Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rioja, Francisco de - Riolan, Jean - Riom - Rio Muni - Rion - Rio Negro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømt Digt af ham, Epistola moral a Fabio,
heller ikke tilhører ham (iflg. en Afh. af Ad. de
Castro fra 1875). Men ved sine ægte
Frembringelser viser han sig dog som en nobel og
formfuldendt Lyriker i klassisk Stil, især ved sine
Silvas til Rosen og til Nelliken. R.’s Poesias
udgaves (Madrid 1797) sammen med nogle
andre andalusiske Digteres som 18. Bd af Ramón
Fernández’ Colección, ogsaa i 32. Bd af
Ribadeneyra’s Biblioteca; men siden er udkommet
en samlet, kommenteret Udg. ved La Barrera
(Madrid 1867), med et Tillæg (Sevilla 1872).
E. G.
Riolan [riå’lã], Jean (jun.), fr. Læge og
Anatom, f. 20. Febr 1580 i Paris, d. 19. Febr
1657 i Paris. R. promoverede 1604, blev 1613
Prof. anat. et botan. og var Livlæge hos Henri
IV, Louis XIII og Maria de Medicis, som han
fulgte i Landflygtighed. Efter hendes Død
vendte han tilbage til Paris igen, hvor der
oprettedes en Lærestol i Anatomi, Botanik og Farmaci
for ham. Skønt han opereredes to Gange for
Blæresten, holdt han sig i Live og i kampdygtig
Stand til sin høje Alderdom. Ligesom Faderen,
der bar de samme Navne, med Fynd og Klem
havde bekæmpet Paracelsisterne og det ny, de
vilde tilføre Medicinen, saaledes var Sønnen
ogsaa stadig i Opposition, navnlig mod Harvey,
hvis Teori om Blodomløbet han kun delvis
kunde anerkende, desuden mod Bartholin, mod
hvem han skrev Judicium novum de venis
lacteis tam mesentericis quam thoracicis (1653,
optaget i Opuscula anat. nova) og
Animadversiones secundæ ad anatomicam reformationem Th.
Bartholini (1655). — R. var den første, der
beskrev Musculus brachialis externus og
Musculus anconæus samt Knæleddenes
halvmaaneformige Ledbruske (Meniskerne). Han angiver
ogsaa at være den første, der har set Klappen
i Vena jugularis, hvad der er tvivlsomt.
Derimod gav han den første Beskrivelse af Fostrets
Brankialspalte og af den ciliære Del af
Musculus orbicularis oculi, som senere blev beskrevet
af W. E. Horner. R. skrev Anthropographia et
osteologia (1618, 1626, 1649); Encheiridium anat.
et pathol. (1648); Opuscula anatomica varia et
nova (1652) og Opera anatomica vetera
recognita et auctiora (1650).
J. S. J.
Riom [riå], By i det indre Frankrig, Dept
Puy-de-Dôme, 385 m o. H. ved Ambène, N. f.
Clermont-Ferrand, 10600 Indb. R. har brede
Gader, men et mørkt trist Udseende, da
Husene er opførte af Lava. Bl. de fremtrædende
Bygninger er Kirkerne St Amable fra 11.—12.
Aarh. og Notre-Dame-du-Marthuret fra 15.
Aarh., Sainte Chapelle, den sidste Rest af
Hertugerne af Auvergnes gamle Slot,
Justitspalads, Raadhuset og Klokketaarn, der skriver
sig fra 16. Aarh. Byen har et
Tobaksmanufaktur, driver Tilvirkning af Lærred,
Metalvarer, Olie og kandiserede Frugter. R. har en
Appel- og Assisedomstol, en Handelsret, et
Museum, et Centralfængsel og et Hospital.
(M. Kr.). E. St.
Rio Muni [’riå-’muni], sp. Besiddelse paa
Nedre Guineas Kyst paa Vestsiden af Afrika,
strækker sig langs Kysten fra Rio Muni i S. til
Rio Kampo i N. og strækker sig ind i Landet til
11° 20′ ø. L., paa alle Sider omgivet af fransk
Kamerun. 24526 km2 med (1921) 101100 Indb.
