Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rinmanns Grønt - Rinne, Fritz - Rinonblennorrhoe - Rinolali - Rinolit - Rinologi - Rinoplastik - Rinosklerom - Rinoskop - Rinoskopi - Rinteln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produkt fremstilles ved Ophedning af Zinkhvidt
med Roseokoboltnitrat til svag Rødglødhede.
(O. C.). S. P.
Rinne [’renə], Fritz, tysk Petrograf
og Mineralog, f. 1863, Professor i
Hannover 1893, i Kiel 1908, i Königsberg 1909
og samme Aar i Leipzig. Har skrevet en
Mængde Afh. og Værker, blandt hvilke særlig
maa mærkes hans »Gesteinkunde«, der giver en
god, ret kortfattet Oversigt over Petrografien
og er udkommet i en Mængde Oplag. I de senere
Aar har han særlig kastet sig over
Undersøgelserne over Krystalstruktur ved Hjælp af
Røntgenstraaler, og saavel han selv som hans Elever
har udgivet en Mængde Afhandlinger
desangaaende. Særlig bekendte er hans forsk. populære
Bøger over Krystalstruktur, der er interessante
p. Gr. a. Forf.’s mange ny Ideer paa dette
Omraade.
O. B. B.
Rinonblennorrhoe [-’re] (gr.), Næsekatarr.
Rinolali (gr.), snøvlende Stemme og Udtale.
Man skelner alm. mellem Rhinolalia aperta, den
egl. Snøvlen, som findes f. Eks. ved Lammelse
af Ganesejlet, og Rh. clausa, den »stoppede«
Udtale, som findes f. Eks. ved adenoide
Vegetationer, og hvor navnlig m udtales som b.
J. M.
Rinolit [rino’lit] er Betegnelsen for
Kalkkonkrementer, der forekommer i Næsehulen
(»Næsesten«) og opstaar ved Aflejring af Kalk
om Ærter, Bønner, Kirsebærsten e. l. Genstande
som indbringes i Næsen (hyppigst af Børn og
under Leg) og ikke hurtigt fjernes, men
forbliver i længere Tid i Næsehulen.
J. M.
Rinologi (gr.), Læren om Næsens Sygdomme.
Rinoplastik (gr.) omfatter de plastiske
Operationer, der gaar ud paa ved Overføring af Hud-
og Kødlapper fra Omgivelserne ell. fjernere fra
at erstatte en helt ell. delvis tabt Næse. R. har
fra gl Tid været udført for at bedre paa
Udseendet, hvor Mennesker havde mistet Næsen
ved Sygdom ell. Læsion (f. Eks. som Straf). De
Metoder, der hyppigst har været anvendt, har
man plejet at henføre til to Kategorier: den
indiske og den italienske Metode, af
hvilke den første gik ud paa at erstatte den
tabte Næse ved en Hudlap fra Panden
(sjældnere fra Kinderne); Lappen havde Trekantform
med sin ene Spids mod Næseroden, hvor man
lod Lappen beholde sin Forbindelse med
Legemet, og drejede nu Trekanten nedad, hvor den
syedes fast til en frisk Saarrand, skaaret langs
Randen af Næsehullet. Den anden Metode gik
ud paa at tage Lappen fra et fjernere liggende
Sted af Legemet, hvortil ofte valgtes Overarmen,
der kan bringes i Berøring med Næsestedet,
naar Armen lægges op over Hovedet. Man
løsnede Lappen fra Overarmens Bøjeside og med
bred Tilhæftning ned imod Albuebøjningen.
Tilsyning langs Næsehulsranden, hvorhos Armen
ved en Bandage fæstedes saa urokkelig som
muligt til Hovedet med Haanden udbredt om
Nakken. Naar Lappens Tilvoksning var færdig,
skares den bort fra Tilhæftningen paa Armen,
som nu gjordes fri af den tvungne Stilling.
