Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rist, Johann - Rist, Johan Georg - Rist, Peter Frederik - Ristell, Adolf Fredrik - Ristenpart, Friederich Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digter og adlet 1653. Han arbejdede ihærdigt for
at forædle det tyske Sprog, blev Medlem af
Pegnitz’ »Blumenorden« og af »fruchtbringende
Gesellschaft«, stiftede selv sammen med
ligesindede »Der Elbschwanenorden«. R. har
skrevet allegoriske Dramaer, som »Das Friede
wünschende Deutschland« (1647) og »Das Friede
jauchzende Deutschland« (1653) og en Række
aandelige Sange, der synges den Dag i Dag,
som »Lasset uns den Herren preisen«, »O Jesu,
meine Wonne« og »O Ewigkeit, du Donnerwort«.
Goedike og Goetze har udg. »Dichtungen v.
J. R.« i »Deutsche Dichter des 17. Jahrh.«, 15. Bd
(1885). (Litt.: Th. Hansen, »J. R. und seine
Zeit« [Halle 1872]; K. Th. Gaedertz, »J. R. als
niederdeutscher Dramatiker« [»Jahrb. für nord.
Sprache«, VII, 1881]; O. Kern, »J. R., als
weltlicher Lyriker« [1910]).
C. B-s.
Rist, Johan Georg, dansk Diplomat
(1775—1847), en holstensk Præstesøn, blev 1797
Privatsekretær hos Finansministeren Grev E.
Schimmelmann og indtraadte 1801 i den
diplomatiske Tjeneste. I Efteraaret 1806 blev han
Chargé d’affaires i London; det lykkedes ham
ikke at give sin Regering nogen Advarsel om
det forestaaende eng. Tog til Kbhvn 1807, og
han blev derefter hjemkaldt og udnævnt til
Generalkommissær, senere Generalkonsul i
Hamburg. I denne meget vanskelige Stilling
viste han stor Dygtighed og Takt. Skønt afgjort
loyal og som Patriot oprørt over Englands Færd
følte han sig nationalt som Tysker og tog
Afsked 1813, misfornøjet med Frederik VI’s
Politik og hans tyske Raadgiveres Fjernelse. Han
brugtes senere i vigtige Regeringskommissioner,
men fik intet nyt Embede, før han 1834 blev
Medlem af Provinsregeringen paa Gottorp
indtil 1846. Han havde 1815 ønsket en fri
Forfatning for Holsten, men skrev dog 1831 et
Modskrift mod U. Lornsen og blev derfor 1832
optaget bl. de erfarne Mænd, der skulde raadslaa
om Provinsialstænders Indførelse. Hans
»Lebenserinnerungen« udgaves 1880—83 i Gotha i
3 Bd.
E. E.
Rist, Peter Frederik, dansk Officer
og Forf., f. i Kbhvn 7. Juli 1844. Fra
Studieplanerne reves han bort af Krigen 1864; han
deltog som frivillig Officersaspirant i Forsvaret
af Dybbøl, blev saaret, kom atter tilbage til
Hæren og forblev fra nu af Militær; han
avancerede efterhaanden til Oberstløjtnant (1894) og
afskedigedes 1904 med Karakter af Oberst. Men
under Garnisonslivet var Forfatterlysten
vaagnet, og 1884 begyndte han med en Samling
kulturhistoriske Skitser fra 18. Aarh.’s
Militærvæsen (»Fra Støvlettiden«) en ikke rig, men
vægtig Produktion af hist. og digterisk Art, stedse
samlet om Krigen og Militærlivet. Han var
Medredaktør af Tidsskriftet »Museum« (1889 ff.) og
Medarbejder, fra 1896 Leder, af officielle
krigshistoriske Arbejder; en paa Breve støttet
Skildring af Olaf Rye udgav han 1899. Men Krigen
1864, der havde været hans Livs
Hovedbegivenhed og aabenbart lagt Grunden for hans
Livssyn, trængte sig frem i ham til en mere
personlig og indtrængende Fremstilling end den
rent historiske. I Bøgerne »En Rekrut fra 64«
(1889), »Soldater« (1890) og »Efter Dybbøl«
(1892) satte han den ulykkelige Krig en sand
og kunstnerisk Mindestøtte. Fra Fredericia til
Dybbøl, fra Dybbøl til Sundeved lever Læseren,
gennem en ung Officersaspirants Indtryk og
Oplevelser, hele Felttoget med. — Krigens
Virkelighed blev her for første Gang paa Dansk skildret
med Naturalismens og de russ. Romaners Kunst.
