Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 217 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringsæl - Ringsølv - Ringtejste - Ringtromle - Ringtrost - Ringvasøen - Ringwaldt, Bartholomäus - Ringwood - Ringøgler - Rink, Hinrich Johannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ringsæl, se Sæler.

Ringsølv. I Slutn. af Oldtiden
(Vikingetiden) spillede Sølvet den samme Rolle ved
Betaling som tidligere Guldet og Bronzen. I St
f. Ringguld (s. d.) traadte nu R. Dette bestaar
dels af Smykkeringe, Hængeprydelser, Naale e.
l., dels af Barrer og Stænger — alt sædvanlig
overbrudt ell. overhugget og ofte forbukket ell.
prøvet med Kniv ved Anvendelsen som
Betalingsmiddel.
C. Ngd.

Ringtejste, Ringletøjet Tejste, se
Alkefugle, S. 516,

Ringtromle er et Agerdyrkningsredskab,
som anvendes ved Jordbearbejdning, hvor der
ønskes en mere effektiv Tromling, end den alm.
Glattromle udøver. R. bestaar af en: 3—4 m lang
Træbul med Endetapper, som hviler i en
Ramme. Paa Bullen er anbragt støbte, i Tværprofil
trekantede Ringe med skarp Midtkam
udefter; derved faar R. større Evne til at kløve
Jordklumper, knuse Knolde m. m., end den
alm. Glattromle. Undertiden er der to Bulle
efter hinanden; Ringene paa den bageste Bul
sidder da ud for Mellemrummene af Ringene
paa den forreste Bul. R. vejer 2—400 kg pr m
Arbejdsbredde.
A. C-n.

Enkelt Ringtromle.

Ringtrost (norsk), se Drossel, S. 439.

Ringvasøen, stor Ø i Troms Fylke, 667 km²,
(1900) 1019 Indb. Øen hører til Tromsøsundet,
Karlsøy og Helgøy Herreder.
M. H.

Ringwaldt [’reŋvalt], Bartholomäus,
tysk Digter, f. i Frankfurt a. O. 28. Novbr 1532,
d. som Sognepræst i Langenfeld i Neumark 9.
Maj 1599. Han skrev meget yndede, undertiden
allegoriske Digte, ogsaa »Komedier« og
aandelige Sange, der har levet til vore Dage, som
f. Eks. »Es ist gewiszlich an der Zeit«. Yndet
blev »Speculum mundi, eine feine Comoedia«
(1590). (Litt.: Wippel, »Leben B. R.’s«
[Berlin 1751]; Hoffm. v. Fallersleben, »B.
R. und Benj. Schmolke« [Bresl. 1833]; Sielck,
»B. R.« [Frankfurt a. d. O. 1899]).
C. B-s.

Ringwood [’riŋwud], By i det sydlige
England, Hampshire, ved Avon, 25 km SV. f.
Southampton, har Handel med Landbrugsprodukter,
tilvirker Lærred og Handsker og har (1921)
7387 Indb.
G. G.

Ringøgler (Zonuridæ), Familie inden for
Krybdyrene, der i systematisk Henseende viser
Lighedspunkter saavel med Leguanerne som
med Staalormene. Tungen er kort, papilløs og
kan næppe strækkes uden for Munden; dens
Spids er helt ell. meget svagt indskaaret.
Tænderne er smaa og talrige, fæstede til Kæbens
Side (pleurodonte); Ganen er derimod tandløs.
Kroppen er beklædt med Skæl, der snart er
kornede, snart ordnede i Tværrækker.
Forbeninger i Læderhuden under Hornskællene
udmærker Slægten Zonurus. Familien tæller i alt
kun 4, ikke særlig artrige
Slægter, der er udbredte i det
tropiske og sydlige Afrika samt
Madagaskar; af disse er
Slægten Zonurus den mest bekendte.
Hos denne er Hoved og Krop
tydelig fladtrykte; Hovedet er
beklædt med regelmæssige
Skjolde, Kroppens Rygside med
store Skæl, stillede i
regelmæssige Tværrækker, Bugsiden med
mindre, firkantede Skæl, der
enten er sidestillede ell.
taglagte og danner tydelige
Længde- og Tværrækker; Halens
Skæl er tornede og
sammenstillede til tydelige Ringe. En af
de almindeligste Arter er den
omkring 25 cm lange. Z.
cordylus Gray, et ensfarvet
brungraat Dyr, der med stor
Livlighed skal færdes paa
utilgængelige, af sparsom Plantevækst dækkede
Klippeskraaninger i Sydafrika. (Litt.:
Boulenger, Catal. of Lizards in the Brit. Mus., Bd II
[Lond. 1885]).
R. H. S.

Rink, Hinrich Johannes, dansk
Geolog og Grønlandsforsker, f. 26. Aug. 1819 i
Kbhvn, d. 15. Decbr 1893 i Oslo. R. studerede
Fysik og Kemi ved den polytekniske
Læreanstalt i Kbhvn, vandt 1843 Univ.’s
Guldmedaille og blev 1844 Dr. phil. ved
Universitetet i Kiel. R. deltog som Geolog i Korvetten
Galathea’s Jordomsejling 1845—47 og foretog
naturvidenskabelige Undersøgelser paa Nikobar
Øerne, som han har beskrevet i »Die
Nikobarischen Inseln« 1847. 1848—51 berejste R. med
offentlig Understøttelse Nordgrønland for at
undersøge Landet i mineralogisk-geologisk
Henseende. Han rettede særlig sin Opmærksomhed
paa Grønlands isdækte Indre, Indlandsisen,
Isfjordene og de svømmende Isfjælde. Hans
mesterlige Skildringer heraf i Afhandlingen
»Om Isens Udbredning og Bevægelse over
Nordgrønlands Fastland« (1853) henvendte den
videnskabelige Verdens Opmærksomhed paa
disse storslaaede Naturforhold. Han optog Kort
over Nordgrønland, der trods hans primitive
Hjælpemidler var udført med stor Nøjagtighed.
R. fik 1852 Videnskabernes Selskabs
Sølvmedaille og udnævntes til Medlem af en
Kommission, der blev nedsat for at behandle
grønlandske Anliggender, i hvilken Anledning han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>