Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rindfleisch, Georg Eduard - Rindom, Ellen Mathilde - Rinds - Rindö - rinforzando - Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkede R. i Bonn, hvor han fuldførte sit store
Værk, »Lehrbuch der pathol. Gewebelehre mit
Einschluss der pathol. Anatomie« (1867), hidtil
udkommet i 6 Udg. og oversat til fl. Sprog.
Paavirket af den unge Bakteriologi tog R.
Studiet af Skimmelsvampe op og samlede en
Del herhenhørende Artikler i »Untersuchungen
über niedere Organismen« (1872). Tuberkulosen
fangede imidlertid hans Interesse, og han skrev
i »D. Archiv für klin. Med.« (1874) og i
»Ziemssen’s Handb.« Artikler, der vakte den største
Opsigt. Tuberkulosen var en Betændelsesproces,
fremkaldt af et ukendt Virus, Ligheden mellem
Tuberkulose og Skrofulose paavistes,
Sygdommen opfattedes som en invetereret Smitsot, og
Virus var udbredt overalt, men Optagelsen i
det menneskelige Legeme var i de fleste
Tilfælde at opfatte som en Beskyttelsesindpodning;
alt dette fastsloges som rigtigt, da
Tuberkelbacillen blev opdaget 1881. — Under
Würzburg-Opholdet genoptog R. sine Studier af Blodet
og offentliggjorde 1880 Ȇber Knochenmark und
Blutbildung«. Han kom herved ind paa den
perniciøse Anæmi, hvis Blodbillede han beskrev
(1890). R.’s øvrige Studier, der strækker sig over
Patologiens forskelligste Omraader, maa lades
uomtalte her. I »Die Elemente der Pathologie«
(1883) gav han et genialt Omrids af Patologiens
Stilling paa hans Tid, og man faar gennem det
et indtryk af hans enorme Forskningsiver og
hans mægtige Resultater. R. oprettede 1878
Würzburgs patolog. Institut. En Bibliografi over
hans Arbejder findes i M. Borst,
»Gedächtnisrede« (1909) (»Verh. der phys.-med.
Gesellschaft zu Würzburg«).
J. S. J.
Rindom [’rendom], Ellen Mathilde,
født Diedrich, dansk Skuespillerinde, f
25. Dec. 1877 i Kbhvn, d. 9. Maj 1922 smst.,
debuterede 19. Aug. 1894 som Annette i »Niniche«
paa Folketeatret, men søgte snart videre
Uddannelse paa Provinsscenerne, kom 1900 atter
til Folketeatret, hvor hun ikke mindst vakte
Opmærksomhed som Frk. Nitouche, og tilhørte
derefter — med Undtagelse af Sæsonerne
1903—05, i hvilke hun spillede et stort Repertoire
paa Aarhus Teater — de kbhvn’ske Privatscener
til sin Død. R. var en meget perfektibel
Skuespillerinde, der efterhaanden arbejdede sig
frem til at blive Midtpunktet i moderne
Folkekomedier som »Romantik« og »Jette Gebert«,
der i de pengerigelige Aar under Krigen hver
opførtes over 100 Gange. Hendes Teknik var
betydeligere end hendes medfødte Evne, men
denne støttedes af hendes Energi og Intelligens,
Charme og Alvor i Arbejdet. Kort før sin
selvvalgte Død viste hun som det 16-aarige Pigebarn i
»Debatten i Politivennen« og den 80-aarige Dame
i »I Stiftelsen«, hvor stort et Omraade hun
teknisk beherskede. De kbhvn’ske Privatscener
mistede i hende Tidens mest populære
Folkekomedieheltinde. Hun optraadte sidste Gang
Aftenen før sin Død som Fru Holznagel i »Den
berømte Frue« paa Folketeatret. (Litt.:
»Teatret«, Maj 1922).