Men baade over de forsk. danske Officerstyper,
de udmærket karakteriseiede danske »Jens’er«
— og over bele Kammeratlivet, over
Befolkningen, Landskabet, selv over Slagteriet var der,
trods alle de realistiske Enkeltheder, tillige
bredt et Skær af mandig Sundhed og Skønhed
og moralsk Idealisme, der gjorde, at Bøgerne
samtidig virkede som et Forsvar for
Militærlivets Værdier, en Styrkelse af
Nationalfølelsen. Efter denne litterære Bedrift,
der med eet Slag fastslog R.’s Forfatterrang,
har han paa mindre opsigtsvækkende Emner
anvendt den samme gode Kunst — elegant
sikker af Holdning, med køligt klart Blik og fast
Haandelag, men altid med Hjertet paa rette
Sted —; 1894 udkom Novellesamlingen:
»Jonatan«, 1902 »Fortællinger og Typer«. Den hist.
og digteriske Interesse har virket sammen i de
pasticheagtige »Pagebreve« (1898) og i den hist.
Roman »Lasse Månsson fra Skaane«, der
omhandler Krigen 1658 (1903). I de senere Aar
har R. væsentlig indskrænket sin litterære
Virksomhed til Udgivelsen (sammen med Jul.
Clausen) af Samlingen »Memoirer og Breve«.
V. V.
Ristell, Adolf Fredrik, sv. Forfatter
(1744—1829), optraadte i Slutn. af 18. Aarh. som
sv. Kritiker og Oversætter af dram. Arbejder.
Dronning Lovisa Ulrika tog ham til Forelæser,
og 1774—75 vandt han Vitterhetsakademiens
Præmier. Ved K. F. Scheffer’s Indflydelse blev
han Kongens Privatbibliotekar. 1778 udgav han
»Tanker öfver smak i vitterhet och konsten«.
Da R. 1787 tog sin Afsked fra
Biblioteksarbejdet, fik han, der var blevet meget anerkendt
for sine Oyersættelser, Privilegium til for 6 Aar
at opføre sv. dram. Arbejder paa »Bållhuset«.
Aabningsdagen var 2. Juni 1787, og »Svenska
dramatiska teatern« blev støttet af alle
betydelige Forfattere og Kongen. Alligevel maatte R.
1788 flygte fra en Gæld paa 13000 Rdl. 1790 lod
han igen høre fra sig, idet han paa Engelsk
udgav: Characters and anecdotes of the court
of Sweden. Dette Værk oversattes først til Tysk
og Fransk og 1820 til Svensk. Det indeholder
talrige interessante Oplysninger om de Tiders
litterære og kulturelle Opfattelser. R.’s senere
Liv er ukendt, men 1812 blev hans Navn slettet
i »Vitterhets hist. och ant. Akademi«.
O. Th.
Ristenpart [’restənpart], Friederich
Wilhelm, tysk Astronom, f. 8. Juni 1868 i
Frankfurt a. M., d. 9. Apr. 1913 i Santiago de
Chile, studerede Astronomi i Jena og
Strassburg, blev 1891 Assistent ved Observatoriet i
Karlsruhe, 1896 i Heidelberg og 1898 i Kiel.
1900 blev R. ansat ved Akademiet i Berlin som
Leder af det akademiske Foretagende: »Gesch.
d. Fixsternhimmels«. 1908 blev R. Direktør for
Observatoriet i Santiago de Chile, hvor han
planlagde og paabegyndte Opførelsen af et
større Observatorium (det skulde omfatte 29
Bygninger paa en Flade af over 11 ha, udstyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
