Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodagen - Rodari, Tommaso og Jacopo - Rodbertus, Johann Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse som Lægemiddel mod Basedow’s
Sygdom.
E. K.
Rodari, Tommaso og Jacopo (Giacomo)
fra Como, ital. Arkitekter og Billedhuggere
af lombardisk Skole, virkede i Slutn. af 15. og
Beg. af 16. Aarh. Deres Hovedværk er, sammen
med den tredie Broder Bernardino,
Fuldendelsen af Domkirken i Como (1487—1526),
som de ogsaa udførte den væsentligste
plastiske Udsmykning til (i Marmor), saaledes paa
Domkirkens Facade Mindesmærkerne over den
ældre og: yngre Plinius, Statuer af begge og
desuden naive Relieffer med Scener af deres
Liv; endvidere den rigt smykkede nordlige
Sideportal (Porta della rana) og i Kirkens
Indre: den hell. Lucia’s Alter (1492),
Profetstatuerne foran Langskibets Stræbepiller og
Statuen af Digteren Cæcilio. Et autentisk Værk af
R. er endelig Relieffet af Madonna med Barnet
og musicerende Engle i Museo archeologico i
Milano; den rigt udstyrede Portal i S. Giovanni
i Forno skyldes ogsaa R.’erne. — Tommaso R.
har som Arkitekt muligvis ogsaa opført
Marmorfacaden til Kirken S. Lorenzo i Lugano.
(A. R.). A. Hk.
Rodbertus [rot’bærtos] (’Jagetzow),
Johann Karl, tysk Socialpolitiker, en af den
moderne videnskabelige Socialismes
grundlæggende Teoretikere, f. 12. Aug. 1805 i Greifswald,
d. paa sit
Riddergods
Jagetzow i Pommern
6. Decbr 1875.
R. studerede
Retsvidenskab
og indtraadte i
den preussiske
Embedsstand,
men tog 1832
Afsked og
begav sig paa
Rejser. Efter et
Par Aars
Fravær købte han
1835 det Gods,
hvis Navn blev
knyttet til hans
eget, og
levede her med
korte Afbrydelser indtil sin Død, optaget
af praktisk Landbrug og udstrakte økonomiske
og hist. Studier. I det praktiske politiske Liv
deltog han kun 1847—49, idet han blev indvalgt
i den preuss. Landdag, hvor han var Stifter og
Fører for venstre Centrum, hvorhos han 1848 i
nogle Uger var Kultusminister, saa atter
Folkerepræsentant. Som saadan forfægtede han
Nationalforsamlingens Ret lige over for Kronen,
Tysklands Enhed og en demokratisk monarkisk
Forfatning. Lassalle ønskede 1862 at drage R.
frem paa den politiske Skueplads paa ny, men
denne unddrog sig, da han ikke kunde slutte sig
til den store Agitators Bestræbelser for at
omsætte Arbejderstandens Krav i praktisk
Partipolitik. R. vedblev at granske i Ensomhed, og
Resultatet af hans Tænkning og Undersøgelser
foreligger i en Række, i hans Levetid lidet
paaagtede Afh., hvoraf der kan udledes et originalt,
med betydelig Tankeskarphed opbygget socialt
System. Et første Udkast foreligger i »Die
Forderungen der arbeitenden Klassen« (1839),
hvis Grundtanker nærmere udvikles i det
interessante Skrift »Zur Erkenntniss unsrer
staatswirtschaftlichen Zustände« (1842) og særlig i de
i Beg. af 1850’erne fremkomne (3) »Soziale
Briefe an von Kirchmann« (1850—51; 2. og 3.
Brev udkom i ny Udg. under Titel »Zur
Beleuchtung der sozialen Frage«, 1875; et 4.
posthumt Brev udgav Ad. Wagner og Th. Kozak
under Titel »Das Kapital«, 1884). For øvrigt
offentliggjorde R. »Offener Brief an das
Komitee des deutschen Arbeitervereins zu Leipzig«
(1863), »Zur Erklärung und Abhilfe der heutigen
Kreditnot des Grundhesitzes« (1868—69) og »Der
Normalarbeitstag« (1871), foruden en Række
økonomisk-historiske Studier i »Jahrbücher für
Nationalökon, u. Statistik« (1864—74),
betydningsfulde ogsaa derved, at de i høj Grad
bidrog til at klare Forstaaelsen af Oldtidens
økonomiske Forhold. Efter hans Død udkom 4 Bd
mindre Arbejder, »Aus dem literarischen
Nachlass«, udg. af forsk., samt nogle Brevsamlinger.
Udgangspunktet for R.’s Ræsonnement er den
Sætning hos Adam Smith, at Arbejdets
Produkt danner den naturlige Arbejdsløn, da
Menneskene jo i Grunden faar Raastofferne
skænkede af Naturen, medens det er Arbejdet, som
ene gør dem til Brugsgenstande. Naar
Arbejderen imidlertid ikke faar det fulde
Arbejdsudbytte, men som Regel blot et Eksistensminimum,
skyldes dette1 den privaje Ejendomsret, der gør
det muligt, at Personer, som selv ikke arbejder,
nyder Renten af deres Kapital, Grundrenten af
deres Jord, medens Arbejderen faar en stedse
mindre Andel i den samlede Nationalindtægt.
Denne saakaldte »faldende Lønningskvote«
spiller hos R. den samme Rolle som den
»jernhaarde Lønningslov« hos Lassalle; den er
Pauperismens og Handelskrisernes Aarsag. Som
foreløbig anvendeligt Lægemiddel foreslaar han
Indførelse af en Normalarbejdsdag og en
Normalarhejdsydelse, hvorefter Lønnen bestemmes;
endvidere foreslaar R. en omfattende
Arbejderbeskyttelseslovgivning; selve den socialistiske
Stat, der er det endelige, effektive
Lægemiddel, henlægger han mindst 500 Aar ind i
Fremtiden. Det er muligt, at R. er paavirket af Rob.
Owen’s Lære om »Arbejdspenge« (Labour
currency) og af W. Thompson’s Udkast til den
senere saa betydningsfulde Teori om
»Merværdien«, men sikkert er det i alt Fald, at R. har
Prioritetsretten til fl. af de i Marx’ System
nedlagte fundamentale Ideer, uden at det dog tør
paastaas, at Marx har »laant« dem hos R. I
Kraft af sin Førstefødselsret er imidlertid R.
at betragte som den egl. Grundlægger af den
videnskabelige Socialisme i Tyskland; hans
originale Behandling af de sociale Problemer har
ogsaa haft megen Bet. for den senere tyske
Socialisme, navnlig gennem Lassalle, med hvem
R. stod i intim Rapport; ogsaa den økonomiske
Videnskab overhovedet skylder R. mange
Impulser. R. var idealistisk Socialist; han
forfægter den organiske Statsidé, at det er Statens
Pligt og Opgave at gribe ordnende ind i det
Kaos, det fri Erhvervsliv afføder; for ham er
 |
| J. K. Rodbertus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
