Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 196 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rikser - Riksmaal - Riksort - Rikwa - Ril - Rila Planina - rilasciando - Rilke, René Maria Cæsar - Rille - Riller - Rilodagh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en meget dyb Indskæring bagtil. R. lever mest
i Sumpe og paa fugtige Enge, hvor de oftest
færdes i Skumringen og holder sig skjulte
mellem Vandplanter og Græs; paa Jorden løber de
let og behændig, flyver derimod nødig; en Del
Grupper svømmer oftest, men alle kan det.
Næringen bestaar dels af Orme, Insekter o. a.
Smaadyr, dels af Frø. Æggene lægges paa
Jorden ell. mellem Rør paa fugtige Steder,
ofte i stort Tal; Ungerne forlader straks
Reden. Allerede fra Kridttiden findes Spor af dem,
og talrige Slægter, delvis de samme som de
nulevende, kendes fra Eocæn- og Miocæntiden;
en Del af disse var ude af Stand til Flugt,
saaledes som ogsaa nogle endnu levende Slægter.
De talrige Arter grupperes ofte i 3
Underfamilier: de egl. R. (Rallinæ), hvortil hører
R. (Rallus), Engsnarre (Crex),
Sumphøns (Porzana) og Weka’er (Ocydromus),
alle med glatte Tæer og uden Pandeblis.
Rørhøns (Gallinulinæ) med Pandeblis,
omfattende bl. a. de egl. Rørhøns (Gallinula) og
Sultanshøns (Porphyrio), endelig
Blishøns (Fulicinæ) med Pandeblis og
Lappefødder. En af de største Slægter med c. 30
Arter, fordelte over det meste af Kloden, er
Rikseslægten (Rallus) med temmelig langt,
lige, ret spinkelt Næb, der er længere end
Indertaaen. Hertil hører den eneste europ. Art,
Vandriksen (R. aquaticus L.) med en Krop
som en Stær, ret høje Ben af rødgraa Farve
og et ret langt, rødgult Næb. Farven er paa
Undersiden og paa Hovedets Sider smuk
blaagraa, paa Kroppens Sider med tætte, lyse
Striber lodret paa Fuglens Længdeakse. Fjerene
paa Oversiden er brunlige med mørkere
Midtstriber. De unge Fugles Farver er mere urene
og uanselige. Vandriksen er udbredt over en
stor Del af Europa, Asien og Nordafrika,
hyppigst i Mellemeuropas Sumpegne. Paa Island
yngler den og træffes jævnlig paa Færøerne;
i Norge yngler den spredt, særlig paa
Vestkysten op til Trondhjemsfjorden, overvintrer
oftest. I Danmark yngler den sparsomt, vistnok
hyppigst i Jylland; oftest ses den om
Efteraaret, og ikke faa bliver her Vinteren over;
undertiden drives de af strengere Frost bort fra
deres Skjulesteder og søger ind til Husene.
Vandriksen opholder sig helst paa fugtige, ret
utilgængelige Steder, tæt bevoksede med Rør,
høje Vandplanter og enkelte Buske. Her
færdes den skjult, løbende behændig mellem
Planterne, ell. hen over de paa Vandet svømmende
Blade, af og til sættende sig paa en Gren, ell.
svømmende et lille Stykke; kun sjældent flyver
den. Om Dagen er den tavs, men lader Morgen
og Aften sin vidtlydende Stemme høre med
forsk. Skrig. Føden bestaar mest af smaa
Larver og Snegle; Reden bygges mellem Siv ell.
under en Busk, er ret stor og bestaar af Rør
og Straa. I Maj lægges heri 6—11 Æg af bleg
rustgul Farve med en Del mindre, spredte
Pletter og Punkter; jævnlig lægges 2 Kuld.
O. H.

Vandrikse (Rallus aqvaticus).

Riksmaal, se Rigsmaal.

Riksort, ældre Mønt i Danmark (til 1814)
og Norge (til 1874); i Danmark = 1/4 Rigsdaler
= 24 Skilling Courant og i Norge R. ell. Ort
= 1/5 Specie = 24 (norske) Skilling (80 Øre).
(N. J. B.). Th. O.

Rikwa, Leopold Sø, Søbækken i
Østafrika, Tanganyika-Territoriet, ligger c. 90 km
Ø. f. Sydenden af Tanganyika-Søen i den
sydlige Del af en c. 250 km lang Gravsænkning,
der løber parallelt med Tanganyika. Dens
Højde o. H. er 800 m. R. opdagedes 1880 af L.
Thomson og var da vandfyldt i en Længde af
c. 135 km; i 1890’erne udtørredes den dog
næsten fuldstændig til en saltholdig Steppesump,
men i Beg. af dette Aarh. er den atter blevet
vandfyldt i den sydlige Del, c. 50 km langt,
medens den større nordlige Del endnu er
sumpagtig.
C. A.

Ril, d. s. s. Reel.

Rila Planina, se Rilodagh.

rilasciando [-’∫ando] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: aftagende i Hurtighed.
S. L.

Rilke [’relk_ə], René Maria Cæsar, tysk
Forf., f. i Prag 4. Decbr 1875, var først
Journalist i sin Fødeby, hvor han redigerede
»Jung-Deutschland und Jung-Oesterreich«, opholdt sig
derpaa vekselvis i München og Berlin, besøgte
Sverige, foretog længere Rejser. Som Lyriker
og Novellist idérig og moderne i Formen. Bl.
hans Bøger kan nævnes »Leben u. Lieder«,
hvormed han som 19-aarig debuterede, »Vom lieben
Gott und andere Geschichten« (1901),
Digtsamlingen »Das Buch der Bilder« (1902), »Die Weise
und Liebe und Tod des Cornets Christoph R.«
(1907), »Aufzeichnungen des Malte Laurids
Brigge« (1907), »Am Leben hin«, samlede
Fortællinger (1911). Ogsaa et Drama, »Das tägliche
Leben« (1902).
C. B-s.

Rille [ri.j], ell. Risle [ri.l], Flod i det nordl.
Frankrig, hørende til Seines Flodsystem; den
udspringer paa Nordsiden af Monts d’Amain i
Dept Orne, optager Charentenne, løber forbi
Pont Audemer, og falder efter et Løb paa 150
km, hvoraf 30 km er sejlbare, i venstre Side
af Seinemundingen.
(M. Kr.). E. St.

Riller, se Maanen.

Rilodagh, Rila Planina, Rila,
Bjergmassiv i Bjerggruppen Rhodope i det vestlige
Bulgarien, ligger S. f. Samokov-Bækkenet,
bestaar af Gnejs og Granit og stiger til 2699 m
o. H. R., der midt paa Sommeren er
fuldstændig snefri, er bedækket med smukke
Naaleskove og udsender mod N. Floden Isker samt
mod V. Tilløb til Struma. Paa den sydlige
Skraaning af R., der i Oldtiden kaldtes
Skombros, ligger det berømte bulg. Kloster Rila.
(H. P. S.). N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>