Medens der nok berettes om udmærkede
Resultater af R., lykkes de dog ikke altid, trods
mange Forbedringer i Teknik og
Saarbehandling. Man har derfor ogsaa søgt at erstatte den
tabte Næse ved kunstige Næser, dannede af de
forskelligste Materialer. Der er imidlertid store
Gener ved disse kunstige Næser, hvorfor
Kirurger stadig søger ny Forbedringer af R., hvoraf
især de maa nævnes, som gaar ud paa at faa
Bendele taget med ind i Lappen for at skaffe
den ny Næse et fast Underlag, som savnes ved
de gammeldags Hudlapper uden Ben.
(E. A. T.). V. Sch.
Rinosklerom er en Sygdom, som fortrinsvis
angriber Næsens Slimhinde, men ogsaa andre
Organer og Lokaliteter, dog mest de øvre
Luftveje og deres nærmeste Omgivelser, saaledes
Huden omkr. Næsen; den kaldes derfor bedre
blot Sklerom. Den bestaar i Udviklingen af
knudrede, bruskhaarde Fortykkelser i
Slimhinden, senere kommer der Saar- og Ardannelse,
hvorved opstaar betydelige Destruktioner og
Forsnævringer. I Næsen begynder Sygdommen
i Reglen ved de bageste Næsebor; den
næsthyppigste Lokalisation er Strubehovedet. Den
er meget langtrukken og foreløbig uhelbredelig.
Den skyldes en bestemt Bakterieform, men om
den kan overføres ved direkte Smitte, er
tvivlsomt. Derimod optræder den udpræget
endemisk, hører navnlig hjemme i Galizien, Polen,
Böhmen, Sydvestrusland samt Østpreussen.
Endvidere findes den endemisk i
Mellemamerika. Spredte Tilfælde kan dog forekomme
ogsaa landre Steder, bl. a. er der her i
Danmark iagttaget et enkelt Tilfælde.
J. M.
Rinoskop (gr.), d. s. s. Næsespejl, kaldes
de forsk. Instrumenter, hvorved Næsens indre
Undersøgelse ved Synet — Rinoskopi —
foregaar.
(E. A. T.). J. M.
Rinoskopi (gr.) er i sin ligefremmeste Form:
Undersøgelse ved Synet af Næsens forreste
indvendige Flade enten direkte ell. ved
Indførelsen af en Tragt ell. en Tang, hvorved
Næseboret udspiles, af gl Dato, hvorimod R. af
Næsens bageste Del først har udviklet sig i de
sidste 50 Aar, sluttende sig til
Strubespejlsundersøgelsen, idet Princippet er det samme ved de
to Undersøgelser (smlg.
Belysningsapparater, Næsespejl). Ved R. har man naaet
langt større Sikkerhed i Erkendelsen af
Næsesygdomme og Sygdomme i øverste Parti af
Svælget, Steder, man før R. kun kunde
undersøge temmelig mangelfuldt ved Beføling med en
gennem Munden indført Finger. Svulstformer i
deres Beg., Udbredning af Betændelser,
Udbredningen og Beskaffenheden af de adenoide
Vegetationer (Meyer’s Sygdom), Tuberkulosens
Optræden i denne Egn, er saaledes nogle af de
Omraader, hvor R. har skaffet os klarere
Indsigt. Man skelner mellem Rhinoscopia anterior
ved direkte Indblik forfra og Rh. posterior,
hvorved Næsesvælget og de bageste Næsebor
undersøges ved indirekte Spejlundersøgelse.
(E. A. T.). J. M.
Rinteln [’rentəln], By i preussisk Prov.
Hessen-Nassau, 42 km NØ. f. Bielefeld ved Weser,
har (1910) 5719 Indb. Uldspinderi, Savskæreri,
Glasfabrikation. R. er grundlagt 1225, fik 1239
Stadsret og var 1621—1809 Sæde for et Univ.
(Joh. F.). O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
