Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rocky Mountains - Rococo - Rocroi - Rod (Planter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens højere liggende Parks er Græssteppe.
Hvor Klimaet er tilstrækkelig fugtigt til
sammenhængende Skov, er Temp. saa lav —
p. Gr. a. Højden over Havfladen — at
Naaletræerne bliver overvejende. Vidt udbredt i
R. M. er Douglasgranen, og forsk. Arter af Fyr
og Gran afløser hinanden i forsk. Højder over
Havet. Sammen med Naaletræerne
forekommer Birk og Asp. Skovgrænsen ligger i
Colorado 3500 m o. H.
R. M. hører til de Dele af Nordamerika, som
hvide Nybyggere senest har taget i Besiddelse.
Fra omkr. 1840 drog Kolonister tværs igennem
dette ugæstmilde Bjergland for at naa de
frugtbare Egne længere mod V. En vigtig Rute var
det saakaldte »Oregon Trail«, der fra Egnen
om Kansas City førte mod NV. gennem
Prærien, følgende paa en lang Strækning den
nordlige Platte River, N. om Lariamie Bjergene,
videre mod V. gennem Tværsænkningen i det
sydlige Wyoming, hvor Vejens højeste Punkt
var South Pass (2263 m), S. f. Wind River
Range. Tusinder af Nybyggere drog saaledes
gennem R. M., men kun faa slog sig ned her.
Jægere og Pelshandlere var de første, der søgte
deres Erhverv i R. M. Senere fulgte
Kvæghyrderne med deres store Hjorde. Og endelig, i 19.
Aarh.’s sidste Fjerdedel, da de frugtbareste Dele
af U. S. A. var taget i Besiddelse, kom ogsaa
til R. M. en kraftig Strøm af Indvandrere.
Bjergværksdriften blev det vigtigste Erhverv. R.
M.-Staterne Colorado, Montana og Utah er
overmaade rige paa Kobber, Sølv og Guld. I
Kanadas sydlige R. M. brydes guldholdig
Kobbermalm, sølvholdig Blymalm og Kul. — Tre
Jernbanelinier i Kanada og over en halv Snes i
U. S. A. overskrider nu R. M. Mærkelig nok
benytter ingen af dem South Pass. Den ældste
transkontinentale Bane, Union and Central
Pacific, der fuldførtes 1869, overskrider R. M. i
Evans Pass (2517 m) i det sydlige Wyoming.
G. Ht.
Rococo [da. alm. ro’kåko? fr. råkå’ko], se
Rokoko.
Rocroi [rå’krwa], By og Fæstning i det
nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ikke langt
fra Meuse, NV. f. Mézières, 2000 Indb. R.
ligger paa en Højflade, 390 m o. H., og 3 km fra
den belg. Grænse. Byen har et
Agerbrugskammer og en Naglefabrik. Til Værn for
Champagne lod Frants I Byen omgive med Volde og
anlægge 5 Bastioner. Condé besejrede her den
sp. Belejringshær under de Mello og undsatte
Byen (1643). 1871 blev R. efter en Kamp paa 5
Timer erobret af Tyskerne. I Verdenskrigen
(1914—18) delvis ødelagt. — Arrondissementet
R. (5 Canton’er, 71 Kommuner) har 52000 Indb.
E. St.
Rod (radix) kaldes det af de højere Planters
Grundorganer, som karakteriseres ved sin
endogene Oprindelse, Manglen af Blade,
Besiddelsen af den Vækstpunktet værnende saakaldte
Rodhætte samt Ledningsvævets saakaldte
radiære Ordning. R.’s væsentligste Opgave
er den at fastholde Planten i Jorden samt at
optage den mineralske Næring; begge Dele sker
ved Hjælp af de tynde og relativt forgængelige,
tæt oven for Rodspidsen siddende, af
Tyngdekraften upaavirkelige Udkrængninger af R.’s
Overhudsceller, der kaldes Rodhaar, og som
ligesom vokser fast til Muldjordens ell. Sandets
Partikler, hvilke de langsomt opløser, idet de
ætser dem ved udskilte Syrer. Plantens første
R., Primroden, som er den ved Spiringen
udviklede Kimrod (se Kim), er stærkt
jordsøgende (positivt geotropisk); men dens Grene,
saavel som disses igen, der alle opstaar
endogent, er det i mindre og mindre Grad, hvorved
Rodsystemet opnaar at beherske saa stort et
Volumen Jord som muligt. P. Gr. a.
Lysmangelen i Jorden er den unge R. bleg; ældre R. ofte
brune.
Den kraftigt udviklede Primrod ell.
Hovedrod med dens i Forhold dertil svage Grene
kaldes en Pælerod og er karakteristisk for
Nøgenfrøede og Tokimbladede. Hos
Enkimbladede udvikles der tidlig fra Kimstængelens
Grund en Del grenede ell. ugrenede
adventive Rødder ell. Birødder (saaledes
kaldes alle fra en under- ell. overjordisk Stængel
udspringende Rødder); Hovedroden er her
 |
| Fig. 1. Tværsnit af en Rod af Løg. ep Epidermis, ex Exodermis, c primær Bark, e Endodermis, cc Centralcylinder. |
 |
| Fig. 2. Del af et Tværsnit gennem Rod af Iris. c Bark, e Endodermis, f Gennemgangssted, p Pericykel, v Blødbark, s Kar. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
