Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under 0° 47,4′ v. L. f. Kbhvn (regnet for
Kirken) paa et næsten skovløst, temmelig jævnt,
men ret højt Terrain (højeste Punkt i Byen er
58 m), mod V. begrænset af en Sænkning, hvori
Susaas Biaa, R. Aa, løber. Den ligger c. 60
km VSV. f. Kbhvn, henved 30 km SV. f. Roskilde
og 15 km Ø. f. Sorø. R. har et Areal af 714 ha,
og 1. Febr 1921 fandtes her 525 Gaarde og Huse
med 5047 Indb. (1911: 4045, 1901: 3320, 1850:
1380, 1801: 817). Ang. Byens Form og
Udstrækning, Gadeplan og Beliggenhed af de vigtigste
Lokaliteter henvises til Kortet, hvoraf ses, at de
nyere Bydele hovedsagelig ligger mod Ø., idet
den naturlige Udvidelse mod Banegaarden
tidligere har været afskaaret, da Arealet, som
tilhørte Fideikommisset R. Kloster, ikke kunde
erhvervs. 1917 har imidlertid Kommunen købt
hele Hovedgaarden. Byens to Hovedaarer:
Skt Hansgade—Nørregade og
Skt Bendtsgade—Skt Knudsgade skærer
hinanden i det lange,
anselige Torv; i alt er
der c. 20 Gader og
Stræder, som gør et solidt
Indtryk med de for en
stor Del ganske anselige
Huse. Trods sin Ælde
har Byen ikke noget
gammeldags Udseende og
ingen ældre Bygninger;
de hyppige Ildebrande
har tilintetgjort dem. Af offentlige o. a.
Bygninger samt Institutioner nævnes først og fremmest
den gl. Klosterkirke og Byens nuværende
Sognekirke, Skt Bendt’s Kirke. Endvidere:
Missionshuset »Bethlehem«, Raad-, Ting- og
Arresthuset med offentlige Kontorer, Retslokaler,
Byraadssal og Politistation; det kommunale
Skolevæsen med Grundskole samt Borger- og
Mellemskole (med Realklasse), dels i den gamle
Skole og dels i det ny, fra 1906 i Pavillonstil
opførte Skolekompleks (Ark. A. Haunstrup);
Teknisk Skole, oprettet 1868, egen Bygning
1891; Handelsskolen: Skt Joseph’s Skole;
Sygehuset (1856) med 30 Senge, Epidemihuset (1902)
20 Senge, Garnisonssygehuset, det store
Kaserneaniæg, opført 1914 (Arkitekt O. Petri);
Gasværket, anlagt 1866, senere stærkt udvidet;
Vandværket (1885), nu helt moderniseret;
Elektricitetsværket (1902); Banegaarden, opført
1855—56; Postkontor og Telegrafstation i privat
Bygning. Byen har et Lystanlæg (c. 13 ha) med
Pavillon. Paa Markjorderne ved Kjøgevejen
ligger den private Landbrugs- og
Husholdningsskole »Kærehave«, oprettet 1903, senere stærkt
udvidet, og har nu 16 Lærere og Lærerinder
og 138 ha Areal. Af milde Stiftelser er der
»Friboligen« (stiftet 1857) for 12 Personer;
»Fondets Borgerstiftelse« (1878) med 15 Friboliger;
Dagmar-Asylet (1885) for 50 Børn og
Haandværkssvendenes Sygekasses Stiftelse (Friboliger).
Af samtlige Beboere ernæres c. 40 % ved
Haandværk og Industri, 25 % ved Handel o. l.,
herefter kommer immateriel Virksomhed,
Tyendestilling og Transport med henh. 9, 8 og 6
%. Af Fabrikker og industrielle Anlæg skal
nævnes: Bryggeriet »Alliance« (grundlagt 1859)
med 25 Arbejdere; R. Dampmølle (1880), 20
Arbejdere; R. Andels-Svineslagteri (1896), 50
Arbejdere; R. Guldliste- og Rammefabrik, 60
Arbejdere; R. Jernstøberi og Maskinfabrik; R.