R. N.
Rinds, Herred i Midtjylland, det
nordøstligste og næststørste i Viborg Amt, omgives
mod S. af Nørlyng Herred, fra hvilket det
skilles ved Skals Aa, mod Ø. af Randers Amt
(Onsild Herred) og mod NØ. N. og NV. af
Aalborg Amt (Gislum Herred), fra hvilket sidste
det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, og mod
V. af Limfjorden (Lovns Bredning, Virksund
og Hjarbæk Fjord). Den største Udstrækning
fra N.—S. og fra Ø.—V. er henh. 25 og 23 km.
Dets bele Areal er 400,4 km2, og 1. Febr 1921
fandtes her 2618 Gaarde og Huse med 13593
Indb. (1901: 10329, 1850: 5523, 1801: 4211), altsaa
34 pr km2. Overfladen er ikke videre
højtliggende, men temmelig jævn, mod N. og V. noget
bølgeformet; højeste Punkt er Rishøj, 71 m,
og vestligere Klovenhøj (65 m), begge tæt ved
Nordgrænsen. Jorderne er overvejende
sandmuldede og sandede med store
Hedestrækninger. Af Vandløbene nævnes Simested Aa, der
gennemstrømmer Herredet fra NØ.—SV. og
falder i Hjarbæk Fjord. Ved henh. Øst- og
Sydgrænsen ligger Klejtrup- og Hærup Sø, begge
smaa. For Skov er det næsten helt blottet, dog
findes spredt fl. mindre, nyere Plantager. Det
hører til Amtets mindre frugtbare Herreder, idet
der gennemsn. gaar c. 17 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af Arealet var 1919 30730 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 311 ha Tørvemose, 1386 ha
Skov og Plantage, 6145 ha Hede og 323 ha
Vandareal; 825 ha optoges af Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. Kreaturholdet bestod 1922 af
5042 Heste, 20971 Hornkvæg, 8157 Faar og
13468 Svin. Herredet omfatter 17 Sogne med
9 Pastorater under R.—Nørlyng Herreders
Provsti (Viborg Stift). Det hører til 63.
Retskreds, Hobro Købstad, Gislum og R. Herreder
og en Del af Gerlev—Onsild Herreder, og til
46. Politikreds (samme Omraade), har
Tingsted, Dommer og Politimester i Hobro, men
Bitingsteder i Aalestrup og Gedsted. Gennem
Herredet gaar Statsbanerne Viborg—Aalestrup
og Hobro—Aalestrup—Løgstør. — R. Herred,
der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Rinshæreth, hørte i Middelalderen til
Himmersyssel, fra 1660 til Hald Amt, indtil det 1794
indlemmedes i det da oprettede Viborg Amt.
(Litt.: K. S. Testrup, »Uddrag af R.
Herreds Kronike«, i Saml. til jysk Hist. I; W.
Dreyer, »Oldtidsminder i den vestlige Del
af R. og Gislum Herreder«, smst. X).
M. S.
Rindö, Ø, c. 20 km NØ. f. Sthlm, i
Skærgaarden, er 4,5 km2 stor og hører under
Vaxholm By, som den er skilt fra ved
Vaxholmsundet mod V. R., der ligger imellem de to
Hovedindløb til Sthlm, er ved sine store milit.
Anlæg (bl. a. Oscar Fredriksborg i Ø.) meget
vigtig for Hovedstadens Forsvar. Desuden har
den ved sine gode Dampskibsforbindelser og
sin smukke Natur om Sommeren en livlig
Tilstrømning af Badegæster.
G. G.
rinforzando [-for’tsando], se rfz.
Ring (hertil 1 Tavle). Hos Grækerne var
det fra tidlig Oldtid en almindelig Skik,
at den fri Mand havde en Seglsten
(Gemme), indrettet til at forsegle med. Seglet
traadte paa et Dokument i Stedet for
Underskrift, og ligesaa anvendtes Forsegling
overalt, hvor man vilde sikre sig, at noget forblev
urørt. At Seglet ikke eftergjordes, var saaledes
overordentlig vigtigt, hvorfor allerede Solon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