Arealet er gennemgaaende bjergrigt og
gennemstrømmes af Floden Benito.
Administrationens Sæde er Bata ved Kysten, men
Territoriet staar under Guvernøren af sp. Guinea,
der residerer i Santa Isabel paa Fernando Po.
C. A.
Rion [ri’ån], Rhion, i Oldtiden Fasis,
Flod i det russ. Transkaukasien, Guv. Kutais,
udspringer paa Sydskraaningen af Kaukasus i
Nærheden af Mamison-Passet, strømmer S. paa
gennem vilde, skovklædte Bjergdale og træder
ved Kutais ud paa Sletten, som den
gennemstrømmer i et lavt og sumpet Løb, hvorefter
den ved Poti udmunder i det sorte Hav. R.’s
vigtigste Tilløb er Kvirila. Længden er 315 km,
af hvilke de 84 km er sejlbare, og
Strømomraadet udgør 9174 km2. R. er kendt fra
Argonautertoget. I Oldtiden laa ved dens Munding
den af Milet grundlagte Plantestad Fasis.
Efter R.’s Navn i Oldtiden har Fasanen (lat.
Phasianus) faaet Navn.
(H. P. S.). M. V.
Rio Negro [sp. ’riå-’nægrå, portug. ’riu-’negru],
1) Biflod til Rio Amazonas i Sydamerika,
udspringer under Navnet Rio Guainia Ø. for
Cordillererne paa de colombianske Llanos, flyder
mod Ø. og bliver snart sejlbar for Baade,
vender sig ved Maroa mod S. og danner nu paa
en Strækning Grænsen mellem Colombia og
Venezuela. Paa denne Strækning modtager den
Rio Cassiquiare, som ved sin hurtige Erosion har
naaet Rio Orinoco og truer med at indfange
denne Flods øvre Løb til R. N.’s Strømomraade.
Ved Sammenløbet ligger R. N.’s Vandspejl kun
247 m o. H., og Floden er allerede sejlbar for
større Skibe. Ved Pedra de Cucuhy (218 m
o. H.) overskrides den brasilianske Grænse og
vender sig snart mod Ø. og SØ. Dens største
Bifloder er Rio Uaupés fra V. og Rio Branco
fra N. Som Navnet antyder hører R. N. til de
»sorte Floder«, hvis Vand synes sort, og taget
op i et Glas viser sig gulligt. Den mørke Farve
synes at skyldes Jernforbindelser, men dens
Aarsag er i øvrigt ikke opklaret. Vegetationen
ved de sorte Floder er mindre rig end ved de
andre Floder, til Gengæld mangler Myg og
Feber. Under Ækvator afbrydes R. N.’s
Sejlbarhed af Strømhvirvler, og først neden for Santa
Isabel er Sejladsen uden Hindringer, indtil
Floden neden for Manaos udmunder i Rio
Amazonas. Ved Mundingen er den 2,4 km bred. Kun
dens øvre Løb gaar gennem Savanne, ellers
løber den gennem Regnskov.
2) Flod i Argentina, udspringer paa
Cordillererne under Navnet Rio Neuquén og er sejlbar
fra Bjergenes Fod. Navnet R. N. faar den først
efter Sammenløbet med Rio Limay, der danner
Afløb for Lago Nahuel Huapi. Denne Flod er
fuld af Strømhvirvler. Efter Sammenløbet
fortsætter R. N. mod Ø. og udmunder 30 km neden
for Carmen de Patagones i Atlanterhavet.
Indsejlingen i Mundingen vanskeliggøres af en
Barre.
3) Territorium i Argentina paa begge
Sider af Floden R. N., 199301 km2 med (1921)
47693 Indb. Mod SV. strækker Territoriet sig ind
i Cordillererne, men den største Del af Landet
hører til det patagoniske Plateau, over hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
