Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringkjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amtets 1. Folketings-Opstillingskreds, 5.
Landstingskreds, Amtets 1. Lægekreds, R. Skatte- og
Skyldkreds og til 5. Udskrivningskreds.
Amtmanden over R. Amt har Bolig paa den
nærliggende Rindum Gaard (Rindum Sogn). I R.
er der Filial af Amtsstuen i Holstebro, og der
findes nederlandsk, portugisisk, svensk og tysk
Vicekonsulat.
Historie. Byens Navn, der i 14. Aarh. lød
Rænnumkøpingh og Rennekøping, maa sikkert
afledes af den nærliggende Sogneby Rindum,
som opr. ogsaa hed Rænnum, og burde derfor
rettest skrives Rindkjøbing. Skønt dens
Privilegier første Gang nævnes 1443, gaar dens
Historie vistnok tilbage til 13. Aarh., og den
har i Middelalderen og Beg. af den nyere Tid
været en ret velhavende By, dels ved det store
Fiskeri, dels ved sin Handel, især paa Norge,
Holland og Hamburg; navnlig var Udførselen af
Øksne en vigtig Indtægtskilde for Byen;
Fjorden, som dengang var sejlbar, gav den ogsaa
gode Betingelser. Dens bedste Tid har vistnok
det 16. og første Halvdel af 17. Aarh. været,
om den end i den Tid har haft sine Ulykker at
kæmpe imod: den blev saaledes afbrændt i
Grevens Fejde af Johan Rantzau og led fl. Gange
af Vandflod, f. Eks. 1615 og 1624; men især maa
nævnes de stadig vanskeligere
Besejlingsforhold paa Fjorden, efterhaanden som Nyminde
Gab fra Midten af 17. Aarh. begyndte at
vandre mere mod S. (se under R. Fjord). Med
Krigene i 17. Aarh. fulgte for den som for
andre danske Byer en drøj Tilbagegangstid.
Dens Tilstand i 18. Aarh. skildres af samtidige
med mørke Farver; 1769 havde den kun 506
Indb. (1672: 623). I Slutn. af 18. Aarh. var der
dog atter nogen Fremgang; Byen fik igen en
lille Handelsflaade, som vel gik tabt i Krigen
1807—14, men snart erstattedes, og
Handelsforholdene i 1820’erne skildres som ret gode,
idet Byen efterhaanden var bleven Udførselsby
for en Del af Vestjylland, til Dels fordi
Sejladsen paa Limfjorden var daarlig. Men
Agger-Kanalens Aabning og Løgstør-Kanalens Anlæg
 |
| Situationsplan over Ringkjøbing. |
| 1. | Elektricitets- og Vandv. |
| 2. | Gasværk |
| 3. | Kommuneskole |
| 4. | Teknisk Skole og Haandværkerforening |
| 5. | Realskole |
| 6. | Kirke |
| 7. | Raadhus |
| 8. | Hotel »Ringkjøbing« |
| 9. | Missionshus |
| 10. | Apotek |
| 11. | Posthus |
| 12. | Sparekasse |
| 13. | Landbobank |
| 14. | Ringkjøbing Bank |
| 15. | Grand Hotel |
| 16. | Amtstuefilial |
| 17. | Telegrafstation |
| 18. | Jernbanehotellet |
| 19. | Fattiggaard |
| 20. | Toldkammer |
| 21. | Epidemisygehus |
| 22. | Amtssygehus |
| 23. | Vandtaarn |
| 24. | Kreditf. f. V.- og S.-Jyll. |
| 25. | Mindestøtte for Mylius Erichsen |
| 26. | Museum |
| 27. | Friboliger |
| 28. | Dommerkontor |
| 29. | Ting- og Arresthus samt Politimesterkontor |
| 30. | Kroners Legatgaard |
| 31. | Sportsplads |
| 32. | Alderdomshjem |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
