Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robert (Hertug af Parma) - Robert, Alexandre - Robert, Ernst Friedrich Ludwig - Robert, Emmerich - Robert, Florentin - Robert, Hubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl III, blev efter Faderens Mord Hertug,
men stod under Formynderskab af sin Moder,
Louise, Hertugen af Berry’s Datter, indtil de
begge Juni 1859 fordreves fra Landet; senere
boede han i Østerrig. Han ægtede 1869 Maria
Pia, Datter af Kong Ferdinand II af Begge
Sicilier (1849—82), og 1884 Maria Antonia,
Datter af den port. Prætendent Dom Miguel
(1862—1907). Af disse Ægteskaber havde han i alt
22. Børn (10 Sønner og 12 Døtre), hvoraf 3 døde
som smiaa. Den ældste Søn, Enrico (f. 1875),
kalder sig nu Hertug af Parma; af Brødrene
ægtede Elias (f. 1880), 1903 den østerrigske
Ærkehertuginde Maria Anna (f. 1882); Sisto
(Sixtus) (f. 1886) var under Verdenskrigen
belgisk Officer og gjorde Jan. 1917 paa sin
Svoger, den østerr. Kejser Karl’s Vegne, et Forsøg
i Frankrig paa at optræde som Underhandler
for at faa Krigen standset. 1919 ægtede han
en fr. Dame, Hertuginde Hedvig af la
Rochefoucauld (f. 1896), Felix (f. 1893) ægtede 1919
Storhertuginde Charlotte af Luxemburg (f.
1896) og kalder sig derefter Fyrste af
Luxemburg; endelig Réné (Renatus) (f. 1894), som
1921 ægtede den danske Prinsesse Margrete
(f. 1895). Af Døtrene ægtede den ældste,
Louise (1870—99) 1893 Fyrst Ferdinand af
Bulgarien, Beatrice (f. 1879) ægtede 1906
den ital. Greve Luchesi Palli, og Zita (f.
1892) blev 1911 gift med Ærkehertug Karl
(1887—1922), senere (1916) Kejser af Østerrig;
hun sidder nu i meget trykkede Forhold og har
gjort flere Forsøg paa at faa sin ældste Søn
Otto (f. 1912) godkendt som Konge af Ungarn.
Tre af Døtrene blev Nonner.
E. E.
Robert [rå’bæ.r], Alexandre, belg. Maler,
f. 1817 i Trazegnies, d. 1890 i Bryssel, Elev af
Akademiet i Bryssel (som han senere blev Prof.
ved) og af Navez, slog igennem med »Signorelli
maler sin døde Søn« (Mus. i Bryssel). Han
malede adskillige andre Genre- og Historiebilleder
(det betydelige »Anger« [Mus. i Gent]), men fik
fuld saa stor Bet. for belg. Kunst ved sit
Portrætmaleri. Portræt af N. v. Soust paa
Verdensudstillingen i Paris 1855 blev kaldt det bedste
Billede paa den belg. Udstilling; han hyldedes
af fr. Kritik, malede Grev Morny, men afslog
Opfordringen til at slaa sig ned i Paris.
A. Hk.
Robert [’ro.bərt], Ernst Friedrich
Ludwig, egl. Markus Levin, tysk Forf.
(1778—1832), Broder til Rakel Levin, blev først
Købmand, studerede senere Filosofi i Halle,
lærte i Berlin Fichte at kende og gik over til
Kristendommen. En Tid virkede han som
Attaché hos den russ. Gesandt i Stuttgart, blev
derpaa optaget af Tidens sceniske Reformer
og forsøgte sig selv som Dramatiker. Han
minder om det senere unge Tysklands Digtere.
Bl. hans Arbejder maa især nævnes
Tragedierne »Die Macht der Verhältnisse«. hans
betydeligste Værk, og »Die Tochter Jephthas«,
Lystspillet »Kassius und Phantasus«, Komedien »Ein
Schicksalstag in Spanien« og et Par
Digtsamlinger. (Litt.: W. Haage, »Ludwig und
Friederike R.« [1895]).
