrig og Ungarn, Medlemmer i Kraft
af arvelig Ret, i Kraft af Udnævnelse paa
Livstid af Monarken ell. i Kraft af Embede. I alle
de foran nævnte Stater er imidlertid nu denne
særegne Adkomst forsvundet med Republikkens
Indførelse, og der er nu kun faa — alle
monarkiske — Stater tilbage, i hvis Parlament der
endnu sidder ikke-valgte Medlemmer. Dette
gælder først og fremmest om England, hvis
ærværdige, fra Middelalderen stammende,
Overhus helt og holdent bestaar af ikke-folkevalgte
Medlemmer, nemlig af Prinser, arvelige Peerer,
Ærkebisper og Biskopper, 28 paa Livstid valgte
irske Lorder og 6, ligeledes paa Livstid valgte
Dommerlorder, medens kun 16 skotske Peer er
er valgte for et Parlament alene, men rigtignok
ikke ved Folkevalg, men ved Valg af et saa
ringe Antal skotske Peerer, at de faktisk ogsaa
er saa godt som selvskrevne Medlemmer af
Overhuset. Ogsaa i fl. eng. Kolonier findes
endnu paa Livstid af Regeringen udnævnte
Medlemmer i Overhuset, saaledes i Canada og i
Ny Sydwales. Endvidere bestaar det ital. Senat
foruden af Prinser alene af paa Livstid af
Kongen udnævnte Medlemmer, ligesom den ene
Halvdel af det sp. Senat bestaar dels af
Medlemmer af egen Ret, dels af Kongevalgte paa
Livstid; endelig sidder der endnu kgl. Prinser
i det belg. Senat.
Men i øvrigt er nu de moderne
Parlamenters Medlemmer, hvad enten de sidder i eet ell.
i to Kamre, alle folkevalgte, idet ogsaa i
Danmark de 12 af Kongen paa Livstid udnævnte
Medlemmer, der efter Grl. af 1866 havde Sæde
i Landstinget, ved Grl. af 1915 erstattedes med
landstingsvalgte Medlemmer. De vælges nu
oftest ved direkte Folkevalg, men i mange
Tilfælde vælges dog det ene Kammer ved
indirekte Valg. Saaledes vælges det danske
Landsting indirekte gennem Valgmænd, og 19
Medlemmer vælges endog endnu mere indirekte af
Landstinget selv. Det sv. Førstekammer vælges
af Landstingene (Amtsraadene) og Valgmænd,
valgte af de større Byer; Hollands
Førstekammer vælges af Provinsraadene, det fr. Senat af
Departementsraadene, Arrondissementsraadene
og Valgmænd for de enkelte Kommunalraad o.
s. v. De vælges nu oftest ved mere ell. mindre
alm. Valgret og i stigende Grad gennem
Forholdstalsvalg, og i den nyeste Tid har ogsaa
Kvinder opnaaet Valgbarhed som R. i saa godt
som alle eng., nordiske, tyske og slaviske Lande.
Ang. R.’s Retsstilling er det nu mæsten alle
Vegne fastslaaet i Forfatningen, jfr dansk Grl.
1915 § 55, at de modsat Stændertidens
Deputerede ikke er bundne ved noget imperativt
Mandat ell. ved nogen Forskrift af deres
Vælgere, men alene ved deres Overbevisning.
Ligegyldigt, hvorledes de er valgte, og uanset, at
det næsten alle Vegne er de politiske Partier,
der faktisk regerer Valgene, er de derfor
retligt at betragte alene som Repræsentanter for
Staten, pligtige at varetage hele Statens og ikke
blot enkelte Valgkredses ell. politiske Partiers
Tarv. Det er derfor alene over for Staten som
Helhed, at de retligt set har Pligter, og — bortset
fra Sovjetrusland — kan Vælgerne derfor ikke
kalde deres Valg tilbage, fordi de er misfornøjede
med dem — kun Staten som saadan kan
gennem Kongens ell. Præsidentens Opløsningsret
ophæve R.’s Valg før Valgperiodens Udløb —
Vælgerne kan kun indirekte ytre deres Mening
ved at undlade at genvælge dem, naar og
saafremt R. efter Valgperiodens Udløb paa ny
stiller sig til Valg.
R.’s Pligter er i øvrigt retligt set meget lidt
udformede i de fleste Forfatninger. I nogle
Lande, saaledes endnu i Norge og Finland,
har de vel endnu en Pligt til at modtage
Valget, medmindre lovlige Undskyldningsgrunde
foreligger, og i andre Lande, saaledes i
Frankkrig og Sverige, kan de i hvert Fald ikke uden
Kamrets Samtykke nedlægge deres Mandat, naar
de en Gang har modtaget det. I fl. Lande
paahviler der ogsaa R. em egl. Retspligt til at give
Møde paa Rigsdagen og deltage i
Afstemningerne, saaledes at Udeblivelse medfører enten
Bøde — saaledes i Norge og Sverige — ell. Tab
af Diæter — saaledes bl. a. i Tyskland,
Finland, Nordamerika og Australien — ell. i grove
Tilfælde endog Tab af Mandat, hvilket gælder
f. Eks. i Finland og mange eng. Kolonier. Men
oftest er intet sligt foreskrevet; i Danmark f.
Eks. er den eneste Pligt, Grundloven og
Valgloven udtrykkeligt paalægger R., Pligten til at
modtage den fastsatte Godtgørelse, jfr Valglov
11. Apr. 1920 § 101. R. er derfor i
Virkeligheden, saa længe deres Hverv varer, næsten
lige saa uansvarlige som i monarkiske Stater
Kongen, idet de kun er underkastede et rent
politisk Ansvar over for Vælgerne, saafremt de
søger Genvalg. Derimod staar de under deres
Kammers og dettes Formands disciplinære
Myndighed, en Myndighed, der i Danmark dog ikke
gaar længere end dertil, at et Medlem, der to
Gange i samme Møde er blevet kaldt til Orden,
kan nægtes Ordet i dette Møde.
Derimod er de Rettigheder og den
kvalificerede Retsbeskyttelse, R. nyder, regelmæssigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