Cementvarefabrik og Betonstøberi; flere
Savværker og Fabrikker for Fremstilling af
Cykler, Lervarer, Margarine, Mineralvand, Møbler
og Træsko m. m. Af Pengeinstitutter:
Sparekassen for R. og Omegn (oprettet 1832),
Banken for R. og Omegn (1890); den sjællandske
Bondestands Sparekasse har Kontor i R.
Kommunens Indtægter var 1920—21: 673000
Kr, Udgifterne s. A. 778000, og dens Formue og
Gæld ved Aarets Slutning henh. 4,9 og 3,3 Mill.
Kr. Vurderingen til Ejendomsskyld i R. 1920
var 16,2 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 4,3 Mill. Kr;
s. A. var Bygningernes Brandassurance 15,1
Mill. Kr. — Byens Øvrighed bestaar af
Politimesteren og en folkevalgt Borgemester, der er
Formand for Byraadet, som i alt tæller 11
Medlemmer. R. Købstad danner sammen med
Landsognet og Benløse Sogn et Pastorat i R.—Alsted
Herreders Provsti (Roskilde Stift). I verdslig
Henseende hører den til 18. Retskreds (R.
Købstad og Herred samt Skjoldnæsholm og
Svenstrup Birker) og til 13. Politikreds (18. og 19.
Retskreds) med Dommer og Politimester i
Byen; endvidere til Roskilde Amtsstuedistrikt,
Amtets 1. Folketings-Opstillingskreds, 2.
Landstingskreds, R. Lægekreds, Sorø Skattekreds, R.
Skyldkreds og 2. Udskrivningskreds (77. Lægd).
Byen er Skæringspunkt for Statsbanerne
Kbhvn—Korsør og den under Anlæg værende
midtsjællandske Jernbane, af hvilken Strækningen
Næstved—R. er aabnet, og Endepunkt for
Privatbanen Kjøge—R.
Historie. R. er en ældgammel By, der
allerede i Hedenskabets Tid havde stor Bet.
og ved sin Beliggenhed midt paa Sjælland og
derved saa at sige midt i Riget var
Samlingssted for Befolkningen. Her holdtes Hovedtinget
for Sjælland, og her var det fælles Offersted,
hvor der hvert 3. Aar fejredes et Hovedblot for
Sjælland og hvert 9. Aar et for hele Riget
fælles Blot, til hvilke der knyttede sig store
Markeder. Ligeledes var Byen ofte i Oldtiden
Opholdssted for Dankongen; Kong Frode IV
residerede saaledes snart i Lejre og snart i R., og
Kong Sigmund, Vølsungs Søn, skænkede, som
den ældre Edda beretter, »Hring stadir« til
Sønnen Helge Hundingsbane til fremtidigt
Kongesæde. Ogsaa i Beg. af Middelalderen var den
Sjællands anseligste By, inden den efterhaanden
maatte vige Pladsen for Roskilde. Landstinget,
Provinsens øverste Domstol, holdtes her. (Paa
Torvet ligger endnu 3 store, flade, fredlyste
Sten, som anses for gamle Tingsten). Byen var
Møntsted allerede under Knud den Store,
Kongerne tog ofte Ophold her, og vigtige
Regeringshandlinger fandt Sted. Her skete saaledes
25. Juni 1170 den første Kongekroning, Knud
Valdemarssøns, samtidig med at Knud Lavard
blev skrinlagt. Absalon udstedte her 1171 den
sjællandske Kirkeret, Kong Christoffer II
sluttede i Novbr 1329 Forlig med Johan den Milde,
efter at han var vendt hjem fra
Landflygtigheden, og endelig var det her, at Kongerne
sædvanlig hyldedes for Sjællands Vedk. Hvad der
ogsaa forøgede dens Anseelse, var det af Svend
 |
| Ringsted Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