C. B-s.
Robert [’ro.bərt], Emmerich, tysk
Skuespiller, f. 21. Maj 1847 i Pest, d. 29. Maj 1899
i Würzburg. R. begyndte efter nogen Tids
Undervisning af Lewinsky, sin Skuespillerbane
1865 i Zürich, ansattes Aaret efter ved
Hofteatret i Stuttgart, 1868 ved kgl.
Schauspielhaus i Berlin, forlod 1872 dette for at
modtage Engagement ved Laube’s Wiener
Stadttheater og rykkede 1878 fra dette op paa
Burgteatrets Scene, hvor han, fra 1888 tillige
som Regissør, virkede til sin Død. R. var en
pligtopfyldende Kunstner, der omfattede sin
Gerning med Begejstring og gennemarbejdede
sine Roller med Omhu; han spillede med stor
Dygtighed saavel i det tragiske som i det
komiske Repertoire, men hans Hovedroller var
store tragiske Karakterroller som Shakespeare’s
Hamlet og Richard III, Schiller’s Marki Posa,
Sofokles’ Kong Ødipus og Ibsen’s Osvald.
(A. A.). R. N.
Robert [rå’bæ.r], Florentin, f. 1795 i
Dauphiné, d. 1870 i Mähren. R. var opr.
Teolog, derefter Landmand ved Augsburg, saa
Farvefabrikant ved Wien, hvorefter han 1832
rejste til Oberalm ved Hallein for at bestyre den
af ham og en Broder 1826 oprettede Glas- og
Kemikaliefabrik. 1845 købte han en Kulgrube
ved Kladno i Böhmen og lagde samtidig
Grunden til »Prager Eisenindustrigesellschaft«. 1837
byggede han en Roesukkerfabrik ved Brünn og
udvidede 1840 dette Anlæg til ogsaa at omfatte
en Alkoholfabrik. Ved alle disse Fabrikker
indførte han væsentlige Forbedringer, der har
været af stor Bet. for de paagældende
Industrigrene. Navnlig har han indlagt sig stor
Fortjeneste af Sukkerfabrikationen ved Indførelsen
af det saakaldte R.’s Inddampningsapparat, der
bestaar af fl. Kogekedler, forbundne saaledes med
hinanden, at Dampen fra den ene Kedel
benyttes til Opvarmning af den paafølgende, i
hvilken der vedligeholdes en større
Luftfortynding, hvorved der opnaas en stor
Brændselsbesparelse. — Hans Søn, Julius R.
(1826—88), overtog 1848 Ledelsen af Faderens
Sukkerfabrik og indførte her Difrusionsmetoden til
Udvinding af Saften, af Roerne (se Sukker), en
Fremgangsmaade, der var af epokegørende
Betydning for Roesukkerfabrikationen.
K. M.
Robert [rå’bæ.r], Hubert, fr. Maler, f.
1733 i Paris, d. 1808 smst. R. studerede fra 1754
i Rom under Arkitekturmaleren Pannini, fik hos
ham Færdighed i at male Ruiner og overgik
Læreren; fuld saa stor Bet. fik Samlivet med
Vennen Fragonard i Tivoli, Neapel m. v.; de to
leverede i Forening Tegninger til Abbé de Sainte
Non’s Voyage à Naples. Hjemme (1765) blev
han 1766 Medlem af Akademiet. R. vandt snart
Berømmelse for sine store og i dekorativ
Henseende ypperlige og netop stort sete Malerier af
Ruiner, — deraf Tilnavnet R. des Ruines —,
antikke Templer o. desl. Han malede hele Serier
til forsk. Slotte; omtr. en Snes kom til Louvre.
Mange af R.’s Værker ses nu rundt i Museer.
R. var ogsaa Tegner for de kgl. Haver
(saaledes [1778] til bosquet des bains d’Apollon i
Versailles). R. er repræsenteret med henved en
Snes Arbejder i Louvre, endvidere med meget
karakteristiske Paris-Billeder i Musée
Carnavalet; andre Værker i Mus. i Versailles,
Schleisheim m. m. (Litt.: G. Cabillot, H. R. et
son temps [Les artistes célèbres, Paris 1895];
T. Leclère, R. [1914]).
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
